<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hov, vi kunne jo selv lave mad til de gamle

Ikke alt er ’kommunens skyld’. Noget et faktisk din og min egen skyld. Noget, vi kan gøre noget ved. Er vi utilfredse med kommunens ældremad, så lad os dog lave den selv.

Der er mange – helt vildt mange – som er blevet voldsomt forarget over den mad, som en 92-årig kvinde fik leveret Nytårsaften:

En rynket kålpølse. En halv skive tør hambrugerryg. To kogte kartofler. En brunet kartoffel. En portion grønlangkål. Alt sammen placeret i en sort plasticbakke med cellofan henover:

”Gribskov kommunes udbragte nytårsmenu til de ældre… Velbekomme,” skrev Jette Schnack Petersen, den ældre kvindes datter, i et opslag på Facebook.

Helvede brød løs på de sociale medier: Hundeæde! Klamt! Det kan vi ikke være bekendt! Politikerne vågnede op: Flere penge til de gamle! Flere penge til ordentlig mad! Ældresagen sang med i koret. Kun en enkelt holdt sin mund: Ældreminister Thyra Frank.

Medierne rullede det tunge skyts ud: Ældre bliver spist af med mad fra madfabrikker! Direktøren for Det Danske Madhus, der leverer mad til ældre i ni ud ti danske kommuner, blev henrettet for åben skærm. Der er noget om det – for den mad, der serveres, ser ikke god ud.

Men selv tænkte jeg tilbage på midten af 1980erne, da jeg i tre somre og mange weekender var sygehjælpervikar på et plejehjem. Vi havde selvfølgelig vores eget køkken – og ved fødselsdage og højtider lavede pårørende ofte mad der.

Ældres børn, børnebørn, naboer, venner og gamle kolleger kom forbi. De tog mad med hjemmefra – eller de lavede den ældres beboers livretter på stedet: Flæskesteg, medisterpølse, frikadeller, kalvesteg, brun sovs, kartofler, asier, hele molevitten.

Jeg tænker også på alle de søndage og festdage, hvor min farmor, da hun til sidst ikke selv havde kræfterne til at lave mad, fik hjælp fra hendes tre børn. Ikke hver dag, men ofte. Vi boede alle inden for 30 kilometer, så det var ikke så svært. Sådan gjorde de fleste.

Dengang – er jeg ret sikker på – ville forargelsen ikke have været rettet mod kommunen, hvis en gammel fik en trist menu leveret Nytårsaften. Næh, vi ville have rettet den mod familien – for hvordan i alverden kunne den få sig selv til at lade bedstefar eller bedstemor i stikken?

Det kaldes at tage ansvar. Personligt ansvar. Ikke alt er ’kommunens skyld’. Ikke alt er ’andres skyld’. Ikke alt er noget, hvor ’politikerne bør gribe ind’. Ikke alt, der går galt, kan afhjælpes med et ’like på facebook.’ Noget et faktisk din egen skyld. Noget, du og jeg kan gøre noget ved.

Jeg har et simpelt spørgsmål til Jette Schnack Petersen, der blev så vred over den mad, som kommunen leverede: Hvorfor i alverden lavede du ikke selv nytårsmenu til din gamle mor?

Er det et helt urimeligt spørgsmål? Det synes jeg faktisk ikke – for ifølge et interview med datteren i BT, så besøger hun angiveligt sin mor hver dag – også den famøse Nytårsaften – og vidste altså godt, hvilken slags mad, der normalt kommer på bordet:

”Jeg ser jo madpakkerne hver dag, og det er altså ikke noget, der vækker ens appetit,” siger hun og tilføjer, at ”nu er min mor jo i den heldige situation, at hun har mig, men der sidder garanteret mange andre enlige, som ikke har en omsorgsfuld datter til at råbe op.”

Jeg ønsker ikke at jage datteren. Hun er bare et symbol på, hvad mange af os gør. Det er os alle sammen, jeg skyder på – givet også mig selv – for hvis vi både ved, at den leverede mad er trist, og kalder os selv omsorgsfulde, så lad os dog gøre noget. Bare engang imellem:

Spørg din gamle mor eller far, hvis de ikke længere selv magter at lave mad, hvad deres livret er? Hvad vil de gerne have Nytårsaften? Eller en anden festaften? Kogt torsk, hvide kartofler, sennepssovs? Wienerschnitzler, citron, peberrod, ansjos, brasede kartofler, ærter?

Køb ind, tag dig tiden, lav maden, helst hjemme hos den gamle. Glem kommunen. Afbestil den planlagte madleverance. Gør den gamle glad. Gør dig selv glad. Vi kan faktisk gøre det bedre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere