<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En enkelt god dansker blandt lutter onde

Danmark var en grum slavenation og kolonimagt, der smadrede kulturer i Afrika, Grønland og Caraibien. Ny film giver et mesterligt indblik i en del af historien, vi burde undskylde for.

Af David Trads

Det er en del af vores historie, som vi helst glemmer – nemlig at vi frem til begyndelsen af 1800-tallet skibede tæt ved 100.000 afrikanske slaver fra Vestafrika til Vestindien – men hold op, hvor en ny dansk film på uafrystelig vis minder os om denne modbydelige tid:

Daniel Dencik leverer i sin spillefilmsdebut – ’Guldkysten’ – en uromantisk, usentimental og sine steder ubehagelig indsigt i, hvor ondt den danske stat opførte sig, da den var kolonimagt i 1600- og 1700-tallet. Filmen, der begynder i 1836, da Wullf, en ung botaniker fra Randers ankommer, til Christiansborg, vores fort i Dansk Guinea, viser en mørk side af Danmark:

Filmen karikerer det onde og det gode – for filmens skurke, Herbst og Dall, der repræsenterer kongen, vælter sig i voldtægter, overgreb og masochisme, og filmens helt, Wullf, som har til kongeligt opdrag at lave en ’have ud af vores kirkegård’, drives begge til ekstremerne i denne syrede film, som jeg ikke kan anbefale nok.

Danmark var i 1792 de første, der forbød slavehandlen, da finansminister og plantageejer Schimmelmann skrev ’neger-forordningen’. Baggrunden var økonomisk, fordi det kostede stadig mere at drive handlen mellem Afrika og Caraibien – men den var også moralsk, idet oplysningstiden gjorde det sværere at mene, at mørke ikke var ’rigtige mennesker.’

Nede på Guldkysten tog de kongelige udsendte imidlertid ikke videre notits af de regler, der blev vedtaget i København – og da idealisten Wullf i 1836 ankom til det, der i dag er Ghana, mødtes han en ondskab, han aldrig havde troet fandtes. En middag hos den udsendte guvernør, hvor nøgne mørke kvinder serverer maden og drikkevarer, ender i et voldtægts- og voldsorgie.

Wullf, mesterligt spillet af Jakob Oftebro, er rystet i sin grundvold, men henholder sig længe til den opgave, han har fået af kongen – nemlig at etablere en kaffeplantage sammen med de lokale – men han bliver udfordret af Caroline, som er den udsendte missionærs hustru:

”De er nødt til,” formaner hun på sit dødsleje, da hun er ramt af en tropesygdom, ”at tænke ud over den opgave, der er blevet Dem pålagt… Der findes så få af Deres slags.”

Hun har ret – for alle andre, inklusive, ser det ud til, missionæren selv, vender det døve øren og blinde øje til de åbenlyse overgreb, der finder sted på denne udpost af det danske rige for mindre end 200 år siden. Da Wullf opdager, at slavehandlen – trods forordningen, der forbød det – fortsat finder sted, udvikler han sig til en helt, der ene (hvide) mand bekæmper det onde.

Jeg skal ikke afsløre mere af handlingen af denne fabelagtige fortælling, som Dencik giver os – men jeg vil gerne kalde filmen for den mest empatiske indføring i dette grumme kapitel af dansk historie, jeg nogensinde har set. Det er hjerteskærende at blive mindet om, at også os, der synes, vi er så gode, engang var så direkte onde i vores iver efter rigdom.

Danmark tager alt for let på de overgreb, vi stod for, da vi var kolonimagt. Der er intet godt at sige om den måde, som vores kongers og regeringers udsendte opførte sig på i Caraibien, Arktis og Afrika. Vores kolonialistiske fortid ødelagde lokale kulturer og kostede utallige mennesker deres liv – og vi ser den dag i dag de negative konsekvenser af vores opførsel.

Det er dejligt – ja, direkte hjertevarmende – at opleve, som vi gør i ’Guldkysten’, at en enkelt god dansker kan vise så meget godhed blandt lutter onde landsmænd. Det ville dog varme så meget mere, hvis vi i dag som et samlet folk lagde afstand til vores koloniale fortid og sagde et dybt undskyld til de folk, vi forurettede med slavehandel, slavehold og udbytning i alt, alt for lang tid.

Skynd dig i biografen og se ’Guldkysten’ – for så er jeg næsten sikker på, at du vil være enig med mig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere