Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sørine Gotfredsens angreb på Nadia Nadim er ynkeligt

Sørine Gotfredsens politisk motiverede karaktermord på Nadia Nadim er ynkeligt og ødelæggende for integrationen i Danmark.

Egentlig er Nadia Nadims vinderattitude langt mere interessant end hendes oprindelsesland. Så meget desto mere trist at netop etnicitet gør Nadia Nadim til skydeskive for højrefløjens ypperstepræstinde Sørine Gotfredsen, der i Kristeligt Dagblad går i brechen med et ynkeligt og forkrampet karaktermord på en af Danmarks bedste kvindelige fodboldspiller.

Sørine Gotfredsen har tidligere gjort sig bemærket med forvrøvlede og pseudo-lutheranske påstande om kvindefodbold, men hendes papirstynde forsøg på at karaktermyrde Nadia Nadim er så kontraproduktivt for integrationen i vores land, at det fortjener ikke at stå uimodsagt.

Sørine Gotfredsens angreb på Nadia Nadim er ynkeligt og uvederhæftigt, fordi Sørine Gotfredsen under overskriften ’Et forbillede for hvad?’ skyder Nadia Nadim anti-patriotisme i skoene, når hun påstår, at Nadia Nadim ikke ønsker at være dansk.

Læser man det pågældende interview med Nadia Nadim står det klart, at anti-patriotisme ligger stjernen fjernt, og at Sørine Gotfredsens tendentiøse læsning af interviewet snarere afspejler, at Nadia Nadim tager afstand fra den danskhed, som Sørine Gotfredsen og den yderste højrefløj forfægter.

Om Danmark siger Nadia Nadim i interviewet, at ’Danmark betyder rigtig, rigtig meget for mig. Det er her, jeg er opvokset. Her jeg har fået skabt min identitet. Alt det jeg kender til i dag, det har jeg lært her. Det er mit hjem. Når jeg er i USA i to-tre måneder i træk og derefter lander i Danmark, får jeg en ro i kroppen. Endelig hjemme igen’. Samtidigt siger Nadia Nadim, at hun ikke vil være del af en danskhed, hvor ’man aldrig kan blive rigtig dansk, hvis man kommer fra et tredjeverdensland’. Den holdning er jeg sikker på, hun deler med mange af os, der kan spore slægten tilbage Harald Blåtand.

Selvfølgelig må Nadia Nadim og andre tåle, at debatten om indvandring og danskhed er kontant. Jeg tror, at Danmark bliver et bedre sted af, at vi diskuterer værdier og kultur lige ud af posen. Men Sørine Gotfredsen og højrefløjen skal ikke uimodsagt underminere og delegitimere danske sportsstjerner som Nadia Nadim, når de påpeger, at integrationsdebatten selvfølgelig sætter spor hos alle, der føler sig ramt af en hård debats naturlige generaliseringer.

At Sørine Gotfredsen ikke kan se eller vil acceptere, at Nadia Nadim er et både vigtigt og dygtigt forbillede for små nydanske piger og dermed et uvurderligt aktiv for integrationen i Danmark, er nærmest grinagtigt. Og afspejler naturligvis, at Nadia Nadim ikke passer ind i det billede af Danmark, som Sørine Gotfredsen heldigvis alene deler med en sluttet kreds på den yderste højrefløj og i Tidehvervsbevægelsen.

For alle os der ønsker, at nydanske piger på lige vilkår med deres brødre skal deltage i det danske foreningsliv og samfund, er Nadia Nadim et stort aktiv. Og det er selvfølgelig baggrunden for Sørine Gotfredsens karaktermord.  

Når jeg i morgen besøger Get2-fodboldskolen i Kolding, hvor langt størstedelen af poderne er mørke i huden, vil næsten 50 procent af de svedige ansigter være piger. Det er om nogen for dem, Nadia Nadim er et forbillede – hvis Sørine Gotfredsen reelt er i tvivl.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.