<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skylder muslimer i Danmark en undskyldning  

Vi er nogle bangebukse, når vi som det store flertal ikke forsvarer vores muslimske borgere. Hvorfor sætter vi ikke foden ned – for alvor  – overfor dem, der foragter, hetzer og sviner muslimer til?

Måske skriver jeg det forkert i det her indlæg, hvor jeg fremhæver muslimer som en særlig gruppe, når min pointe er netop det modsatte. At ligegyldigt om vi er hvide, sorte, røde eller gule, ligegyldigt hvem vi tror på eller ikke tror på, så har vi ret til at nyde de samme demokratiske principper. Men når jeg skriver det sådan, så er det for at afspejle virkeligheden. For det er muslimer, der forfølges og ikke mig. Men intolerancen, respektløsheden og hverdagsracismen er et angreb på vores fælles demokrati - og det skal vi stå op imod - sammen.

Hvis man er demokrat, så kan man ikke altid nøjes med at tale sin egen sag. Så må man også stå op for andre. For retten til ikke at blive diskrimineret og til at blive accepteret.

Så hvor er vi i forsvaret for vores muslimske medborgere?

Hvor var vi, det store flertal, i året der gik, da der gang på gang blev sat lighedstegn mellem at være muslim og terroristorganisationen Islamisk Stat? Råbte det store flertal op og sagde, at IS har ikke noget med islam eller muslimer at gøre? Altså udover muslimerne selv og nogle politikere.

Og hvor er vi, når hverdagsracismen har kronede dage? Når Ali bliver afvist i døren til diskoteket og Anders smutter lige forbi?

Eller når Julie bliver ansat og Khansa valgt fra, fordi hun er muslim og går med tørklæde?

Eller når Martin får lærepladsen hos tømreren, og Abdul ikke gør, selvom hans hænder er bedre skruet på?

Eller når den 17-årige Mohamad Al Jawerheri bliver uretmæssigt opsagt i Bilka, fordi han siger racister imod og forsvarer Danmark, som vi hører om i disse dage.

Jeg kunne blive ved med talrige eksempler. Og min konklusion er klar: Vi gør det ikke godt nok i Danmark. Vi er bangebukse. Vi er passive, når vi gang på gang oplever at vores medmennesker bliver forskelsbehandlet. Det er ikke nok at sidde hjemme i sofaen og sige ”jamen det er da også forkert” eller smide et opbakkende ”like” til en facebookopdatering.

Når nogen af vores meddanskere kontinuerligt behandles dårligt, så har vi et ansvar for at stille op for dem. At stå fast i diskussionerne på arbejdspladsen. At kræve en ordentlig tone overfor vores medmennesker. At kræve, at vi behandler hinanden ordentligt. 

Undskyld. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau. Camilla er uddannet socialrådgiver. Hun skriver hårdtslående og ærligt om alt fra politik og samfundsforhold til følelser og hverdagsoplevelser. Hun spiser populister og nærrigrøve til morgenmad og slår sig gevaldigt på folk, der ikke kan se ud over deres egen næsetip.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere
Af Henrik Dahl
23.11.21, 00:00
Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
21.11.21, 10:00
Hvordan forhindrer vi fremover uønsket indvandring? Det lyder svært. Det er det også, men ikke umuligt. Læs mere