Belastende begavet - Er du blandt de oversete 8%?

I Go'Aften Danmark i dag (18.8.2014) havde TV2 inviteret to højt begavede ind i studiet - Marius fra Atheneskolen i Søborg og Peter fra Mensa. For nu skulle Danmark åbenbart blive lidt klogere på de der kloge hoveder.

Se klippet her: https://www.youtube.com/watch?v=hS1EreQ2IEw#t=20 

Når man er holdt op med at krølle tæer over, at den kønne, blonde repporter tydeligvis ikke kunne begå sig i en latintime i 7. klasse, er man så blevet ret meget klogere? Havde det været anderledes, hvis det havde været en latintime i 1.g?

For mig at se - og jeg ved godt, at jeg på dette område har specielt fag-farvede briller på - var der primært 2 pointer, som kunne have trådt tydeligere frem:

1) Højt begavede børn keder sig i folkeskolen - ifølge Marius i 7. klasse på Atheneskolen

2) Højt begavede børn, der keder sig i folkeskolen, går sur i gymnasiet - ifølge Peter, der aldrig kom længere

Men det gælder i høj grad også for de velbegavede elever - de 10-3% bedst begavede - som skal anstrenge sig langt mindre fagligt end det brede midterfelt, men på den anden side ikke skiller sig så meget ud som de øverste 2%. Især ikke, hvis de samtidig er introverte og bare sidder og dagdrømmer i stedet for at forstyrre undervisningen.

Læs i øvrigt også: SCT - Ny diagnose til at stemple de begavede og sensitive med?! - om netop dagdrømmerne.

 

Kedsomheden kvæler lysten til at lære

Peter fortalte, at han kunne læse, inden han kom i skole, og hvordan han enten fik flere af de samme opgaver - som var kedelige - eller blev inddraget som støttelærer i undervisningen, hvilket gjorde at han socialt kom udenfor - han blev mere betragtet som en af lærerne, end en af eleverne. Så han lod være med at lave lektier, for han kunne alligevel følge med i timerne. Indtil han kom på gymnasiet og mødte muren. Først her opdagede han, at han sammen med den manglende arbejdsdisciplin faktisk havde mistet evnen til at lære noget!

Peters historie ligner så mange andre højt begavedes historier. Om at have alt for let ved tingene i skolen. At være asykront udviklet og søge voksenkontakt i stedet for at lege med de jævnaldrende i frivarterene, så de sociale spilleregler og magtspil ikke bliver trænet - sociale kompetencer mange højt begavede og velbegavede ofte mangler, når de skal begå sig på en arbejdsplads. Om at føle sig anderledes, udenfor, forkert eller ligefrem dum, fordi man ikke er som de fleste.

Kedsomheden rammer alle begavede (alle der ligger inden for de øverste 10%). Jo højere IQ, desto oftere og mere markant.

De fleste af dem lærer at tilpasse tempoet til dem, de følges med...

 

De oversete 8%

Det gælder imidlertid ikke kun for Peter, der har fået medlemskab af Mensa eller Marius, der er kommet på Atheneskolen. Det gælder også for ham, der nogle uger inde i 0. klasse kom til at lave resten af bogen - og derefter brugte 10 år i skolen på at vente på de andre! Og hende, der troede, at hun var dum, fordi de andre ikke kunne forstå hende, når hun forklarede noget, der for hende var helt indlysende. Og dem, der aldrig lavede lektier i folkeskolen og på gymnasiet kun fik lavet afleveringsopgaverne (hvis de ikke opgav og droppede skoletrætte ud). Dem, der følte sig anderledes og udenfor, uden at de kunne forklare hvorfor.

Well. Hvis du ligger og roder rundt et eller andet sted mellem de 10-3% bedst begavede, så får du ikke lov at komme med i Mensa, men du får heller ikke lov at være "en af drengene", en af "de normale". For det er du ikke.

Hvis du f.eks. er blandt de 5% bedst begavede - hvilket de fleste topledere og direktører er - så er du faktuelt anderledes end de øvrige 95% af dem, du tilfældigt møder. Hvis du er leder, har det sikkert været en nem vej, fordi du hurtigt kunne overskue og gennemskue de strategiske, komplekse og ufuldstændige beslutningsgrundlag. Men du har sandsynligvis haft svært ved at forstå, hvorfor dine medarbejdere til tider havde svært ved at følge dig, hvorfor du skulle gentage og gentage dig selv, hvorfor de ikke bare gjorde det, du forventede af dem (=det, du forventede af dig selv) osv.

Hvis du er specialist eller menig medarbejder, har du sandsynligvis aldrig fået den uddannelse, som du intelligensmæssigt havde forudsætningerne for, fordi du ikke havde fået en ordentlig arbejdsdisciplin med lektierne, forsøgte at snakke dig fra det meste eller pjækkede for meget - så du ikke fik gennemført gymnasiet. Måske fik du en handelsskoleuddannelse i stedet, måske en faguddannelse, hvor du ikke kun skulle bruge dit hoved bogligt, men også kunne bruge nogle af dine andre evner. Det var helt fint, og du har klaret dig godt. Alligevel kan du tit føle dig udenfor. I sociale sammenhænge. Eller faglige for den sags skyld. Hvis du f.eks. hører til blandt de 9% bedst begavede, så vil du skille dig tydeligt ud imellem de kolleger og venner, der ligger lige omkring gennemsnittet (= 100 i en given IQ-test). Du kan sikkert ikke selv se det, men det kan de!

Så på overfladen har I klaret jer fint. Bedre end de fleste. Hvilket jo var forventeligt med jeres evner!

Spørgsmålet er så:

Ville du havde klaret dig endnu bedre, hvis du var blevet udfordret mere helt fra starten af din skolegang?

Hvis du var kommet i grupper eller på hold med nogen, der var på dit niveau og derfor forstod dig første gang, du sagde noget?

Hvis du havde følt, at der var andre ligesom dig?

Hvis du havde følt, at du var god nok, som du var?!





Tjek om du er belastende begavet her. Det er ikke en test, men derimod en liste over typiske kendetegn hos de 10% bedst begavede. Den plejer at give en god pejling på niveauet.

PS. En pudsighed: De, der er sikre på, at de er begavede, er som regel blandt de kvikke normalt begavede, mens de velbegavede og højt begavede typisk undervurderer deres IQ. Især kvinderne er bange for at få den testet - de tror højst, at de ligger lidt over gennemsnittet. Hvad tror du?

 

Del artiklen