<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

4 grunde til at virksomhederne ikke bruger de begavedes potentiale bedre

At ansætte en højt begavet medarbejder svarer til at investere i en sportsvogn. En velbegavet medarbejder (3-10% bedst begavede) svarer til at købe en Porsche eller Alfa Romeo GT/Brera. En højt begavet (øverste 2%) svarer til en Ferrari eller Maserati. Hvad bruger I den så til?

Det interessante er, om sportsvognen kun kommer ud af garagen ved særlige lejligheder, eller om den bliver brugt hver dag til at ligge og trille i kø sammen med alle de almindelige personbiler. Om I vælger at bygge en særlig bane for jeres sportsvogne, eller I melder jer til internationale konkurrencer, hvor alle jeres sportsvogne kan få lov at træde speederen i bund.

Baggrunden for min interesse er, at jeg i mere end to år har haft adskillige af disse hurtige og prægtige maskiner til professionelt serviceeftersyn. Mange af dem i en sørgelig forfatning. Med min passion for sportsvogne skærer det mig i hjertet at være vidne til de forsømmelser og det forfald.

Ud fra den erfaringer kommer her mit bud på 4 grunde til at virksomheden ikke bruger jeres ”sportsvogne” mere og bedre, underforstået at I ikke får tilstrækkeligt udbytte af jeres investering:

1. Forkerte opgaver – sportsvognen får ikke lov til at køre hurtigt
2. Forkerte rammer – sportsvognen holder i kø eller bliver stående i garagen
3. Forkert kultur – sportsvognen skiller sig for meget ud ift. de øvrige biler
4. Forkert ledelse – chaufføren kan ikke finde ud af at køre/føre sportsvognen

Som ”sportsvognsmekaniker” kunne jeg holde et længere foredrag for jer om hvert af disse punkter, men jeg vil i stedet forsøge at fatte mig i forhåbentligt forståelig korthed.

Opgaverne

Alt for mange af de begavede, jeg møder, bruger det meste af deres arbejdstid på driftsopgaver og kedeligt rutinearbejde, der ikke udfordrer dem. Det var sikkert udfordrende i et par måneder i starten af deres ansættelse, men så kunne de det. Problemet er, at de begavede tit også er særligt sensitive med lav selvtillid og derfor er meget hensynsfulde og flinke, så i mangel af udfordringer, samler de på sociale bonuspoint ved at hjælpe alle deres kolleger med alt muligt – småting, som kollegerne sagtens selv kunne lære at gøre. Ergo bruger den flinke sportsvogn det meste af sin arbejdstid på at ligge og køre småærinder.

Sportsvogne kører sjældent langt på literen, så det er bare et tåbeligt spild af ressourcer.

Rammerne

De fleste begavede har brug for at komme i flow for at kunne præstere optimalt. Men storrumskontorer med bimlende telefoner, snakkende kolleger og forbipasserende med larmende hæle på trægulvet akkumulerer et støjniveau, der gør det umuligt for de sensitive at koncentrere sig. Dertil kommer mails og sms’er, der konstant tikker ind og kræver opmærksomhed, hvilket især de over-hensynsfulde har svært ved at ignorere. Måske kommer chefen også forbi med en hasteopgave eller har indkaldt til et møde netop i den periode på dagen, hvor medarbejderen bedst kommer i flow.

Sportsvognen her holder i kø, kører elastik-kørsel, holder stille eller kører meningsløse omveje (prokrastinerer).

Kulturen

0-fejlskulturer appellerer til og stimulerer forsigtige perfektionister. Et storrumskontor og et godt socialt miljø stimulerer de ekstroverte og kan f.eks. være fint i servicevirksomheder. En konkurrencepræget kultur stimulerer typisk de ekstroverte high performere (Helle Heins præstationstrippere), mens de introverte og begavede stimuleres af et højt fagligt niveau og opgaver, som tilsyneladende er umulige. Skueværdier og skrupelløs forretningsetik er gift for de begavede og får dem til at miste al respekt for virksomheden, og med den går også deres loyalitet og produktivitet fløjten.

Er sportsvognen den eneste i virksomheden eller afdelingen? Eller har virksomheden stribevis af hurtige, rappe køremaskiner som kan køre om kap – også bare for sjov?

Ledelsen

It takes one to know one. Som regel kræver det også en høj IQ at kunne lede højt begavede medarbejdere. Det hjælper i hvert fald markant på kommunikationen og samarbejdet, at de sender på samme frekvens eller bare er på nogenlunde samme bølgelængde. Hvis lederen er intelligent og empatisk nok til at kunne se den begavede medarbejders potentiale, går det som regel godt. Lederen skal også helst have god selvtillid og en realistisk opfattelse af egne evner og begrænsninger. Men hvis chefen har lavere IQ og behov for at være den, der ved bedst og mest, så er det dømt til at mislykkes.

Tør I sætte en person uden kørekort til at køre jeres sportsvogn?

Tips fra sportsvognsmekanikeren

Opgaverne
Sørg for at der er rigeligt variation i opgaverne, og at den begavede medarbejder hele tiden får nye udfordringer, svære eller umulige problemstillinger.

Rammerne
Tal med medarbejderen om, omstændighederne for at være mest effektiv samt hvornår på dagen han/hun bedst kommer i flow. Giv mulighed for at arbejde på stille-kontor eller hjemmefra, når det er relevant.

Kulturen
Hav en klar, lysende og ambitiøs vision – den skal være det højere formål, som de får lyst til at tjene, og give selv deres mindste opgaver mening. Højt begavede og velbegavede trives bedst i kulturer med åben, ærlig og direkte kommunikation, hvor retfærdighed og ligeværdighed er blandt de værdier, som virksomheden efterlever.

Ledelsen
Ansæt intelligente og empatiske ledere. Lederne skal kunne give de begavede medarbejdere det rette PUF: 1) Identificere Potentialet (f.eks. gennem tests), 2) Udvikle personens styrker og strategier for at kompensere for svagheder samt 3) skabe de nødvendige Forandringer – både i praksis og handlinger.

Heldigvis møder jeg også ledere, som godt kan se, hvad deres højt begavede medarbejdere trænger til, inden det er alt for sent. Det er en fornøjelse at give dem input til deres ledelse og være med til at udvikle potentialet hos deres medarbejdere. :-)

Læs mere her:

8 grunde til at højt begavede ikke bruger deres potentiale

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Ann C. Schødt er HD i Organisation & Ledelse og selvstændig foredragsholder, forfatter og forandringskonsulent. Hun er leder af virksomheden Potentialefabrikken.dk, der skaber refleksion og systematisk udvikling af potentialet hos begavede og særligt sensitive. Ann blogger også på belastendebegavet.dk
Seneste blogs
Af Karsten Lauritzen
26.10.21, 13:00
Godt en måned før kommunal- og regionsrådsvalg fremlagde Socialdemokratiet et boligudspil, der skal skaffe flere almene boliger i de største byer. Pris: 10 mia. kr. Hvem skal betale? Det skal lejerne i resten af landet. Det er da ikke særligt solidarisk. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
26.10.21, 08:25
Når fodboldkampe bliver brugt som skalkeskjul for arrangerede slåskampe mellem primitive individer, så er det på tide at få vist dem, at de tager helt fejl. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.21, 22:25
Hvorfor har racismeforskerne ikke sagt det højt for længe siden? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.10.21, 16:35
Radio Loud skifter navn til 24syv. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.21, 08:45
En dag vil historikere sammenligne det 21. århundredes dommedagsbasuner med middelalderens og undre sig over, hvor velstanden dog blev af. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
23.10.21, 22:00
Mere end 180.000 sundhedspersonale har betalt med deres liv under covid-19-pandemien Læs mere
Af Nauja Lynge
23.10.21, 21:38
Selvstændighed for Grønland er dagdrømmeri ifølge tidligere formand for selvstyrekommission, men måske skal vi se nærmere på, hvorfor disse dagdrømmerier fortsat sætter dagsordenen. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere