<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi er ikke ens

Når man ser på det brogede billede i Europa-Parlamentet, kan man spørge sig selv, hvorfor højrefløjen skulle fremstå særlig ekstrem?

I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel.

Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt som et led i langfredagsaftalen, der startede fredsprocessen i Nordirland. Martina Anderson har aldrig offentligt undskyldt for sin rolle i IRA’s væbnede konflikt med Storbritannien.

I dag sidder Martina Anderson så i Europa-Parlamentet for partiet Sinn Féin.

At hun som dømt terrorist kan sidde i Europa-Parlamentet, havde de danske medier dog ingen interesse i, hverken før eller efter hun blev valgt ind i 2014.

Det har heller ikke fået medierne til tasterne, at Folkebevægelsen mod EU i dag sidder i samme gruppe som Martina Anderson.

Derfor klinger det hult, når pressen angriber Dansk Folkeparti for at danne en ny gruppe blandt nationalkonservative og EU-skeptiske partier, som skal udfordre jubeleuropæernes drømme om en føderal EU-stat. Det virker som en automatreaktion fra nogle mediers side, at højrefløjen skulle være særlig ekstrem.

Den terrordømte Martina Anderson har som parlamentariker blandt andet været arg modstander af Israel og udtalte for et par år siden, at israelske lobbyister »var som et udslæt over det hele«.

Socialdemokratiet sidder i deres gruppe i Europa-Parlamentet sammen med et rumænsk regeringsparti, der stemte for at forbyde ægteskaber mellem to personer af samme køn. Socialdemokratiet har også valgt at sidde med en tidligere bulgarsk statsminister, som i sin regeringstid måtte se EU trække støtten til Bulgarien på grund af omfattende korruption i landet.

Venstre og De Radikale sidder i deres liberale gruppe med Tjekkiets regeringsparti, hvis premierminister er mistænkt for korruption og sågar bortførelse af sin egen søn.

SF sidder i en gruppe, som indtil seneste valg var ledet af en fransk-tysk formand, der har skrevet en yderst kontroversiel bog, hvori han detaljeret beskriver egne erotiske oplevelser med helt små børn. Bogen blev tilmed skrevet i en tid, hvor han havde arbejdet som lærer i en børnehave.

Man finder altså uenigheder og såkaldte ekstremer i alle grupperinger i Europa-Parlamentet. På tværs af lande og kulturer er der ganske enkelt andre normer, og vi er ikke enige i alt. Måske handler det i denne sammenhæng dog ikke så meget om partipolitisk forskelsbehandling, men mere om mediernes uvidenhed. En basal mangel på indsigt i parlamentets arbejde.

Dansk Folkeparti sidder for eksempel i denne valgperiode sammen med de britiske konservative, som nærmest ønsker at udhule velfærdsstaten, hvad der ligger Dansk Folkeparti meget fjernt. Men vi er omvendt såre enige i deres EU-skepsis. Det grundlag arbejder vi så ud fra i Europa-Parlamentet, mens vi lader hinanden om hver sin indenrigspolitik.

Uenige er vi i Dansk Folkeparti også på nogle områder med vores nye alliancepartnere. Men partiernes klare holdninger er, at man som nation selv skal bestemme over eget lands selvstændige politikker. Som dansker hverken kan eller vil jeg stå på mål for, hvordan man driver politik i Italien, Tyskland eller Estland. Der er ganske givet ting, som vi vil gøre anderledes i Danmark, men det blander vi os ikke i. De andre lande skal så heller ikke blande sig i dansk politik.

Vi er i den nye alliance omvendt helt enige i, at Europa skal bygge på nationalstaterne. EU skal ikke have lov til at bestemme alting ned til mindste detalje. EU skal for eksempel ikke påtvinge det enkelte land en særlig familiekultur, som det ses med øremærket barsel. EU skal heller ikke blande sig i et lands socialpolitik, som når EU fastsætter vidtgående regler om dagpenge og børnecheck.

Den nye alliance ønsker en respekt for det enkelte lands egen kultur. Landenes forskelligheder skal have lov til at eksistere. Nord og syd er ikke ens, øst og vest er ikke ens. Det skal vi heller ikke være.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anders Vistisen (f. 1987) er fhv. medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Anders Vistisen er uddannet cand.jur. og bor i Herning.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere