<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nu bør det være alles tur - hvis de vil

Livet er meget andet end arbejde. Men i stedet for at indføre nye særordninger til Socialdemokratiets kernevælgere bør vi forbedre mulighederne for selv at spare op til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Når vi i Liberal Alliance skal løse et politisk problem, starter vi med at spørge, om problemet kan løses med mere frihed og ansvar i stedet for mindre af begge to. Det er derfor, Liberal Alliance har foreslået en FriPension-konto til alle danskere - så de får mere frihed til at tage mere ansvar for deres tilbagetrækning.

For tiden er det nærmest ikke til at sparke sig frem for guldrandede pensionsløfter. De helt dyre handler om at fastfryse den fremtidige stigning i folkepensionsalderen, selvom gennemsnitslevealderen stiger, hvilket ikke bare ville være en bombe under statsfinanserne (og du kommer til at betale for den), men også en principielt forkert vej at gå - danskerne skal ikke være mere afhængige af staten og offentlig kassetænkning, end de er i forvejen.

Det samme gælder for Socialdemokratiets store slagnummer - en slags pseudo-efterløn for udvalgte (kernevælger)grupper. Sådanne særordninger er kendetegnet ved, at de er uretfærdige. Det bliver de nødt til at være, hvis de ikke skal være meget dyre - men det bliver denne her nu nok alligevel, ligesom det skete med efterløn og overgangsydelse.

Men vi har et alternativ til nye uansvarlige løfter om at gøre danskerne mere afhængige af staten.

For jeg forstår godt, hvis man vil bruge færre år på arbejde og flere år med sine børnebørn og familie, på sine fritidsinteresser og foreningsliv eller noget helt tredje. Men så må det jo være alles tur - det er en frihed, der skal gælde alle, som ønsker at tage ansvar.

Derfor foreslår Liberal Alliance nu:

  • At alle danskere i arbejde skal have en skattelettelse på 675 kr. om måneden, hvis de sætter pengene ind på en FriPension-konto.
  • Pengene er skattefri ved både ind- og udbetaling, så det gavner kassedamen lige så meget som direktøren.
  • Hvis man indbetaler til FriPension hver måned i hele sit arbejdsliv, så vil man efter 40 år have en opsparing på 600.000 kr., hvis der forudsættes et moderat afkast på 3 pct. årligt på den løbende opsparing.
  • Med 600.000 kr. kan man gå på pension næsten 5 år før, man kan få udbetalt folkepension, fordi beløbet svarer til næsten 5 års udbetaling af folkepension, pensionstillæg og ældrecheck efter skat.

... Eller man kan vælge at få pengene udbetalt, når man ellers går på pension, så man har lidt ekstra at forsøde tilværelsen med.

Frihed og ansvar til at planlægge sit liv. Det er da langt at foretrække over mere afhængighed af staten.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere