<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære nyuddannede akademiker: Du er ikke for fin til et job i Netto

Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt.

De danske universiteter spytter akademikere ud i stribevis. Det burde være en rigtig gunstig situation med en masse nyuddannede, der efter en lang uddannelse er klar til at tage fat og levere den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Men desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.

Den generelle ledighed i Danmark er på omkring 4 procent, men for nogle af landets absolut mest veluddannede er den på svimlende 30 procent. Det er et særdeles højt ledighedstal, som man kunne forvente at finde i udsatte boligområder – ikke blandt samfundets højest uddannede. Men ok, måske er det heller ikke så underligt, når de studerendes offentlige indkomst mere end fordobles efter endt studie.

Det burde være åbenlyst for enhver, at der er noget rivravruskende galt, når arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere er syv gange højere end den generelle arbejdsløshed. I Liberal Alliance foreslår vi derfor at sænke den generøse dimittendsats fra cirka 13.500 til 8.500 kroner. For det er et hamrende usundt økonomisk incitament, at man ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til en fordobling af sin offentlige ydelse.

Tillad mig at grave ned i min pædagogiske værktøjskasse og ridse et lille scenarie op: Ansvarlige Anna har læst til mejerist. Som studerende modtog Anna cirka 6.000 kroner om måneden i SU, men nu er hun færdiguddannet; og vupti, så er hendes indkomst fra det offentlige mere end fordoblet. Det skyldes, at hun nu får dimittenddagpenge – 13.489 kroner om måneden helt præcist. Eller sådan kunne det have været, men heldigvis har Anna valgt en uddannelse, der rent faktisk efterspørges blandt virksomhederne, og så har hun en god, sund indstilling til arbejdslivet. Anna har søgt bredt og har hurtigt fundet sig et arbejde.

Desværre er der alt, alt for mange dimittender, der ikke er som Anna. Det drejer sig især om nyuddannede akademikere, som ikke er i arbejde. Måske skyldes det, at de har valgt at læse fag, der ikke er en særlig stor efterspørgsel efter ude i den virkelige verden. Det kunne være europæisk etnologi eller måske spatial designs and society på RUC, som er nogle af bundskraberne, når det handler om kandidater, der er i arbejde. Måske skyldes det, at de er for fine til at tage et job bag kassen i Netto, mens de søger efter noget mere relevant. Og måske er det en kombination af de to ting.

Fælles for dem er, at de ikke får løn – de får dagpenge. Dagpenge, der betales af det arbejdende folk i det konkrete Danmark. Det er altså buschaufføren, bryggeriarbejderen eller bogholderen, der i forvejen er underlagt et tårnhøjt skattetryk, som sikrer, at folk, der har læst bæredygtigt kulturarvs-management, kan slappe af på dimittend-dagpenge efter det hårde studieliv. Nuvel, der skal søges nogle jobs, så det er ikke ren og skær afslapning. Men at påstå, som jeg har set flere steder, at det er et fuldtidsjob at være jobsøgende, er en hån mod det arbejdende folk.

Det er ligeledes dybt bekymrende, at den høje dimittenddagpengesats har fremelsket en kultur, hvor man helt ublu går derhjemme og driver den af i hele og halve år, mens man venter på at finde drømmejobbet. En mere konstruktiv tilgang bør være, at et drømmejob er noget, man arbejder sig henimod – frem for den forkælede tilgang, hvor drømmejobbet er noget, der af sig selv bare burde dumpe ned i ens turban umiddelbart efter, at man er færdig med sin uddannelse.

Når man samtidig har valgt at uddanne sig til noget, hvor der er en ledighed tæt på 50 procent, er det altså ikke så mærkeligt, at det er svært at finde et arbejde, der lige præcis passer til de høje krav, man stiller. Derfor vil jeg opfordre de nyuddannede akademikere til at søge bredt og sænke kravene til det første job. Og så vil jeg samtidig – i al stilfærdighed – minde om, at det faktisk også er tilladt at tænke på sin jobfremtid, imens man studerer og også meget gerne allerede, inden man vælger sin studieretning. Det er kun fair over for alle dem, der betaler gildet.

Danske studerende er nogle af verdens allermest privilegerede. Vi får statsbetalte uddannelser og den højeste studieydelse i verden. Modkravet skal selvfølgelig være, at man efter endt uddannelse får et arbejde og bidrager. Der er brug for et opgør med, at man først begynder at overveje sit arbejdsliv efter endt studietid og en realistisk tankegang om, at et drømmejob er noget, man arbejder sig hen imod. Det andet er simpelthen for forkælet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Alex Vanopslagh (f. 1991) er partiformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere været landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Alex Vanopslagh er en arg modstander af krænkelseskultur, socialdemokratisk leverpostejspolitik og den kreative klasses rødgrønne københavneri. Privat har han arbejdet som lobbyist og er far til Milton. Han er ikke stolt af det, men må stå ved at være uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Seneste blogs
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere