Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære nyuddannede akademiker: Du er ikke for fin til et job i Netto

Ledigheden i Danmark er rekordlav på cirka 4 procent. Men for de nyuddannede akademikere er ledigheden på hele 30 procent. Der er noget helt galt.

De danske universiteter spytter akademikere ud i stribevis. Det burde være en rigtig gunstig situation med en masse nyuddannede, der efter en lang uddannelse er klar til at tage fat og levere den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Men desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.

Den generelle ledighed i Danmark er på omkring 4 procent, men for nogle af landets absolut mest veluddannede er den på svimlende 30 procent. Det er et særdeles højt ledighedstal, som man kunne forvente at finde i udsatte boligområder – ikke blandt samfundets højest uddannede. Men ok, måske er det heller ikke så underligt, når de studerendes offentlige indkomst mere end fordobles efter endt studie.

Det burde være åbenlyst for enhver, at der er noget rivravruskende galt, når arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere er syv gange højere end den generelle arbejdsløshed. I Liberal Alliance foreslår vi derfor at sænke den generøse dimittendsats fra cirka 13.500 til 8.500 kroner. For det er et hamrende usundt økonomisk incitament, at man ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til en fordobling af sin offentlige ydelse.

Tillad mig at grave ned i min pædagogiske værktøjskasse og ridse et lille scenarie op: Ansvarlige Anna har læst til mejerist. Som studerende modtog Anna cirka 6.000 kroner om måneden i SU, men nu er hun færdiguddannet; og vupti, så er hendes indkomst fra det offentlige mere end fordoblet. Det skyldes, at hun nu får dimittenddagpenge – 13.489 kroner om måneden helt præcist. Eller sådan kunne det have været, men heldigvis har Anna valgt en uddannelse, der rent faktisk efterspørges blandt virksomhederne, og så har hun en god, sund indstilling til arbejdslivet. Anna har søgt bredt og har hurtigt fundet sig et arbejde.

Desværre er der alt, alt for mange dimittender, der ikke er som Anna. Det drejer sig især om nyuddannede akademikere, som ikke er i arbejde. Måske skyldes det, at de har valgt at læse fag, der ikke er en særlig stor efterspørgsel efter ude i den virkelige verden. Det kunne være europæisk etnologi eller måske spatial designs and society på RUC, som er nogle af bundskraberne, når det handler om kandidater, der er i arbejde. Måske skyldes det, at de er for fine til at tage et job bag kassen i Netto, mens de søger efter noget mere relevant. Og måske er det en kombination af de to ting.

Fælles for dem er, at de ikke får løn – de får dagpenge. Dagpenge, der betales af det arbejdende folk i det konkrete Danmark. Det er altså buschaufføren, bryggeriarbejderen eller bogholderen, der i forvejen er underlagt et tårnhøjt skattetryk, som sikrer, at folk, der har læst bæredygtigt kulturarvs-management, kan slappe af på dimittend-dagpenge efter det hårde studieliv. Nuvel, der skal søges nogle jobs, så det er ikke ren og skær afslapning. Men at påstå, som jeg har set flere steder, at det er et fuldtidsjob at være jobsøgende, er en hån mod det arbejdende folk.

Det er ligeledes dybt bekymrende, at den høje dimittenddagpengesats har fremelsket en kultur, hvor man helt ublu går derhjemme og driver den af i hele og halve år, mens man venter på at finde drømmejobbet. En mere konstruktiv tilgang bør være, at et drømmejob er noget, man arbejder sig henimod – frem for den forkælede tilgang, hvor drømmejobbet er noget, der af sig selv bare burde dumpe ned i ens turban umiddelbart efter, at man er færdig med sin uddannelse.

Når man samtidig har valgt at uddanne sig til noget, hvor der er en ledighed tæt på 50 procent, er det altså ikke så mærkeligt, at det er svært at finde et arbejde, der lige præcis passer til de høje krav, man stiller. Derfor vil jeg opfordre de nyuddannede akademikere til at søge bredt og sænke kravene til det første job. Og så vil jeg samtidig – i al stilfærdighed – minde om, at det faktisk også er tilladt at tænke på sin jobfremtid, imens man studerer og også meget gerne allerede, inden man vælger sin studieretning. Det er kun fair over for alle dem, der betaler gildet.

Danske studerende er nogle af verdens allermest privilegerede. Vi får statsbetalte uddannelser og den højeste studieydelse i verden. Modkravet skal selvfølgelig være, at man efter endt uddannelse får et arbejde og bidrager. Der er brug for et opgør med, at man først begynder at overveje sit arbejdsliv efter endt studietid og en realistisk tankegang om, at et drømmejob er noget, man arbejder sig hen imod. Det andet er simpelthen for forkælet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.