Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at den var riv-rav-ruskende gal med dansk økonomi.
Finansminister Nicolai Wammen tronede tirsdag frem på et pressemøde med ansigtet lagt i dybt alvorlige folder. Den borgerlige regering havde efterladt en regning på 3,5 milliarder kroner. 3,5 milliarder! Det var dybt alvorligt. Og det ville uvægerligt gå ud over kernevelfærden, fortalte han.
Ro på, Nicolai. Det er jo bare en kærkommen anledning til at spilde færre af borgernes penge.
For det første må vi lige få proportionerne på plads. 3,5 milliarder kroner ud af et budget på mere end 1.000 milliarder er ikke så slemt igen. Det svarer til 0,3 pct. af statens budget – det er faktisk promiller, vi taler om.
For det andet er der masser af områder, der kan forbedres i velfærdsstaten, så du kan lukke hullet i statskassen – og meget til. Vi kunne endda spare så mange penge i det offentlige, at vi både kunne få råd til en god slat røde valgløfter og det meste af Liberal Alliances program for skattelettelser.
I Danmark har vi så absurd høje skatter, at vi er nødt til at kompensere erhvervslivet med alle mulige skøre puljer og støtteordninger. Det bruger vi 20 mia. kr. på om året. Mon ikke erhvervslivet overlever, selv om de ikke får 20 mia. kr. i tilskud til dit og dat?
Vi kunne også lave en reform af jobcentrene. I 2018 blev der brugt mere end 13 milliarder kroner på den samlede beskæftigelsesindsats ude i de kommunale jobcentre. Det viser sig blandt andet at koste en halv million kroner blot at få en enkelt ledig i job. Borgerne er ærligt talt ikke tjent med at spilde deres skattekroner på et sådant bureaukrati, som ikke virker effektivt nok. Der kan snildt hentes nogle milliarder der.
Også på socialområdet kan der spares penge. Der bruges eksempelvis 45 milliarder kroner på puljer og projektetr, som rigsrevisionen ikke kan dokumentere nogen effekt af. Jeg gentager lige; 45 mia. kr., som man ikke kan vise har nogen effekt. Kunne man ikke undvære en håndfuld milliarder der?
Bare de tre ovenstående områder er rigeligt til at dække Nicolai Wammens påståede hul i statskassen og samtidig give borgerne nogle af deres surt tjente penge igen. I borgernes lommer vil de sikkert gøre langt mere gavn end hos de røde partier.
Og så har jeg ikke engang nævnt det væld af spild af penge, der er i det ”små”; 1,5 mia. kr. i dagpenge til studerende, der aldrig har haft et arbejde, en enorm stigning de sidste ti år i antallet kommunikationsansatte i kommunerne og i staten, den halve milliard, vi hvert år bruger på Statens Kunstfond, og ikke mindst det endeløse spild af ressourcer på meningsløst papirarbejde hos hjemmehjælpere, sygeplejersker og pædagoger.
Der er så mange penge at spare i det offentlige, at det halve kunne være nok. Mon ikke Wammen snildt kan finde de 3,5 mia. kr. – i værste fald må han jo droppe nogle af vidtløftige valgkampsløfter, som S gik til valg på.
