*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Langt væk fra overskrifterne

Kirkens Korshær er et vigtigt barometer på samfundets tilstand.

Det slog mig også i år, at når man går rundt på Folkemødet på Bornholm kan man blive overvældet af rigdommen i det danske samfund. Ikke så meget den økonomiske rigdom, men rigdommen på engagement. På de godt 2 1/2 kilometer på begge sider af Allinge Havn finder man en overdådighed af telte og boder, som prøver at tiltrække din opmærksomhed om snart sagt alt mellem himmel og jord. På den centrale plads - som rimeligt nok hedder Cirkuspladsen - og på selve havnen finder man de politiske partier og de landsdækkende medier. Og jo længere man kommer væk fra centrum, altså op til Danchells Anlæg mod nord og ud på Kæmpestranden mod syd, opdager man så det myldrende liv, som også til daglig trives langt væk fra overskrifterne. Så det føltes helt naturligt, at man helt oppe mod nord stødte på Kirkens Korshærs beskedne telt.

I al stilfærdighed har denne livsvigtige organisation nu eksisteret i 105 år, siden pastor Hans Peter Mollerup sammen med 11 andre pionérer stiftede Korshæren den 12. oktober 1912 ved en højtidelighed i Frihavnskirken i København. Det var bemærkelsesværdigt at stifterne talte syv kvinder og fem mænd. I dag har Korshæren omkring 400 lønnede medarbejdere og mere end 7000 frivillige. Men dengang som nu er opgaven at hjælpe samfundets fattigste og nærmest udstødte mennesker.

For nogle år siden fik jeg den utroligt spændende opgave at skrive bogen om de første 100 år i Korshærens historie. Det var helt oplagt at give bogen titlen "Dér, hvor ingen andre er" for det er nøglen til organisationens arbejde. Der hvor samfundet stort set har opgivet at gøre mere, fortsætter Korshæren ufortrødent. For som det ofte er blevet sagt om Korshærens indgang til arbejdet: "Vi møder mennesker i øjenhøjde - også når de ligger ned."

Det er naturligvis en grundindstilling, der er uløseligt forbundet med det kristne livssyn, der ligger bag Kirkens Korshær. Men der er så langtfra tale om nogen missionerende organisation. Man har hænderne fulde, også uden at skulle beskæftige sig med missionerende virksomhed. Opgaven består i at vise nærvær, omsorg og respekt - altså forståelse og medmenneskelighed - over for de mange mennesker, der bruger Korshærens tilbud. Det kan være ved at komme i en af Korshærens 27 varmestuer i byer ud over landet, det kan være ved at bruge et af organisationens herberger, det kan være gennem samtaler med en korshærspræst eller noget helt femte. I det seneste nummer af Korshærsbladet beskriver Helle Christiansen, der har været organisationens chef siden 1. januar 2011, helt kort opgaven som værende "at værne om medmennesket ved at give basal hjælp." Men så tilføjer hun, at det også forholder sig sådan, at "vi protesterer, når vi oplever, at mennesker ikke bliver hjulpet dér, hvor det havde været muligt." Kirkens Korshærs arbejde bygger således på indignation og inspiration, og de to følges ad.

Når det er sagt må det ulykkeligvis også konstateres, at behovet for arbejdet er støt voksende. Den økonomiske rigdom, som jeg nævnte i starten, bliver stadig mere ujævnt fordelt i Danmark. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har offentliggjort en undersøgelse som viser, at antallet af fattige danskere i perioden fra 2002-15 er mere end fordoblet. Hvor vi ved indgangen til århundredet havde under 20.000 økonomisk fattige, har vi nu næsten 45.000. Samtidig har Korshæren foretaget en rundringning til det familiestøttende arbejde rundt i landet, og meldingen er meget klar om, at de nye reformer for kontanthjælp, integrationsydelse og 225-timers reglen nu slår kraftigt igennem i socialt udsatte børnefamiliers økonomi. Ingrid Flye fra familiestøttearbejdet på Christianshavn siger til Korshærsbladet, at "vi ser et stigende antal af familier, der ikke har råd til basale ting som mad, tøj og aktiviteter med deres børn."

At inspiration og indignation følges ad medfører den dobbelte værdi i Kirkens Korshærs arbejde. Fordi man ved siden af den konkrete hjælp til det trængende medmenneske også virker som et vigtigt barometer for samfundets tilstand. Korshæren ved bedre end nogen, hvordan det står til på den økonomiske bund i samfundet. Og i disse år er det gentagne budskab ulykkeligvis, at antallet af mennesker, der lander på bunden, er konstant voksende. Så må hver enkelt afgøre med sig selv om det nu engang er en livets lov, vi ikke kan lave om på - eller om det er en samfundsudvikling, vi ikke kan være bekendt.            

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her