Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Fyn for fin?

Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser?

Efterhånden har jeg læst mange bedrøvelige avisartikler om, at Fyn - og især Sydfyn - igen står som taber i kampen om udflytning af statslige arbejdspladser. Den seneste runde tog vi da meddelelsen om den fuldstændige omorganisering af Skat var et af dagens store emner. Og før den sag var det kampen om placeringen af en ny politiskole, hvor Svendborg også tabte, og før det igen var det hele den store udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser til 38 byer i provinsen. Hvad er det for noget med Fyn? Hvordan kan det være, at det virker som om man på Christiansborg har billedet af Fyn som noget man kører henover for at nå frem til enten København eller Jylland? Eller sagt på en mere direkte måde: Hvorfor taber Fyn den politiske kamp?  

Det kan naturligvis skyldes, at de fynske politikere ikke er dygtige nok. At de ikke kan hævde sig mod den jyske mafia og hovedstadsklanen. Og det kan skyldes, at fynboerne er dårlige til at agere i fællesskab, fordi Odense i fynsk sammenhæng er en gigant og handler ud fra den opfattelse, som den forhenværende Odense borgmester Anker Boye gentog til ubærlighed: "Hvad der er godt for Odense er godt for hele Fyn." 

Men det kan også tænkes at årsagen skal findes et helt andet sted. Nemlig i det forhold, at det helt særlige ved Fyn rummer kvaliteter som på forhånd giver fynboerne et handicap når det drejer sig om politisk magtkamp. Fynboerne er simpelthen for bløde og venlige. For optaget af, at det her må vi kunne finde ud af i al mindelighed.

I den store aforismesamling med "Ubevingede ord" kan man læse, at "I vort lille land er Fyen en verden for sig med sin humle, sin boghvede, sit syngende sprog og det smørrede udtryk i befolkningens ansigter. Intetsteds er blikket i mændenes øjne så lunt og intetsteds smilet i pigernes kinder så dybt." I citatet kan man også læse, at "her har den syngende grundtvigianisme haft sit hovedkvarter" - og man kunne tilføje, at det har den stadigvæk. Fynskortet er fyldt med friskoler og efterskoler og med fri- og valgmenigheder.

Og alle disse venlige institutioner ligger i et fantastisk havelandskab. Fyn er virkelig Danmarks store frugthave og ingen steder i landet er der på netop den årstid, vi nu er i, så mange lækre og fristende boder med frugt og grøntsager langs landevejene som på Fyn. Det præger menneskene, at de er så tæt på naturens rigdom. Der kommer en egen blidhed over dem. Det er slet ingen tilfældighed, at den bløde del af ungdomsoprøret fik Svendborg som en slags hovedstad. Hippierne trivedes fint i den fynske mildhed - og lokalbefolkningen gav stort set plads til disse mærkelige tilflyttere. Det var helt oplagt, at Den røde Højskole blev placeret i Svendborg og at den rytmiske musik uden for hovedstaden havde et kraftcenter i samme by. Og ganske som de frie skoler fortsat står stærkt på Sydfyn, så kan man konstatere, at hippiernes børn og deres familier er vendt tilbage til Svendborg som bobler med idéer i Fremtidsfabrikken, eksperimenterer på fødevareområdet og fortsat har et ganske levende rytmisk musikliv. 

Eller tænk på øens tre berømteste kunstnere: H.C. Andersen, Carl Nielsen og Johannes Jørgensen. De har ikke deres lige, når det drejer sig om at beskrive barndomslandets vidunderlighed. For som Stig Holsting skriver i det seneste nummer af Johannes Jørgensen Selskabets Nyhedsbrev om den vidt berejste digter: "Svendborg og Fruestræde stod for ham livet igennem som uskyldens land, og hvor han end i verden færdedes, kunne han altid finde træk som mindede ham om hans fynske barndom." Og Carl Nielsens kærlighedserklæring til fødeøen hedder jo netop "Min fynske barndom."

Fynboerne skal for alt i verden ikke opgive deres særpræg og sindelag. Det kan de iøvrigt slet ikke. Dertil præger øens skønhed dem for stærkt. Men accepten af, at de ikke er særligt velegnede til magtpolitik, bør i stedet få dem til at søge sammen med deres ligesindede. Gøre det fynske særpræg til en styrke i fællesskab.

Det lyder indlysende banalt. Men virkeligheden viser, at det forholder sig helt anderledes. Tænk blot på det deprimerende politiske selvmål, da de involverede kommuner og befolkninger ikke kunne enes om den oplagte idé om en nationalpark i Det sydfynske Øhav! Men se også omvendt på, hvordan et samarbejde som FilmFyn stille og roligt har fået luft under vingerne.

Samarbejde er vejen frem. For hvis Fyn ikke blot er fin, som det hedder i Lasse og Mathildes populære sang fra 1980, men også for fin til at samarbejde, vil konsekvensen være selvforskyldte og fortsatte beklagelser af, at ingen får øje på Fyn.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
17.01.18, 08:21
Det er klynk, når Socialdemokratiets gruppeformand påstår, at politikere ikke kan komme til orde i medierne. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her