*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kreditklemmen skal fjernes

Udkantsdanmark skal have bedre adgang til finansiering af gode projekter.

Mandag den 1. maj bliver det billigere at købe sommerhus. Folketinget har netop besluttet, at der kan gives realkreditlån op til 75% af sommerhusets pris mod tidligere kun 60%. Initiativet er endnu et eksempel på, at flertallet på Christiansborg er opmærksomme på nødvendigheden af at skabe øget omsætning og vækst i det landlige Danmark. Og det er jo glædeligt nok - der skal ikke siges et ondt ord i den anledning - men man er samtidig nødt til at sige, at det nye udspil falder i den nemme kategori, hvor udkant sættes lig med vandkant, og vi befinder os i afdelingen for ferie og turisme. En lettelse i sommerhusfinansieringen rører ikke for alvor ved grundproblemet som er, at udkanten er låst fast i en kreditklemme.

Jeg tror det er Vardes borgmester, venstremanden Erik Buhl, der har lanceret det rammende udtryk "postnummerfascisme". Og underbygget det med, at et initiativ, som det er umuligt at finansiere på en adresse, der har postnummer 6800 Varde, så glimrende kan finansieres, hvis blot adressen er 2800 Kongens Lyngby. Selv har jeg i diskussioner rundt i landet adskillige gange mødt mennesker, der har fået at vide, at de udmærket kunne låne penge til at handle hus, hvis blot det havde ligget "et mere attraktivt sted", og erhvervsfolk, der direkte har fået at vide, at de godt kunne låne, hvis blot virksomheden havde ligget 100 km. nærmere Aarhus. En lempelse af sommerhusfinansieringen ændrer altså ikke noget ved, at det landlige Danmark sidder fast i en kreditklemme.

I diskussioner om udkantens problemer og muligheder er det sikkert som amen i kirken, at kreditklemmen dukker op. Bankfolk henviser til de langt strammere sikkerhedskrav, de efter finanskrisen i 2008 er blevet tvunget til at overholde. Regeringen har ymtet lidt om, at man skal se på om der kan løsnes op, men endnu er der intet sket. Resultatet er, at man rundt i lokalsamfundene går og spekulerer på, om et projekt kan løftes ved hjælp af folkeaktier. Altså ved at gode borgere investerer 500 eller 1000 kroner, som de aldrig regner med at se igen, for at være med til at løfte en påtrængende opgave. Det sker over hele landet, og blot her i Ærøskøbing, hvor jeg bor, kan det konstateres, at uden folkeaktier havde vi aldrig fået startet Den gamle Købmandsgaard eller Ærø Whisky, og vi havde aldrig fået digitaliseret vores biograf.

Folkeaktier tilsat kolossale mængder af frivillig arbejdskraft er med til at holde liv i mange lokale initiativer. Andre steder pusler man med tanken om, hvordan det er muligt at give andelsbevægelsen en renæssance, og jeg har mere end én gang i diskussioner hørt forslag om, at vi skal til at genopfinde sparekasserne. Der er samtidig et element af fortvivlelsens selvhjælp i disse forslag, som bæres af an ægte harme over, at udkanten føler sig svigtet. Over at postnummerfascismen er en realitet.

Da vi i "Oprør fra udkanten" sidst i september holdt vor anden landskonference var der ved afslutningen enighed om, at udtalelsen fra mødet skulle pege på behovet for oprettelsen af en "Udkantsudviklingsfond". For som vi fastslog i udtalelsen: "Kapitaltilførsel er nødvendig, uanset om der er tale om at skabe tidssvarende teknologiske platforme, styrkelse af produktionsvirksomheder eller om opmuntring af lokalt forankrede fællesskaber. Det kan være fødevareproduktion baseret på lokale råvarer eller andre initiativer baseret på en deltagerorienteret udvikling. Udkantsdanmark savner ikke idéer eller initiativer, men kapital til at virkeliggøre dem."

Og det er uændret situationen. Regeringen fortjener ros for det store initiativ med udflytning af statslige arbejdspladser. Vi kan også håbe på, at den kommende lempelse af Planloven vil kunne mærkes. Det nye initiativ med sommerhuse tæller også på positivsiden, og det samme gør det såkaldte udkantsfilter, der er planer om at gennemføre i forbindelse med ny lovgivning.. Men alligevel sidder man med en fornemmelse af, at politikerne går uden om den varme grød, så længe de ikke har mod til at tage fat på et af de helt fundamentale problemer, som bremser for væksten i det landlige Danmark: kreditklemmen!      

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her