*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gid kagen må blive til en huskekage

Venstres fald fra Hartling til Støjberg.

I år er det 30 år siden det store flertal af danskere var lidt stolte over, at Poul Hartling blev udnævnt til den vigtige internationale toppost som FN's Højkommissær for Flygtninge. Den tidligere statsminister - og Venstres landsformand gennem 12 år - bestred posten som chef for UNHCR 1977-85, og der stod international respekt om hans indsats. 

Det kan man ikke forlange Inger Støjberg skal kunne huske. Hun fylder 44 år i dag, og var således kun fire år gammel da den daværende Venstre høvding blev udpeget til posten i Genéve. Når jeg alligevel trækker Poul Hartling frem, så er det for at vise, hvilket kolossalt skred, der er sket på de tre årtier. Fra Hartling i spidsen for det internationale flygtningearbejde til Støjbergs enestående smagløse og selvsmagende Facebook jubel over, at hun har gennemført lovstramning nr.50 på flygtningeområdet.

Der er en dyb ironi i, at hun siden den 28. juni 2015 har haft titel af integrationsminister, for hun har jo med flid arbejdet for, at der skal være så få som overhovedet muligt at integrere i det danske samfund! Det er der mange, der er enige med hende i, og ministerens bramfrie facon har utvivlsomt medvirket til, at hun i den ene måling efter den anden placerer sig som regeringens klart mest populære minister. Men det skal ikke forhindre mig i at påpege, at der er stor forskel på at føre en stram flygtningepolitik og så at vise menneskeforagt. Og det her er Inger Støjbergs meget omtalte jubilæumskage næsten ikke bliver til at holde ud.

I den situation kan man da heldigvis notere sig, at det vil være uretfærdigt at sige uden forbehold at Venstre på en generation er sunket fra Poul Hartling ned til Inger Støjberg. Siden ministeren lagde kagebilledet og jubelteksten ud på Facebook har det været tydeligt, at der er mange i Venstre, der vender sig imod hendes markering. En anden forhenværende partiformand, Uffe Ellemann-Jensen, siger i en kommentar til Kristeligt Dagblad, at " det drejer sig om mennesker. Det er dybt tragisk, at vi er nødt til at gennemføre stramninger, for det er vi, sådan som verden ser ud omkring os! Men det er der ingen grund til at fejre."

Og hjemme i Skive-kredsen, hvor Støjberg er opstillet, har partiets kommuneforeningsformand, graver og kirketjener Kenneth Enggrob, gjort det klart på Facebook, at nu har han i hvert fald fået nok. Ministerens smagløshed "ville svare til, at en borgmester giver lagkage i byrådssekretariatet for at have nået 50 fyrede dagplejere - og lægger det på Facebook."

Ja, utilfredsheden har været så stor i Venstre, at det er en del af forklaringen på, at statsministeren, som åbenbart har svært ved at styre sine ministre, måtte komme med en forblommet udtalelse om, at det bestemt ikke havde været Støjbergs mening at skabe forargelse, mens han samtidig pegede på, at fejringen jo også var et tegn på, at regeringen kommer igennem med sin politik."

Jeg gentager: Der er stor forskel på at føre en stram flygtningepolitik og så at vise menneskeforagt. Det vil være aldeles naivt at have forventninger om, at Inger Støjberg ændrer politisk kurs. Når det kommer til stykket fører hun jo en politik på flygtningeområdet, der er bredt flertal for i Folketinget. Men måske kunne man håbe på, at hun i fremtiden ikke vil synes det er en fest, som der er grund til at juble over, når hun fortsætter med at gennemføre stramninger, der med Uffe Ellemanns ord er udtryk for en virkelighed, der er "tragisk". 

Ja, man kan håbe på at kagen her på Inger Støjbergs fødselsdag har udviklet sig til en huskekage. Det er et gammelt dansk ord for en straf, der i fremtiden skal hjælpe på hukommelsen. Og det hun skal huske er, at i et samfund som det danske, kan det aldrig være en politikers opgave at bidrage til at øge foragten over for udvalgte grupper af mennesker. Men det var netop hvad ministerens smagløse kagefejring gjorde.       

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her