Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pas på Danmark - dette forunderlige, smukke land

Man kan blive forbavset over skønheden og kulturværdierne i Danmark. Men advarselslamperne er ikke til at komme uden om. "Den økonomiske nødvendighed" må ikke få os til at sætte kvaliteterne over styr!

I lørdags gik min kone og jeg rundt i Tørskind Grusgrav nogle kilometer uden for Egtved. Selve landskabet omkring Vejle å dalen er enestående smukt, og billedhuggeren Robert Jacobsen skabte i begyndelsen af 1990'erne en fascinerende skulpturpark i den nedlagte grusgrav.

Endnu engang gjorde skønheden og den kulturelle rigdom i vort land dybt indtryk, og fyldte os med taknemmelighed. Det er sket nogle gange i den sidste tid, for vi har kørt mange hundrede kilometer rundt i den sydligste del af fædrelandet for at optage materiale til 10 udsendelser på netradioen Den2Radio (www.den2radio.dk) med fællestitlen "Sønderjylland fortæller Danmarkshistorie." Vi har altså bevæget os rundt i Udkantsdanmark og er blevet overvældet af den kulturelle mangfoldighed i Ribe, Tønder, Løgumkloster, Broager, Christiansfeld og en række andre lokaliteter. Flere gange var vi således også i konakt med UNESCO's verdenskulturarv liste.

Vi har set det hele mange gange før, men ved at vi nu skulle fokusere med henblik på et bestemt formål, var det som at opleve det på en ny  og intens måde.

Men vi gik også rundt i et klima af besparelser og nedskæringer - netop på kulturområdet. For eksempel meldingen om, at 7 af de 22 afdelinger under Museum Sønderjylland må dreje nøglen om af økonomiske grunde. Meldingen om, at Oluf Høst Museet i Gudhjem efter bortfald af kommunalt tilskud for et par år siden er lukningstruet. Gennemførelsen af store nedskæringer og afskedigelser på Det kgl. Bibliotek. De statsejede museers genindføring af betaling ved indgangen. Og sådan kunne man blive ved.

I det hele taget står jo optagetheden af kulturpolitikken så langt nede på prioriteringslisten hos politikerne som måske aldrig før. At så meget alligevel fortsat lader sig gøre hænger også på dette område sammen med, at den frivillige arbejdskraft hele tiden bliver stadig mere påkrævet og nødvendig. Og lykkeligvis vrimler Danmark med mennesker, som er bevidste om kulturens og kunstens nødvendighed. Myndige borgere som kender sandheden i det gamle ord om, at mennesket ikke blot skal have noget at leve af - vi skal også have noget at leve for.

Ulykkeligvis er denne viden mange steder forsvundet hos de ansvarlige politikere. Det ses i kulturpolitikkens visnen og det ses i den besynderlige udvikling inden for uddannelserne, hvor der nærmest føres krig mod de humanistiske fag. Det lød som et fortvivlet råb i ørkenen, da den konservative Mai Mercado for et par uger siden sagde, at vor tids politikere kan gå over i historien som dem, der afskaffede den almene dannelse.

Det er snart mange år siden den østrigsk fødte "management guru" Peter Drucker (1909-2005) i bøger og artikler pegede på, at Vesterlandets støt voksende tilbøjelighed til at indrette uddannelserne ud fra en snæver, erhvervsmæssig vurdering ville føre til, at vi i stedet for "dannede mennesker" sendte "skolede barbarer" ud fra uddannelsesstederne. Det ville hverken menneskeligt, kulturelt eller økonomisk være klogt - men risikoen var til stede. Og den er ikke blevet mindre siden Drucker pegede på den.

Vi er nu kommet så langt ud, at det er nødvendigt at råbe politikerne op og gøre dem opmærksom på, at hvad der er opbygget gennem århundreder kan ødelægges på kort tid. Og ganske som naturvidenskaben og andre videnskabsgrene har behov for midler til forskning, sådan har de humanistiske fag det også.

Jeg har i snart mange år uden held argumenteret for, at kulturpolitikken ikke er en luksus eller flødeskum på tilværelsen, som man derfor kun kan tillade sig, når økonomien har det storartet. Det forholder sig omvendt: et aktivt åndsliv er forudsætningen for, at folk gider gøre en aktiv indsats, der rækker ud over den snævreste, egoismebårne virksomhed. 

Måske skulle man i denne tid, hvor flygtninge og migranter af indlysende grunde står højt på den offentlige dagsorden, i stedet sige som følger: I en tid, hvor der kommer flere mennesker med anden kulturel baggrund til vort land end vi har set i mange år, er det naturligt, at vi søger at bevare "det Danmark du kender," som den forrige regering sagde. Og at vi "skal passe godt på Danmark" som den nuværende regering siger.

Hvordan i alverden skal vi kunne gøre det, hvis ikke det danske folk har en klar og tydelig viden om vores kulturelle ballast? Uden en sådan ballast kan vi jo slet ikke forklare de fremmede, hvad det er for et sted de er kommet til. Og vi bliver langt mindre i stand til at vise dem, at vores kultur har noget at byde på - også til de nyankomne.

Det er også derfor noget af det dummeste vi kan gøre, at sløse med kulturpolitikken, som vi i stigende grad gør det. Stærke og levende erindringssteder og kulturelle værksteder er en nødvendighed både for os indfødte og for de nye iblandt os. Hvordan i alverden skal et kulturmøde finde sted, hvis det kun er nyankomne, der er bevidste om deres egen kultur?           

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
20.08.18, 21:30
Kære DF: Vil I ikke spare os for jeres palaver om, at tvang er nødvendigt for demokratiets overlevelse? Læs mere
Af Christina Egelund
20.08.18, 16:54
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.18, 08:14
Hun forsimpler og flygter fra ansvaret. Man kan ikke komme forskelle til livs ved at decentralisere. Metoden vil skrue tiden tilbage til 40´erne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.08.18, 23:56
USA’s minoriteter tror, at de kan dyrke og få udvidet deres særrettigheder, uden at hvide amerikanere tager til genmæle, en meget naiv antagelse. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.08.18, 11:15
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.08.18, 10:09
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stikirenddreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her