Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skattelettelser, ja tak!

Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen.

Et af elementerne i regeringens kommende skatereform er, at danskerne fremover skal skånes for skat på arbejdsgiverbetalt telefon. Reformen vil samlet set give skattelettelser, som nogen har kaldt ”historisk store”.

Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen. Jo større, jo bedre. Alene skatten på fri telefon har hidtil kostet danskerne 1 milliard kroner hvert år, og de 10 milliarder kroner, reformen efter sigende skal sende tilbage til danskernes egne lommer, er en god begyndelse.

Traditionen tro er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i gang med at advare mod skattelettelser – i verdens hårdest beskattede land.

”Det bliver dyrt”, siger de hos Dansk Folkeparti.

”Det har vi ikke råd til”, siger den ene socialdemokrat, som overgås af den næste socialdemokrat: ”Historisk store skattelettelser giver historiske nedskæringer i velfærden”.

Der tager de fejl, alle tre.

Det bliver ikke dyrt at afskaffe skatten på arbejdsgiverbetalt telefon. Tværtimod, så kommer den halve million danskere, der i dag betaler den skat, til at mærke en kontant forbedring af økonomien hver måned.

Vi har mere end råd til det. Staten opkræver over 1.000 milliarder kroner fra danskerne hvert år. Med afskaffelsen af skatten på arbejdsgiverbetalt telefon opkræver staten stadig over 1.000 milliarder kroner fra danskerne hvert år. Afskaffelsen af den ene, lille skat vil ikke kunne mærkes i statens budget – men det vil kunne mærkes for de danskere, der ikke længere skal betale den.

Og sådan er det med skattelettelser. Skattelettelser giver danskerne lov til at beholde flere af de penge, de selv har arbejdet for at tjene. Det giver større selvbestemmelse, større frihed til at indrette sin hverdag og sit liv som man vil. I verdens hårdest beskattede land kan skattelettelser i 10-milliarderkronersklassen mærkes for den enkelte. Men selv med de historisk store skattelettelser, der er lagt op til, vil staten ikke kunne mærke forskel.

Danskerne vil stadig være det hårdest beskattede folk i verden, og staten vil stadig have mere end 1.000 milliarder kroner at levere velfærdsydelser for hvert eneste år. Intet vil være forandret.

Men for danskerne vil byrden føles mindre, og de vil have bedre mulighed for at bruge deres egne penge på det, der er velfærd for netop dem.

Så skattelettelser, ja tak, og kom gerne med flere end 10 milliarder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Eva Kjer Hansen (f. 1964), medlem af Folketinget for Venstre siden 1990, fhv. minister, fhv. medlem af Europa-Parlamentet. Uddannet cand. polit. Blogger om det danske velfærdsgilde og regelcirkus.
Seneste blogs
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
17.01.18, 08:21
Det er klynk, når Socialdemokratiets gruppeformand påstår, at politikere ikke kan komme til orde i medierne. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.18, 10:25
Dansk Folkeparti har intet ansvar for regeringens liberale projekt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her