Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nogle rettigheder er mere værd end andre

Vi får flere og flere, men de ældste er de vigtigste

For tiden får Danmarks Radio ros for en serie, som ikke er Matador.

Det er historien om Danmarks historie, hvor skuespilleren Lars Mikkelsen fortæller den helt lange fortælling om Danmark, fra istiden til i dag.

Serien er ikke så langt fremme endnu. Vi har set, hvordan isen over årtusinder forsvandt. Hvordan mennesket kom vandrende hertil på jagt efter fortidens store dyr. Hvordan viden om landbrug kom til sydfra, langsomt vandt frem og gjorde jægerne og samlerne til bønder. Vi har hørt om de første konger, om Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Om Jelling-stenene og om de første danskeres første møder med kristendommen. Vi har hørt om middelalderens borgerkrige, om biskop Absalon og Valdemar den Store. Vi har med andre ord set og hørt om lidt om de mange ting, der i dag giver os vores danske særpræg, og som binder os sammen som folk.

Der er stadig langt til afsnittet om Grundloven.

Inden vi kommer dertil, skal vi igennem krige og borgerkrige. Sejre og nederlag. Mest nederlag. Vi skal høre om Reformationen, om Stavnsbåndet og dets ophævelse, om Guldalderen og om Enevælden, som Grundloven i 1849 blev afslutningen på. Vi skal igennem det, for hvis ikke vi kommer igennem alt det først, forstår vi ikke rigtig, hvorfor Grundloven var så særlig, og hvorfor den er værd at fejre år efter år.

Grundloven giver os rettigheder, som vi i dag tager for givet, men som var banebrydende, da Grundloven blev skrevet.

Grundloven siger, at den personlige frihed er ukrænkelig. Man kan ikke bare blive sat i fængsel, og man har ret til at have sin egen tro og politiske overbevisning. Sådan var det ikke før.

Grundloven siger, at boligen er ukrænkelig. Politiet kan ikke bare gå ind i ens hjem. Det kunne politiet før.

Grundloven siger, at vores ejendom er ukrænkelig. Ingen har ret til at tage vores ejendom fra os. Sådan var det ikke før.

Grundloven siger, at vi har ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Vi kan sige hvad vi vil, hvor vi vil det og i selskab med hvem vi vil. Det kunne vi ikke før.

Grundloven gav os rettigheder, vi danskere ikke tidligere havde haft, men som blev – og stadig bliver - betragtet som bedre og mere retfærdige end det system, vi kendte før. I lande, hvor borgerne ikke har ret til at forsamles, til sige og skrive deres mening og ikke har ret til ejendom, er borgerne ikke rigtig frie.

Udviklingen stoppede som bekendt ikke med Grundloven og de friheder, den gav. Med tiden har vi udviklet et velfærdssamfund, som giver hver enkelt dansker en række rettigheder, der går videre end de grundlæggende rettigheder, vi fik dengang.

Velfærdsstaten, med dens myriader af ydelser, tilskud og tilbud er baseret på rettigheder til netop de ting. Velfærdsstaten holdes i gang og betales af de samme mennesker, som har ret til tilbud, tilskud og ydelser. Nemlig os alle sammen. Og her ligger en fælde, som kendskabet til og hyldesten af Grundlovens frihedsrettigheder kan forhindre os i at gå i.

Vores nye rettigheder minder efterhånden om krav, og vi har vænnet os til, at de ting ikke er noget, vi kan få, men noget vi skal have.

Vi kræver, fordi vi afleverer en rekordhøj del af vores indtægt i skat og forventer noget retur. Og når vi afleverer så meget i skat, forventer vi også, at vores nabo gør det samme. Det føles retfærdigt.

For at sikre, at vores nabo gør det, kontrollerer og overvåger vi hinanden. På et tidspunkt gav vi endda skattemyndighederne tilladelse til bare at gå ind i hinandens hjem. Ingen skal kunne snyde, lød begrundelsen.

Samtidig tillader vi ofte, at ejendomsretten krænkes, at privat ejendom konfiskeres, eksproprieres til formål der kun svært kan retfærdiggøre, at man tager en anden mands ejendom fra ham. Men vi gør det.

Det er slemt nok i sig selv. Men nu oplever vi også i stigende omfang trusler fra terrorister, der hader vores frihed, om at de vil sprænge vores samfund i luften. Udover fællessang og fakkeltog er vores svar på dén trussel som regel mere overvågning, mere kontrol.

Grundloven, og de rettigheder den giver os, skal passes og plejes. Det kan vi gøre ved at huske hele historien bag det samfund, vi har skabt, og ved at være bevidste om, at nogle rettigheder er mere værd end andre. Vi kan gøre det ved at passe på, at tildelingen af nye rettigheder ikke kommer ud af kontrol.

Hvis vi giver skattemyndighederne flere beføjelser end politiet, tager let på ekspropriation af privat ejendom, og føjer dem, der vil begrænse vores ret til at skrive og sige, hvad vi vil, svigter vi Grundlovens bestemmelser og idealer.

Det er politikerne, der laver lovene og sætter rammerne for vores samfund. Men takket være Grundloven er det os alle sammen i fællesskab, der udstikker den retning, som politikerne lovgiver efter. Er kravet om flere rettigheder på bekostning af de grundlæggende rettigheder tilpas højlydt, er kravet om strammere overvågning tilpas insisterende, vil politikerne rette ind efter det – og omvendt.

Vi må minde hinanden om, at vi kun har hinanden til at betale, og at en del af betalingen kan komme til at ske ved tab af vores frihed. Og selvom det nok kan være rart at modtage en ny af velfærdsstatens mange ydelser, tilskud og tilbud, selvom det giver et øjebliks tryghed at indføre en ny type af overvågning – er der ingen af de ting, der er lige så meget værd som de frihedsrettigheder, Grundloven giver.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Eva Kjer Hansen (f. 1964), medlem af Folketinget for Venstre siden 1990, fhv. minister, fhv. medlem af Europa-Parlamentet. Uddannet cand. polit. Blogger om det danske velfærdsgilde og regelcirkus.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her