*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal man spørge om lov til at grave 30 cm hul?

Ja, i hvert fald hvis man er Koldinghus Slot og vil grave huller til fire flagstænger.

Så det har Koldinghus gjort. Ansøgningen om dispensation til at grave fire huller, 30 cm i diameter og 75 cm dybe, er sendt til Slots- og Kulturstyrelsen – fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Bygningen Koldinghus administreres af Slots- og Kulturstyrelsens enhed for slotte, ejendomme og haver, men det er Slots- og Kulturstyrelsens enhed for fortidsminder, der administrerer ansøgninger om tilladelse til gravning af huller i nærheden af fortidsminder som Koldinghus. Fortidsmindeenheden kan dispensere til ændringer på et fortidsminde i henhold til Museumslovens §29 j, stk. 1, jvf. §29 e, stk. 1, og det har de gjort.

Fortidsmindeenheden har begrundet deres dispensation med, at projektet med de fire flaghuller kan gennemføres uden væsentlig skade på fortidsmindet.

En god dispensation kommer selvfølgelig med en række betingelser, og sådan er det også her.

På Koldinghus må de kun grave de fire huller, hvis hullerne ikke bliver brugt til hverdag. De nye huller må nemlig kun benyttes ved særlige lejligheder, for eksempel for at informere om særudstillinger eller ved royale besøg. Der må ikke være tale om permanente installationer, da ”indsigten til slottet fortsat skal kunne opleves uden forstyrrende elementer”.  

Hullerne skal desuden være under jordoverfladen, så flaghullerne er usynlige, når bannere eller flag er nedtaget. Dette punkt får de nemt ved at overholde ved Koldinghus, da planen er at grave huller som man normalt gør, altså ved at grave dem nedad.

En sådan afgørelse kan naturligvis påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Derfor er afgørelsen også fremsendt til blandt andet Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, der dog så vidt vides ikke har gjort brug af deres klagemulighed.

Jeg tør ikke spørge, hvad den flere måneder lange sagsbehandling af en ansøgning om dispensation til at grave fire huller har kostet skatteborgerne. Under alle omstændigheder kan skatteborgerne nu se frem til at se flag, når de besøger Koldinghus – hvis de altså kommer på besøg ved en særlig lejlighed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Eva Kjer Hansen (f. 1964), medlem af Folketinget for Venstre siden 1990, fhv. minister, fhv. medlem af Europa-Parlamentet. Uddannet cand. polit. Blogger om det danske velfærdsgilde og regelcirkus.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her