Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

100 år – alligevel ikke i mål

I dag har selv mændene indset, at vi dog dur til andet end kartofler og sovs. Men der mangler fortsat flere kvinder i politik.

”Der vil nu ske noget meget mærkeligt, mine Herrer; en Dame har forlangt Ordet og vil komme til at tale. Efter Valgloven kan jeg ikke nægte det, og jeg beder Dem derfor om at høre hende og huske, at det er en Dame, der taler til os. Her må derfor være absolut Ro.”

Ordene tilhører den mandlige ordstyrer ved et vælgermøde i 1890 i København. Damen, han talte om, var Louise Nørlund, skolelærer i København og kvindesagsaktivist. Ordstyrerens formulering understreger, hvor skelsættende det dengang var, når en kvinde bad om ordet – og at kvinder i front var et absolut særsyn.

Dengang mente man ikke, at kvinders ord havde samme vægt som mænds, eller at kvinder kunne varetage de præcis samme erhverv som deres ægtefæller. Kvinder var en slags andenrangsborgere.

Og den holdning var udbredt – selv blandt uddannede og oplyste. Tag nu for eksempel Carl Ploug. Koldingenser, journalist og digter, medlem af Folketing og Landsting og politiker for partiet Højre. Carl Ploug var kendt for sin fritænkning og som stærk advokat for den personlige frihed. Men tilsyneladende ikke når det gjaldt kvinderne. Ved førstebehandlingen af et lovforslag i 1880’erne, der skulle give kvinder stemme- og valgret ved kommunale valg, sagde Carl Ploug:

”Jeg tror på ingen måde, at kvinder er særligt skikkede til Lovgivningsvirksomhed; thi rolig overvejelse og logisk slutning turde vel være hovedbetingelserne for med held at kunne deltage i den. […] Jeg tror, at kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende: Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp i det private Liv. Som sådan kan hun udrette overordentlig meget.”

Heldigvis er vi i vores del af verden kommet videre derfra. Og i dag har selv mændene indset, at vi dog dur til andet end kartofler og sovs.

I 1915 fik kvinderne stemmeret. I 1924 fik vi Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang. Og i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister.

Nu er jeg jo én af de gamle på Christiansborg – i hvert fald når vi regner i anciennitet. Jeg var heldig at blive valgt i 1990. Venstre var i regering, så der var gode poster – også til os nyvalgte, hvor der jo ellers var tradition for, at man først skulle gøre sig fortjent til visse poster – blandt andet til en plads i Folketingets Europaudvalg.

Jeg glemmer aldrig, da jeg sammen med min tidligere kollega, Charlotte Antonsen, kom gående hen ad gangen og ind i Europaudvalgets mødelokale til vores første møde i udvalget. Der sad de ældre socialdemokratiske koryfæer som Risgaard Knudsen, Ivar Nørgaard og Karl Hjortnæs med udtryk i hovedet, der tydeligt sagde: ”Småpiger, I er vist gået forkert”. Men det var vi ikke! Og siden fik vi et superfint samarbejde.

Én af grundene til, at jeg holder af politik, er, at min oplevelse af dagligdagen på Christiansborg er, at vi har respekt for hinanden. Det betyder ikke så meget, om du er mand eller kvinde, ung eller gammel. Det, der tæller, er, om du har nogle idéer, kan argumentere for dem og får dem gennemført!

Og det samme gør sig gældende for mig i kvindekampen. Vi skal være skarpe på de reelle problemer og finde de rette løsninger, så vore døtre kan leve det liv, de gerne vil. Vi er en generation, der i den grad kan takke vore forfædre for at bane vejen for os. Alligevel er vi bestemt ikke i mål endnu.

Selvom det nu er 100 år siden, at man første gang kunne stemme på en kvinde til Folketinget, så er vi stadig i mindretal. Med 67 kvinder ud af 179 mangler der 22 for at nå op på de 50 pct. Tænk hvilket potentiale Danmark går glip af…

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Eva Kjer Hansen (f. 1964), medlem af Folketinget for Venstre siden 1990, fhv. minister, fhv. medlem af Europa-Parlamentet. Uddannet cand. polit. Blogger om det danske velfærdsgilde og regelcirkus.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
24.06.19, 21:59
I hvert fald ikke hvis man satser på nytænkning. Læs mere
Af Martin Ågerup
24.06.19, 15:51
Se hvad du kunne spare, hvis din kommune passede bedre på dine penge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.19, 17:16
Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.19, 05:00
Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.19, 18:04
I dag fejres 10 års selvstyre på Grønlands Nationaldag eller 40 års fallit. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.06.19, 11:05
Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere