Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Burkaforbuddet er politisk redeskideri

Forestil jer et Frankrig med 50,1 procents muslimsk flertal, der vil forbyde bikinien. Hvilken indvending vil burkaforbudstilhængerne kunne mønstre?

Med forbuddet mod burkaen har Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Liberal Alliance har bragt sig selv farlig tæt på niveau med den krænkede skæggede mand, der vil have censureret muhammedtegninger, og den venstreekstreme studenteraktivist, der bedriver mødeterror. 

For hvad sker der, når man bygger en illiberal etnostat, hvor moraliserende indgreb mod den personlig frihed – vi taler tøjet! -- begrundes ved det rene belejlighedsræsonnement? Hvor det alene er flertallet, der bestemmer, ud fra deres smag og behag? 

Når borgerlige opgiver afgørende principper i den vigtige, langsigtede kamp for at beskytte Europa mod islamisme, gøder de jorden for en frihedsfjendtlig vending i det politiske liv, som i sidste ende vil komme islamister og ekstremister til gavn. Det er at skide i egen rede. 

Forestil jer igen et Frankrig med 50,1 procents muslimsk flertal, der vil have bikinien forbudt. Hvad skal man så kunne sige? Og hvis de nationalkonservative har ret i, at den demografiske udvikling vil gøre muslimer til en dominerende faktor i samfundslivet - og de har ret i deres pessimistiske forventninger, så burde de gå en helt anden vej. 

De burde tænke mere på at bygge et retssikkerhedsmæssigt Dannevirke end på kulturkamp i en arena, hvor de er dømt til at tabe. Hvis vi skal forvente, at islamiske politiske partier i Europa kommer til at stille uacceptable krav, sådan som mange nationalkonservative spår, så burde det være i alle demokratisk sindedes interesse at få cementeret de liberale retsstatsprincipper så grundfast, at der intet kan rokkes. Mindretalsbeskyttelse kan komme alle til gavn, katastrofedrømme eller ej.

For det perverse er jo, at desto mere ret det autoritære højre har i deres pessimistiske vurderinger af fremtidens politiske udfordringer fra mindretals krav, desto kraftigere må man afvise deres demokratisme. Principielt, strategisk, og helst begge dele. 

Men nej. I stedet vil de styrke noget, de er bange for at tabe kontrollen over. Det er en farlig, tabende strategi. Man vil stå uden nogen som helst moralsk autoritet til at kunne afvise religiøse særkrav, hvis man selv gennem tiden har støttet de hårdeste indgreb, bare det blev efter ens egen smag. 

Hvis I må, vil den veltalende imam-politiker kunne spørge, hvorfor må vi så ikke også?

Som svar kan man gå den serbiske vej og kræve retten til at bestemme over sit historiske hjemland uagtet flertallets ønsker. Eller man kan gå den sydøstasiatiske, multikulturelle vej, og imødekomme kravet i den etniske harmonis navn. I bedste fald kunne man bare afvise, men det hykleri vil lemlæste troen på en europæisk frihed - og fremme politisk radikalisering. 

Hvis de nationalkonservative har ret i, at muslimerne snart overtager det ganske samfund, hvordan vil det så stille indfødte europæere, med deres haram-levevis, frie ytringer og utidige tegninger? Hvis statsmagten, alene for at behage et flertal, skal til at diktere selv så personlige valg som påklædningen, så er de med til at gøre Europa mere sårbart, mere udsat internt. 

At insistere på flertallets ret over mindretallets livsbetingelser som en måde at beskytte Vesten er så perverst et påfund, at man må slå knude på sig selv for at forstå det. Men nej, det er de pæne, mainstreampartier, der har fundet på det. Det er benzin på bålet til alle, der mener, at den liberale retsstat kun er et påskud. I stedet for at imødegå ekstremisters beskyldninger om det hykleriske demokrati, bestyrker man dem. 

Alt hvad man foregiver at forsvare, vil man have overgivet. Det kan virke, som om de nationalkonservative i deres egen tænkning er på vej ud i en apokalyptisk, alt-eller-intet strategi, hvor vi må være rede til at afstå 99 pct. af, hvad vi har kært, for bare chancen for at bevare den ene sidste procent.

Det er ikke en kamp, der kan vindes. Politikerne burde vide bedre. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
23.01.18, 11:34
Det vækker ganske enkelt afsky, når jeg oplever den konstante ansvarsfraskrivelse fra magthaverne i disse år. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.01.18, 10:27
Revolutionens fortrop ankom med et fly fra Ryanair Læs mere
Af Morten Løkkegaard
23.01.18, 08:33
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.18, 08:28
Manglende værdiforståelse hos VK-partner og støtteparti, der glemmer ægteskabets værdi Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her