*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmarks Radio skal overgå til folkeeje

Danmarks Radio er både folkekært, elitært, og mere stormombrust, end det behøver at være. Det skal ikke privatiseres som Dong, men omdannes til en institution ejet af sine seere, licensbetalere og velsagtens det danske folk.

Hun gik af, men skandalen står ved. I et år havde Danmarks Radio en tidligere mediedirektør gående til en milliongage I en stilling med tvivlsom jobbeskrivelse, som endda blev besat uden opslag. Reelt ville jeg ikke være meget for at kommentere et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager, men der er med DR den temmelig store krølle på halen, at omtrent 850 mennesker har betalt licens i halvandet år for at dække én fyret mediedirektørs evighedsfratrædelsesordning. Hvad enten de ville det, hvad enten de så DR, hvad enten de ellers kunne have brugt 2.492 kroner på. 

Dét er skandalens rod. Det er grunden til, at det overhovedet skal diskuteres i medierne. Og der er mange sådanne skandaler, organisatoriske som mediemæssige. Serien 1864, eller Krøniken om Krukkeonanien og Kvægpulningens Historie under 2. Slesvigske Krig. Hestens Vilde Amerika-Rejse. Socialister på Slap Line. 

Det er umuligt ikke at have en holdning til. Man er tvunget til at betale, så man ér blandet ind i det. Danmarks Radio har i kraft af sin historie, sine privilegier og politiske prominens, sin dominans i medielandskab, opnået en særlig stilling i den danske historie. Det kan man mene om, hvad man vil, men sådan er det. 

Folk føler ejerskab over DR. Hvad så med at give dem det reelt?  

Her er allerydmygst nogle forslag:

  1. Danmarks Radio udskilles fra staten, men det skal ikke Dong-sælges i nattens mulm og mørke, eller omdannes pludselig til kommerciel entitet gennem en børsnotering. I stedet Danmarks Radio bliver et selskab eller forening, som seerne får direkte ejerandel i. Fordelingsnøglen kan diskuteres. I dag er der ca. 1,8 millioner licensbetalere. Mig forekommer det rimeligst, at licensbetalerne får broderparten, men det kunne andre tænkes at have en anden holdning til.

  2. Danmarks Radio bindes som før af en formålsparagraf, der dog kan ændres på generalforsamlingen. DR får mulighed for, i dialog med bestyrelsen og medlemmerne, at fastlægge deres egen redaktionelle linje. Man kan bevares stadigvæk brokke sig over de røde lejesvende og evige genudsendte norske haveprogrammer,  men som seer og medlem. Ikke som forarget skatteborger.

  3. Danmarks Radios bestyrelse vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen ansætter direktionen på almindelig vis. Aktionærer kan stille forslag og få dem vedtaget. Bestyrelsen fremlægger et program. Dette sker på dansk foreningsmanér. Der serveres kaffe og kage, øl og vand. Måske synges der en sang fra højskolesangbogen eller opføres et ayatollah-godkendt børnemodeshow. Dem om det. 

  4. Danmarks Radios bestyrelse bestemmer selv, om der skal være abonnementsordning eller gratis adgang. Danmarks Radio bestemmer selv, om driften skal finansieres ved medlemskontingent, reklamer, sponsorater, salg af abonnement, eller deslige. Medlemmerne kan dele sig efter mening derom.

  5. Ansvaret for at drive arkiver og de andre forpligtelser, som ikke vedrører TV- og radioproduktion, overgår til rigsarkivet, kulturministeriet og andre relevante offentlige myndigheder. Der kommer ro om området politisk, udover måske lige hvor i landet det arbejde skal udføres. 

  6. Danmarks Radio starter med millioner af medlemmer (mindst), men man kan vælge medlemskab DR fra og til. Hvis man ikke vil have sin andel, kan man skille sig af med den. Sælge sin folkeaktie, opsige sit medlemskab - hvordan det nu bliver ordnet. DR kommer under et pres for at bevare sin relevans, men deres hovedinteressenter bliver medlemmerne og seerne, ikke politikerne. 

Dermed stilles både DR, seere og licensbetalere i et markant mere balanceret forhold til hinanden. DR får mulighed for, som de fleste af medarbejderne vel gerne vil, at bedrive journalistik og skabe underholdning - men denne gang uden konstante kommentarer og forsøg på indblanding fra medieordførere. Om DR skal producere det ene eller andet slags indhold, burde reelt ikke være genstand for konstant politisk debat, men det er umuligt at undgå, sålænge de er licensfinansierede. 

Der bliver ikke behov for konstant indblanding, fordi alle ikke længere er tvunget til at have lod i, hvad DR foretager sig. DR opnår dermed større politisk uafhængighed, og et direkte forhold til seerne og interessenterne. Alle får mulighed for at tilrettelægge deres medieforbrug, som de ønsker - gennem DR eller andre kanaler. Tænk på et foreningsmedlemskab og et avisabonnement. 

DR vil så indtage en stilling som andre nationalt betydningsfulde organisationer, men som så at sige privat enhed. Ikke en kommerciel organisation, medmindre det er det, licensbetalerne i det lange løb ønsker, men en bredt forankret almen kulturinstitution.

Og så må de hyre lige så mange mangfoldighedhedskonsulenter, de ønsker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her