Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gråt på frost og tristesse i løsvægt: Supermarkederne viser Danmarks vækstproblem

Skænk de store partier og Samvirkende Købmænd en kærlig tanke, når du bliver lænset i kassen gang på gang for de samme kedelige varer.

Som barn boede jeg i Norge. Det er et vakkert, forbrugerhadende land, hvor butikkerne er golde og tomme, en agurk koster 129 kroner – en halv, vel at mærke, og man køber smør af en mand i en lang frakke på parkeringspladsen. Som barn husker jeg også, hvilken lettelse det var at komme til Danmark, hvor meget bedre vi spiste, og hvor meget farve og variation der var i butikkerne.

Der blev -- som alle nordboer med lidt selvrespekt gør -- smuglet vin, stege, og alt hvad der kunne holde til otte timer i turen nordpå. Ved genbesøg har jeg kunnet konstatere, at det er bedre nu end i halvfemserne, men priserne er hjerteflimmerudløsende, og nordmænd kommer jævnlig ud for at skulle smugle de mest basale varer. Det er pinligt. 

Og vi kan le herfra, fra livsnyder-Danmark, verdens lykkeligste land. Men her er ikke meget bedre.

Der er samme lettelse ved at besøge et velassorteret supermarked i udlandet. Det vil altså sige – hvad store dele af verden ganske enkelt ville kalde et supermarked, som netop er karakteriseret ved deres lave priser og store sortiment sammenlignet med de specialbutikker, de har erstattet.

For eksempel i Tyskland, som ifølge GfK har 1000 varer at vælge mellem for hver 400, vi har. Det er sørgeligt. Sørgelig nok til at ligge i en dansk køledisk.

England, hvor jeg for tiden bor, er ikke kendt for sin prangende madkultur, men hvor er der forskel. I Danmark kan man ikke opdrive en moden avocado. De er enten sørgelige sorter skaller fyldt med sten i egen saft, eller bare en sten. Avocado er måske ikke den mest åbenlyse basisvare, men man kan sige meget om et land på, hvordan det behandler dets avocadoer. Og de friske grønsager, specialvarerne, tilbehøret. Det er nærmest Irma eller intet hertillands, hvis man vil have variationen.

Eftersom de fleste er glade for deres nyrer og det i øvrigt er ulovligt at sætte dem i den Blå Avis, så er det de fjerneste, der har den mulighed. Så det bliver supermarkedet. Det bliver vandring rundt i den samme butik, samme regnfulde onsdag aften, samme tre varer, samme lænsning i kassen. 

Supermarkedernes ringhed er Danmarks vækstproblem i en nøddeskal. 

Jeg vil ikke pege fingre ad danske forbrugere. Der er kun så meget, man kan gøre med Santa Maria-tacokassen. Problemet er politikerne – særlig de borgerlige, der har svigtet på det her område -- og den skamløse lobby til Samvirkende Købmænd, som virker sammen om at tage kvælertag på madkulturen. 

Den højre hånd i dødsgrebet er moms og afgifter på fødevarer, som udhuler alles evne til at handle, som de fleste mennesker i udviklede lande gør. Den venstre, der går efter struben, er planloven.
Når der er loft over, hvor store butikkerne er, er der loft over, hvor mange hyldemeter der kan være – og altså hvor mange varer der kan være. Loft over dine valg. Hvad du må købe, spise og servere. Nogle gange brokker vi liberale os over de negative følger af regulering, men de er næsten altid usynlige. GfK og Politiken stiller det frem til skue: Hvor er varerne? 

Der er næppe mange brancher i Danmark, der må trækkes med direkte forbud mod succes, som detailhandlen har med lukkeloven og planlovene. De må ikke sælge for meget, for ofte, for længe eller for stort. De må ikke tiltrække kunder fra for store områder eller fra deres konkurrenter. Det hedder butiksdød. Det er nok kun i Danmark, hvor opblomstring af store, attraktive butikker med store sortimenter, som faktisk formår at tiltrække kunder, skal kaldes død.

Der er ualmindelig mange dejlige ting ved Danmark. Men hvor kunne det dog være bedre, hvis der var en anden holdning til vækst og fornyelse. Disruptionrådet behøver ikke se meget længere end til køledisken efter tiltrængte nybrud. På tilbud endda - det koster kun lidt velvilje hos interesseorganisationerne. 

Det kræver et opgør med forbrugerfjendtlige kræfter, i særdeleshed på den borgerlige fløj, hvor man har forspildt mere end ti års folketingsflertal, hvor der kunne have været gjort noget.

Men indtil da, så er der frit valg mellem gråt på frost på og tristesse i løsvægt. Velbekomme.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her