*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Alternativ medicin er en postfaktuel sutteklud

Der er intet harmløst overhovedet over for alternativ medicin, "vaccineskepsis" og evidensløse behandlinger.

Velment eller ej, alternativ medicin bygger på alternative fakta. På mystiske forestillinger om usynlige energibaner i kroppen, vitalisme, misforståede metaforer fra 1700-1800-tallets førvidenskabelige bevægelser, nyreligiøse strømninger, naiv naturdyrkelse, konspirationsteorier om fødevareindustrien og lægevidenskaben, paranoia, og skamløs selviscenesættelse som særligt unikt væsen, der er hævet over de forførte folkemængders forladen sig på medicin.

Velkommen til instagramkvaksalveren. Velkommen til Kernesunde Ninka.

Politiken har skrevet om alternative fakta, lagt spalteplads til hændervridende indlæg om det postfaktuelle samfund, Trump, klimabenægtere, det hele. De har endda bragt kritiske artikler om akupunkturen – den måske mest stuerene form for pseudovidenskab – og dens manglende evidens. Organet for den højeste oplysning, var det ikke det, det hed?

Men pak det ind i økologi og klidmoderlig omsorg, derimod, og så er der fri adgang til Danmarks største avis og en af landets mest velbesøgte hjemmesider. Autismeforeningen har allerede meddelt om skadevirkningerne af artiklerne, hvor ninkanistiske socialrådgivere nu foreslår forældre, der allerede har hænderne fulde med at tage sig af børn med autismeproblematikker, at de måske skal overveje en anden kost.

Idéen er besnærende. Livsstilssygdomme èr et alvorligt problem. Stadig flere har problemer med fedme, og selvom ting som rygning og alkoholindtaget generelt er faldende, så er stillesiddende livsstile – jeg dikterer nok heller ikke det her indlæg fra min løbetur – stadig årsag til helbredsproblemer. Der er også mange mennesker, der føler sig trætte og stressede. 

Det er nemt at søge løsningen på sine problemer i det nære og håndgribelige, og skyde skylden på de store, komplekse og tunge ting på kræfter som er fjerne, uhåndterlige og svært forståelige. I stedet kan man få alternativ behandling som sutteklud. Eller gluten, eller e-numre, fedt, eller hvad som helst andet som syndebuk.

Men det er irrationelt. Man kan selvfølgelig have sine irrationelle forestillinger i fred, men man krydser grænsen, når man begynder at udbrede de her forestillinger aktivt overfor andre mennesker – overfor syge mennesker, der er desperate efter løsninger, eller sunde mennesker, der frygter det værste. Men alternativ medicin er ikke harmløst. Virkningsløst, men ikke harmløst.

De distraherer folk fra at søge virkelig behandling, både til skade for dem selv – og andre, hvis vi tænker på de fuldstændigt unødvendige mæslingeepidemier, som vanrøgtende, dårlige forældre har udløst ved at nægte at få deres børn vaccineret.

Sundhedsikoner som den australske Jessica Ainscough brugte sit korte liv på at propagandere aktivt for, at folk skal sige nej til livreddende behandling, såsom den kemobehandling, der kunne have reddet hende fra at dø i en alder af 30. Steve Jobs døde af en kræftsygdom, der kunne have været helbredt, hvis han ikke havde sat alt ind på energier og urter. Der er tusindvis af mennesker som dem. 

I Danmark bliver piger skræmt væk fra at få HPV-vaccinen på grund af mangelfuld og fejlagtig forskning – som Danmarks Radio, Politiken og andre medier har været med til at udbrede. Piger kommer til at dø af livmoderhalskræft, fordi uoplyste mennesker synes, vacciner lyder lidt spøjse, og griber ethvert rygte, der kan bekræfte dem i den forestilling.

Og hvorfor kalder jeg så alternative sundhedsråd for "løgn"? Er det ikke velment?

Måske. Men det går ud over grænsen for, hvor dum man har lov til at være. De timer, folk hælder i at sidde og læse om alternativ medicin, kunne de have brugt på at læse faktisk, evidensbaseret sundhedsvidenskabelige tekster. Der er ofte tale om højtuddannede mennesker, som ikke bare burde vide bedre, men som har et ansvar for at vide bedre. Og som i det øjeblik de begynder at udbrede deres løgnagtige forestillinger om naturmedicin, bedriver de bondefangeri. Det er profitabelt. Helsekostbøger sælger godt, det samme gør naturmedicin.

Det er ikke anderledes end at en journalist ikke skal udbrede #fakenews. Hvis man træder til med råd om sundhed og endda behandling af alvorlige sygdomme, og kaster om sig med lægeligt fagsprog - gerne forvansket - så påberåber man sig lægevidenskabens autoritet. Og hykleriet, altså. Selvom de kritiserer den onde sundhedssektor, så holder kvaksalverne sig ikke tilbage for at svøbe sig i alle dens symboler. Der er hvide kitler. Homoøpatiske præparater sælges i alvorligt udseende pilleæsker - med advarsler om bivirkninger, som om der overhovedet var en primær virkning.

Det er vildledning, vås, og vi fortjener bedre. Autistiske børn fortjener bedre end kvaksalveri. Patienter fortjener bedre end vildledning. Forbrugere fortjener bedre end fordrejning. Og Politikens læsere fortjener endda lidt højere oplysning. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her