Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ordet ”neger” er ikke kampen værd

Mén hvad end du vil om politisk korrekthed og hysteri, men klap i, ret ind og hold op med at kalde folk for negre.

Fint. Du afskyer politisk korrekthed, forargelseskorpset og frygter meningskontrol som den man ser på amerikanske universiteter. Den nye identitetspolitiske studenterradikalisme er også ekstrem – grænsende til det uhyggelige efterhånden. Det er ikke det, ’negerdebatten’ handler om.

Det handler almindelig, veletableret, Emma Gad’sk høflighed. Det handler ikke om at lukke munden på nogen. Din ret til at sige neger er fuldstændigt uanfægtet. Din ret til at mene, hvad du vil om det, er ligeledes uanfægtet.

Det handler om, at de mennesker, ordet bruges om, ikke bryder sig om det. Uagtet ordets historie på dansk jord har det af forskellige årsager antaget en negativ klang. Noget af det er under påvirkning af det modbydelige, helt gennemperfide ord nigger, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på folk. Og hvad så, i øvrigt, om det er en amerikansk kulturpåvirkning? Når folk ikke bryder sig om at blive kaldt negre, så lad være med at kalde dem det.

En anden årsag er historiens vingesus. Ordet "neger" er gammeldags, og et gammeldags syn på mørklødede mennesker ikke er særlig efterstræbelsesværdigt. Så kan man dåne af skræk og koldsvede højborgerligt over de onde svenskere, men man skal ikke være hysterisk venstreorienteret litteraturkritiker for at konstatere, at synet på sorte mennesker var – for nu at sige det meget diplomatisk – lidt anderledes før i tiden. Man skal faktisk bare kunne læse.

Og hvis ordet ikke allerede var betændt – selv hvis ordet ingen som helst negativ klang havde, så har det grundigt fået det nu hvor det er blevet ophævet til en slags slagord for dem, der ikke vil lytte og hvis holdninger til race og etnicitet, de gerne vil fastslå, ikke er ’fulgt med tiden.’ Så kan man mene, hvad man vil om de (os) borgerlige, men for min egen del ville jeg gerne være fri for at være kendt som ham, der konsekvent træder folk over tæerne, bare fordi jeg kan.

Det er netop denne ’bare fordi jeg kan’, der er sagen.

Vi taler ikke kulturkritik, hvor hån, satire og almen latterliggørelse har fine og udmærkede pladser at spille. Vi taler ikke om Muhammed-tegningerne, som netop udgjorde en væsentlig trods-markering af kampvilje over for en fjendtlig strømning af islamister, som er voldelige og truende. Jeg forstår til fulde, at man afviser den slags politisk korrekthed, som gør det umuligt at kalde en terrorist for en terrorist eller en narrøv for en narrøv. Jeg synes også, man må have lov til at bruge nedsættende og groft sprog om folk, der fortjener det. Det har sin berettigelse.

Men indvi mig lige: Hvilken kulturkamp er det, der skal føres over for sorte mennesker? Hvem af de 1400 mennesker, der for nylig i et offentligt brev frabad sig at blive kaldt negre, skal have tudet ørerne fulde af det ord?

Jeg er nok fantasiløs, men jeg kan ikke se, at det at gå væk fra en betegnelse, de således betegnede ikke bryder sig om, skulle være en særlig anerkendelsesværdig kamp. En god ven, som er godt træt af at blive kaldt neger, skrev forleden:

"Jeg vil skide på etymologien, eller på hvor mange venner du har fra Zimbabwe, der "altså ikke har noget imod..." Det er sårende, så med mindre intentionen er at såre, så hold op. Nu."

Det er ærlig talt ikke meget anderledes, end hvis en person tager navneforandring. Det kan man privat forholde sig til, som man nu ønsker. Jeg lever i evig fare for at rulle øjenene i stykker, når jeg tænker på folk, der skifter navn af numerologiske årsager. Men selv i et så outreret tilfælde ville der ikke være noget som helst andet for end at tage navneskiftet til efterretning.

At bede om at få ændret en betegnelse, folk bruger om en, er så lille en ting, at det nærmest skriger på motivanalyse, når folk ikke vil imødekomme det. Det er småligt, og det er lavt at gøre en sag ud af. Og hvis ikke denne debat var blevet ført i pressen og via de sociale medier - behageligt isoleret fra dem, der faktisk bliver stødt over det, var det aldrig blevet til en debat. Det var blevet til en konstatering og revurdering af ordet. Færdig.

Måske er jeg uendeligt godtroende, men jeg har svært ved at forestille mig en social eller arbejdsmæssig situation, hvor en Søren Espersen eller Esben Lunde Larsen udbrød: ”Nej – ved du hvad, du er sgu en neger. Det har du bare at kalde dig." Det lyder lidt mærkeligt. Så hellere en god gang kvalmende politisk korrekthed, Sverige, meningstyranni, hysteri, eller hvad det ellers hedder.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.