Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luk og sluk den offentlige sektors interne lobbyisme

Der er nok få lande, hvor det offentlige bruger så mange penge på at lave lobbyvirksomhed over for sig selv end Danmark. Det er på tide at lukke festen.

Den største lobbyaktivitet i verden finder formentlig sted i byer som Washington, DC, og Bruxelles, hvor hærskarer af politiske konsulenter, rådgivere og analytikere belejrer parlamentarikere, kongresmedlemmer, senatorer og kommissærer i en skala, der næsten ikke er til at forstå. Den mest sælsomme, derimod, finder formentlig sted i Danmark. Allinge, nærmere bestemt.

Det er en lobbyisme, som er så hyggelig, som den er frustrerende. Hyggen kommer selvfølgelig af den særlige danske sans for gemytlighed og den brede forankring. Der er ikke den udkantskommune, offentligt finansierede ngo, løntilskudsansatte projektmedarbejder eller skattehungrende interesseplejeklub, der ikke har rullet en roll-up op og fundet sig til rette på Bornholm de sidste dage. Der er borgere til stede, bevares, men det er uomtvistelig den største politiske fætterkusinefest, man kan forestille sig. At pointere det føles banalt; at tænke over det giver kløe og koldsved.

For der er næppe noget land i verden, hvor det offentlige bruger så mange penge på at drive lobbyvirksomhed over for sig selv. Det er dét, der er det syrede. Den offentligt har sådan opslugt resten af samfundet, at dens mørke bug er blevet den vigtigste politiske arena. Det er ikke bare en fætterkusinefest, men en med lidt for klæge sjælere og et ubehageligt frugtbart efterspil.

Baggrunden forstår man jo godt, men det er alligevel overvældende at være vidne til fra det fjerne. For organisationer med budgetter, der skal retfærdiggøres, og kommuner, hvor et forholdsvis beskedent antal arbejdspladser eller gennemstrøm af mennesker giver betydelige udslag i budgettet, er det kun naturligt at bruge hundredtusindvis af kroner på bureauer, events, logokuglepenne, à la carte-analyser, roll-ups, talepapirer, kommunikationstræning og meget, meget mere.

De offentlige budgetter stiger kun langsomt. Bevillinger skal forsvares. De traditionelle storpolitiske forhandlinger om placering af kaserner forekommer sognerådsagtige sammenlignet med det Game of Thrones-drama, regeringens udflytningsstrategi har medført. Det er nok det bedste, der nogensinde er sket for landets public affairs-bureauer.

Mit yndlingseksempel er næsten de politikere på Lolland, der tidligere på året brugte 1 mio. kr. på at lære at tage telefonen, hvis Sophie Løhde skulle ringe. Det ville være kært, hvis det ikke var så trist.

Det drejer sig selvfølgelig også om meget mere end kynisk interessepleje. Det handler om det fineste, man kan opnå; det allerstørste og vigtigste. Det handler om selveste drømmen: drømmen om at komme på dagsordenen. Hvis skatteborgernes privatøkonomi skal smides under Bornholmerbussen for at nå derhen, ja, så er det bare alle mand om bord.

Den interne lobbyvirksomhed er et unødvendigt, fordyrende element, der burde kunne håndteres gennem eksisterende kanaler, der specifikt eksisterer som ramme om politisk beslutningstagning. Det er kun forståeligt, at det finder sted, men fra forståeligt til fornuftigt er der meget, meget langt.

Der er ikke brug for flere skatteyderbetalte stande, roll-ups eller nye logoer i det her land. Så selvom det kunne risikere at udløse massearbejdsløshed for mange af mine forhenværende ungdomspolitiske kumpaner, kan jeg ikke andet end foreslå, at de offentlige organisationer får sat meget hårde grænser for, hvad de må bruge på politisk rådgivning.

Staten bruger selv mere end 150 mio. kr. på kommunikationsbureauer om året, hvoraf en del selvfølgelig går på lobby- og hofsnogkundskab. Noget af det er måske relevant, men det burde defineres på allerhøjeste ministerielle niveau, hvilke former for politisk arbejde offentlige institutioner må finansiere. Hvis de ikke selv kan finde ud af at holde sig i skindet, burde det reguleres på nationalt niveau.

En bod på Bornholm er nok rimelig harmløs, men hvad kampagnerne på infrastrukturområdet? Udflytningerne? Alt det andet? For at tage et andet eksempel: Kattegatbroen. Lobbykrigen mellem kommuner, DSB og Gud ved hvem ellers har kostet en formue – til ingen verdens gavn. Skatteyderne har altså betalt for, at konkurrerende offentlige institutioner har tilkøbt rådgivning udefra for at kunne påvirke en beslutning truffet af staten, internt i staten, til gavn for hele landet.

Det er svært at klandre de enkelte aktører i snævert perspektiv. De gør, hvad de er valgt til – at varetage deres sag eller interesser. For landet som helhed, derimod, er det et frås uden lige. Ved at lade stå til har staten, som fastlægger den overordnede økonomistyringspolitik, tilladt, at det offentliges interne tvister målrettet er gjort dyrere og mindre gennemsigtige for borgerne. Her indregner vi heller ikke faren for, at man gennem den politiske påvirkning, aktørerne betaler sig til, kan føre til konsekvenser, der er negative for samfundet som helhed. Der er ikke fuldt overlap mellem de enkelte organisationers interesser og den samlede stat, endsige samfundets.

Man kan ikke forvente, at landets offentlige og halvoffentlige organisationer, som alle længes efter skattekroner, statslige arbejdspladser, opmærksomhed og borgernes kærlighed, vil sætte sig på deres hænder, slette konsulenternes emailaddresser og nøjes med at indsende høringssvar. Det ville de heller ikke skulle behøve.

Der mangler ikke ligefrem fora, hvor politikere af alle partier og på alle niveauer kan gøre deres indflydelse gældende, hvis de så ønsker. De er stort set alle medlemmer af politiske partier, som har interne kanaler. De har forholdsvis frit lejde til at henvende sig til landspolitikerne. Og de får gudhjælpemig løn for at lave politisk arbejde. Noget af den løn kunne de passende bruge på at tage til Folkemødet.

Men så ønsker jeg dem derudover alt det bedste og håber, de har haft nogle dejlige og forhåbentligt ikke alt for produktive dage. Næste år lover jeg ikke at være så sur.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her