Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Spis, men gør det sammen

10 gode grunde til at prise måltidet. Få problemer er nemlig så store, at de ikke kan løses over et godt måltid.

Selvisolation, hjemmearbejde og krav om afstand under pandemien har mindet os om, hvor rart det er at være sammen med kollegaer, naboer, venner og familie. Om, at vi faktisk har brug for at være en del af et fællesskab.

En væsentlig kilde til fællesskab er måltidet, først og fremmest, fordi alle er nødt til at spise. Derfor er det nemt og naturligt både at invitere på et måltid og at sige ja tak. Hvis ikke for andet, så ud fra den betragtning, at mad skal man jo alligevel have. Måltidet er dermed også et vigtigt værn mod tidens største sociale og sundhedsmæssige problem: ensomhed. Der er dog mange andre grunde til at hylde måltidet og gøre os umage med maden. Tillad mig at minde om ni andre.

Lad os gøre os umage med måltidet og takke alle de mødre, fædre, kokke, spisesteder, hoteller, højskoler og andre værter, som hver dag skaber de bedste rammer for, at vi kan spise sammen.

Måltidet:

- giver os mulighed for at være generøse; at dele; at invitere. Måltidet er et værn mod egoismen.

- gør kalorier til kultur. Gennem den måde, vi tilbereder og spiser maden på, fortæller vi, hvem vi er. Hvor vi hører til. Gennem måltidet bliver vi til kulturvæsener. Måltidet er et værn mod kulturløshed.

- giver næring til samtaler. Over måltidet øver vi os i at være demokrater – jævnfør Hal Koch, som gjorde opmærksom på, at demokratiet ikke bare er en styreform. Det er også en livsform. Samtalerne over bordet er et værn mod den demokratiske krise.

- kan bruges til at støtte op om den natur, vi er en del af. Ved at lade måltidet være fortrinsvis grønt bidrager vi til at løse biodiversitetskrisen. Og dermed til at nære håbet. Fremtiden er mulig. Der er noget, vi kan gøre i forhold til den truende sjette masseudryddelse. Og i forlængelse heraf: Ved at spise op mindskes madspild og dermed CO2-udledningerne. Måltidet kan med andre ord være med til at løse klimakrisen og nok så vigtigt: mætte de alt for mange, som stadig sulter.

- skaber respekt om håndens arbejde, om håndværkerne. Vi beundrer alle mennesker, som er gode til at lave mad. Derfor kan måltidet være den rambuk, som gør det spændende for unge igen at blive faglærte og håndværkere. Måltidet adresserer problemet med, at for få unge er interesseret i at blive faglærte.

- kan have en integrerende funktion. Har man først smagt en fremmeds mad, er vedkommende straks mindre fremmed. Når vi rejser, er det blandt andet for at opleve ”de andres” mad. Når indvandrerfamilien i børnehaven står for maden, er det ofte så meget mere spændende, end når en etnisk dansk familie gør. Maden er et sprog, som gør andre sprog overflødige. Så hvorfor inviterer vi ikke de mange afghanere, som netop er kommet til Danmark, til et måltid – hvor både de og vi laver mad? Måltidet kan have en integrerende funktion. Måltider kan gøre os til et ”vi” – frem for et ”de” og ”vi”.

- kan gøre livet meningsfuldt. Er man i stand til at lave en god risotto eller en himmelsk æggekage, vil man altid kunne være noget for andre, uanset hvordan livet i øvrigt falder ud. Måltidet kan derfor være med til at imødegå eksistentielle kriser.

- er med til at forankre os i tid og rum. Vi lever i en tid, hvor tid og rum ofte er opløst. Vi arbejder på tværs af tidszoner og mødes ikke nødvendigvis længere et sted, når vi er på arbejde. Stadig mere foregår løsrevet i den digitale tidsalder. Men måltidet er fortsat analogt. Her mødes vi ansigt til ansigt et sted i verden på et bestemt tidspunkt. Måltidet er et værn mod den digitale fremmedgørelse.

Eller sagt på en anden måde: Næsten ingen problemer er så store, at måltidet ikke kan være med til at løse dem.

I 1961 stillede fysikeren Richard Feynman spørgsmålet: Hvis verden er ved at gå under, og al videnskabelig viden går tabt, hvilken sætning til en kommende generation kan så rumme mest mulig information med færrest ord? Hans sætning var: Verden består af atomer. Min sætning ville være: Måltidet er grundlaget for det menneskelige.

Derfor: Lad os gøre os umage med måltidet og takke alle de mødre, fædre, kokke, spisesteder, hoteller, højskoler og andre værter, som hver dag skaber de bedste rammer for, at vi kan spise sammen. Ikke bare for at blive mætte, men for at folde os ud som de bedste udgaver af os selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.