<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Måske når vi faktisk til ikke at savne kødet eller lugten af diesel, fordi vi har fået andre værdier

Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer.

Også denne majaften står jeg og spejder op mod himlen. Lytter. Er de mon kommet? Svalerne. Som på denne tid eller i alt fald snart burde jage de sidste insekter hen over byens tage, medens natten falder på. Syngende. Eller nærmest hvinende. Jeg elsker den lyd. Lyden af sommer, sol og lys. Selv når det er mørkt.

I den nye udgave af Højskolesangbogen har Lisbeth Smedegaard Andersen fået en ny sang med: ”For vist vil de komme” (nummer 167). En sang om kærligheden til naturen og for hendes vedkommende længslen efter, at viberne skal dukke op.

I modsætning til mange af de øvrige lovprisninger af naturen i Højskolesangbogen rummer Smedegaards sang også en beskrivelse af det pres, som naturen i dag er underlagt. Og en usikkerhed: For er det nu også sikkert, at de vil komme? Kendsgerningen er jo desværre, at den cirkularitet, som før har kendetegnet naturen, er blevet brudt. Mennesket har grebet så meget ind i ligevægten og symbiosen mellem naturens forskellige elementer, herunder forholdet mellem mennesket og den øvrige natur, at harmonien er erstattet af de alt for kendte naturkriser.

Sangen er et opråb, en drøm

»… om et folk, der med udsyn og ånd

bevarer en ligevægtssfære

hvor livet kan forme sig værdigt og frit

og mer ikke blot kræver mere –

en fremtid, der skabes i tæt symbiose

med lærker og viber i engdrag og mose

for vist vil de komme

vil viberne komme igen.«

Smag på det ord: ligevægtssfære! Det er jo netop, hvad vi burde stræbe efter. At leve i samklang med den øvrige natur.

Alt for længe har vi bildt os ind, at menneskeheden er højt hævet over andre arter og livsytringer. Nu svarer naturen tilbage med diverse kriser, herunder pandemierne.

Men hvordan kommer vi tilbage til ligevægten? Jeg tror, at det helt afgørende er, at vi genfinder fællesskabet med både hinanden og med alt liv. At vi lærer at se vores egen natur som tæt forbunden med den øvrige natur, med alt levende. Med svalerne, viberne og lærkerne. Jo mere man fordyber sig i deres liv, jo mere forstår man pludselig, at her er der nogle værdier og en gentagende ægthed, som er værd at værne om. For vist vil de komme igen! De skal!

Forståelse for naturen må tilbage i samfundet. Det bør starte i uddannelsessystemet – med at vi får udviklet vores evne til at være opmærksomme på forholdet mellem menneske og natur. Bæredygtig dannelse kan man også kalde det. Elever og studerende skal lære om, hvordan vores eksistens og naturgrundlaget hænger sammen. Det kan ske i klasselokalet eller ude i skoven. Det kan ske ved, at man helt praktisk lærer at dyrke en have. Eller som det f.eks. sker på Vestjyllands Højskole i faget bryggers, hvor eleverne undervises i at tørre, sylte, fermentere etc.

I dag er bæredygtighed i alt for høj grad blevet gjort til et spørgsmål om diverse tekniske fix og dertilhørende kompetencer. Men skal vi redde livet og jorden, må vi også finde de åndelige og humanistiske værdier, som får os til at respektere og værne om de andre og det andet. Som får os til at glædes over forbundetheden med hinanden og fuglene deroppe under himmelhvælvet. Eller på engen en forårsmorgen.

Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Ja, måske kan vi komme dertil, at vi ikke vil opleve nedgangen i f.eks. kødforbrug eller den manglende diesellugt som afsavn, fordi vi har fået andre værdier. Genfundet åndelige og humanistiske værdier, som var gået i glemmebogen. Fået noget (andet) at have håbet i.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding. Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Steffen Husted Damsgaard
22.06.21, 17:41
Decentrale uddannelser er nøglen til vækst og udvikling i hele landet. For det er en kæmpe barriere, når et områdes stærkeste ressource – de unge – tvinges til at forlade det Læs mere
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere