<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pandemien har lært os en masse

Tre ting vi har lært: Kvinder er dygtige til kriseledelse. Videnskab er afgørende for vores overlevelse. De rige bliver nødt til at hjælpe de fattige, hvis pandemier skal undgås.

”Man må aldrig lade en god krise gå til spilde”, sagde blandt andre Barack Obamas stabschef, Rahm Emanuel, under finanskrisen i 2008. Han sigtede til, at det er i forbindelse med kriser, vi bliver kreative. Eller finder ud af, hvad der virkelig er meningsfuldt og vigtigt.

Det er også tilfældet med den pandemi, vi fortsat står midt i. Man kan få syn for sagen her. Mere end 100 eksempler på, hvordan krisen har gjort os mere kreative. Virksomheder har lagt produktionen om og fra den ene dag til den anden og begyndt at producere vesirer og håndsprit. Sociale foreninger organiser virtuelle møder for ensomme mennesker. Fællessang med afstand er blevet et hit. Osv.

Samtidig er der en række sammenhænge, som pludselig er blevet mere tydelige, og som forhåbentlig vil gøre, at vi træffer klogere beslutninger i fremtiden. Lad mig nævne tre områder:

En stor del af de lande, som har klaret sig bedst gennem pandemien, har kvindelige ledere, f.eks. New Zealand, Taiwan, Hong Kong, Tyskland, Danmark, Norge, Finland og Island. I disse lande har vi en relativt lav corona-dødelighed. Landene har klaret sig væsentlig bedre end lande med mandlige ledere. Selvfølgelig spiller andre faktorer også ind på, hvor godt fat pandemien har fået. Men vi har da i alt fald her et klart bevis på, at kvinder både kan og vil lede. Tænk sig om det kunne bane vejen for flere kvinder på lederposter i det hele taget.

En stor del af de lande, som har klaret sig bedst gennem pandemien, har kvindelige ledere.

Danmark er ifølge ”Global Gender Gap” nr. 95 i forhold til at skabe ligestilling inden for ledelse og magtpositioner. Det er ærgerligt, at talent går til spilde. Vores samfund kunne sandsynligvis klare sig endnu bedre, hvis kvinder reelt fik de samme muligheder som mænd. Måske den flotte kvindelige indsats i denne krise vil kunne overbevise beslutningstagerne om, at det er på sin plads at få flere kvinder ind på ledende poster? At reel ligestilling blev en realitet. At nu er det nu.

Videnskabens store værdi er et andet område, som pandemien har været med til at belyse. I disse dage er det et år siden, at jeg selv blev ramt af covid-19. På det tidspunkt vidste man næsten intet om virussen, og en vaccine havde meget lange udsigter. I dag er der allerede udviklet tre nye vacciner. Så hurtigt har vacciner vist aldrig før set dagens lys. At det har kunnet lade sig gøre, kan vi takke videnskaben og forskerne for. Det er også deres arbejde, som gør, at man nu kan forudsige, hvordan pandemien vil udvikle sig – hvis vi åbner det ene eller det andet. Vi har fået et tydeligt bevis for, at videnskab og forskning er et af vores allervigtigste redskaber, hvis vi skal overleve. Mon ikke pandemien derfor har skabt bred forståelse for, at videnskab og forskning skal prioriteres, også selv om vi står over for økonomisk nedgang?

Endelig er det blevet tydeligt, at pandemiernes opståen og løsning forudsætter, at vi også løser en række andre kriser: Klimakrisen, krisen i biologisk mangfoldighed, men også uligheden både herhjemme og ude i verden. Hvad nytter det, at alle danskere bliver vaccineret, hvis store dele af den øvrige verden ikke bliver? Medens jeg skriver dette, oplyser Magnus Heunicke på Twitter, at der er fundet nye mutationer i Danmark. Måske den brasilianske variant. Verden hænger uløseligt sammen.

De rige lande må gå sammen og hjælpe verdens fattigste lande, hvis pandemierne ikke skal fortsætte. Uligheden mellem rige og fattige lande er på vej til at blive en af de største trusler mod sundhedstilstanden i hele verden. På samme måde – men i mindre skala – herhjemme. Hvad skal en fattig familie i en lille lejlighed gøre, hvis den får at vide, at et af familiemedlemmerne er smittet? Hvor skal vedkommende gå i selvisolation? Resultat, hvis der ikke findes en løsning: Smitten breder sig, også til de velstilledes kvarterer.

Lad os håbe, at vi ikke spilder corona-krisen, men bruger den som løftestang til øget ligestilling, mere forskning og massiv støtte til de underprivilegerede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

En ny rapport vækker bekymring: Nu taler Mattias Tesfaye om en integrationsudfordring, der ikke kan løses med paragraffer

En stor rapport giver et unikt indblik i en tendens, der vækker bekymring hos både eksperter og integrationsminister Mattias Tesfaye. Mens indvandrerkvinder tordner frem på studierne, drosler de i markant grad ned på job og uddannelse, når de er blevet gift. Det dokumenterer Rockwool Fonden, der i dag offentliggør ny forskning om 25 års integrationsindsats i Danmark.