Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Coronakrisen har fået det bedste frem i os

Hvorfor har samfundet pludselig sat de sårbare forrest og før økonomi? Og hvorfor er vi mere kreative?

Krisen har givet en hel ny opmærksomhed i forhold til de sårbare, og samtidig blomstrer kreativiteten som aldrig før. De tendenser borger for, at vi også kan løse klimakrisen. Og andre kriser.

Sjældent har man oplevet en så stor opmærksomhed omkring de sårbare som netop nu. På få dage blev Danmark lukket ned af hensyn til de mennesker, som er i fare for at dø, hvis de får covid-19. Havde man ikke gjort det, ville sundhedsvæsenet måske blive så overbelastet, at der ikke var kapacitet, herunder nok respiratorer, til de meget syge. Til f.eks. ældre, kronikere og mennesker med nedsat lunge- og hjertekapacitet. Også raske mennesker kan ganske vist rammes hårdt af covid-19, men det er sjældent. Nedlukningen skete først og fremmest af hensyn til de mest skrøbelige i samfundet. En nedlukning, som har kostet samfundet milliarder og tabte arbejdspladser. Uden at kny (med få undtagelser) har danskerne betalt den pris. Hvorfor? Fordi coronakrisen har fået det bedste frem i os.

Næstekærlighed – et andet ord er solidaritet – har vundet frem med syvmileskridt på bekostning af konkurrencestat og egoisme.

Samfundssind er blevet et ord, som optræder omkring alle borde – fra køkkenbord til direktionsbord. Langt de fleste er klar til at yde, også selv om det koster i personlig velfærd, sandsynligvis fordi livskvaliteten bliver bedre, når man gør noget godt. Man bliver stolt af at være en del af et samfund, som kærer sig om de svageste.

Samtidig har coronakrisen befordret en kolossal kreativitet. På Højskolerne.dk under hashtagget #krisekreativitet er der samlet mere end 100 eksempler på, hvordan virksomheder, foreninger og enkeltpersoner har skabt nye løsninger, der adresserer nogle af de pludseligt opståede problemer.

Fra den ene dag til den anden gik Grundfos i gang med at producere visirer i stedet for pumper og vandløsninger, medens Viborg Idrætshøjskole arrangerede ”syng, spis og snak” virtuelt. Og mere end 10.000 danskere meldte sig i løbet af kort tid til Dansk Røde Kors og COOP’s hjælpenetværk, som tilbyder hjælp til indkøb, og hvad der i øvrigt måtte være brug for.

Krise kommer af græsk og betyder vendepunkt. Det er det, vi ser i Danmark lige nu. Nu er det ikke længere ”Jeg er min egen lykkes smed”, men ”Vi er hinandens lykkes smede”. Og i stedet for mere eller mindre passivt at tilpasse sig ”udviklingen” og lade vanerne styre, udfolder mennesker og fællesskaber deres fulde potentiale som kreative og skabende. Begge tendenser er afgørende, når vi skal i gang med at løse klimakrisen. Her får vi virkelig brug for at sætte hensynet til det sårbare forrest, herunder naturen og fremtidens generationer. Samtidig bliver der behov for stor menneskelig kreativitet. For at vi alle er med til at finde ud af, hvordan vi løser, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 pct.

Coronakrisen har befordret en enorm folkelig stamina. Lad os bygge videre på den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}