<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære forældre og kære samfund: Send de unge på højskole. Ikke som sabbat, men som alvor.

I 175 år har højskolerne været med til at forme Danmark og livet. Nye opgaver presser sig på.

I dag kan de danske folkehøjskoler fejre deres 175 års jubilæum. Det sker med åbent hus arrangementer overalt i landet, blandt andet på Rødding Højskole, hvor det hele startede.

For mange har tiden på højskole været noget af det vigtigste i deres liv. I min egen familie fortæller flere af de ældre, at det var på højskolen, at de lærte alt det, som datidens landsbyskole forsømte. På højskolen lærte de at regne, men også helt praktiske ting – som at organisere et sædskifte. Eller at lave ordentlig mad.

Grundtvig mente som bekendt, at forudsætningen for at lade bønderne få del i demokratiet var, at de blev noget klogere; at de blev oplyste. Det var hans begrundelse for at ”opfinde” højskolen. Den blev rammen for samtalen om det politiske, om hvordan vi skal leve med hinanden, også i det nære.

Den samtale er der fortsat meget stor brug for. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og klimakrisen gør det svært for den enkelte at se sig selv som herre over udviklingen. Man ender nemt med at føle sig i udviklingens vold. På højskolen lærer eleven fortsat at blive myndig; at blive menneske med tro og tillid til egne kræfter.

I dag betragtes et højskoleophold desværre ofte som en sabbat fra ”det rigtige liv”. Den forståelse er størstedelen af forklaringen på, at alt for mange unge mistrives i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og sommetider langt ind i voksenlivet. Alt det, der skal til for at blive menneske og dermed vide, hvordan man begår sig i verden, er der ikke plads til i det såkaldt rigtige liv. Det er selvfølgelig galt.

Højskolen har således en stor opgave i at være med til at danne hele samfundet. Ja måske gendanne? Ikke mindst i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser har vi brug for mere højskole. Vore unge kløjes i livet og i relationerne til deres omverden, fordi de ikke lærer og oplever de fundamentale ting, der skal til for at blive et fuldt udfoldet, rodfæstet, menneske. De lærer at kigge ind efter. De lærer at måle alt og blive målt. Til gengæld finder de i for ringe grad ud af, at der er noget vigtigt uden for dem selv. Ja – at det reelt er gennem relationer til andre, at man bliver menneske og finder sin retning. Det er en stor del af grunden til, at for mange unge skærer i sig selv eller holder op med at spise. Eller blot generelt er kede af det.

Der er brug for, at højskolen åbner sig op. Går ud og missionerer om vigtigheden af at bruge tid på livet selv. Øve sig i at komme i lag med verden. Alt det, som giver – hvad der på arbejdsmarkedet hedder personlige kompetencer og som reelt er mindst lige så vigtige som det, man kan ifølge eksamenspapiret.

Samtidig har vi brug for højskolen til at hjælpe os med at få de praktiske færdigheder, som livet i det 21. århundrede kræver. 70 % målsætningen på klimaområdet forudsætter en helt anderledes måde at leve på. Det skal læres – fra, hvordan man undgår madspild til, hvordan man etablerer en deleordning. Eller reparerer sit tøj. Greta Thunbergs generation skal have redskaber, så deres berettigede protest og kritik følges op af en bæredygtig praksis blandt dem selv. De unge vil. De skal også kunne.

Højskolen er noget af det mest unikt danske, vi har. Næsten ingen andre i verden har gjort os højskolen efter. Der er meget at være stolt over. Og der er meget fortsat at kæmpe for: Højskolen som idé uden for højskolen selv. Bæredygtig dannelse. Kombineret med den demokratiske og kulturelle dannelse, som højskolen nu har praktiseret i 175 år.

Tillykke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere