Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære forældre og kære samfund: Send de unge på højskole. Ikke som sabbat, men som alvor.

I 175 år har højskolerne været med til at forme Danmark og livet. Nye opgaver presser sig på.

I dag kan de danske folkehøjskoler fejre deres 175 års jubilæum. Det sker med åbent hus arrangementer overalt i landet, blandt andet på Rødding Højskole, hvor det hele startede.

For mange har tiden på højskole været noget af det vigtigste i deres liv. I min egen familie fortæller flere af de ældre, at det var på højskolen, at de lærte alt det, som datidens landsbyskole forsømte. På højskolen lærte de at regne, men også helt praktiske ting – som at organisere et sædskifte. Eller at lave ordentlig mad.

Grundtvig mente som bekendt, at forudsætningen for at lade bønderne få del i demokratiet var, at de blev noget klogere; at de blev oplyste. Det var hans begrundelse for at ”opfinde” højskolen. Den blev rammen for samtalen om det politiske, om hvordan vi skal leve med hinanden, også i det nære.

Den samtale er der fortsat meget stor brug for. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og klimakrisen gør det svært for den enkelte at se sig selv som herre over udviklingen. Man ender nemt med at føle sig i udviklingens vold. På højskolen lærer eleven fortsat at blive myndig; at blive menneske med tro og tillid til egne kræfter.

I dag betragtes et højskoleophold desværre ofte som en sabbat fra ”det rigtige liv”. Den forståelse er størstedelen af forklaringen på, at alt for mange unge mistrives i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og sommetider langt ind i voksenlivet. Alt det, der skal til for at blive menneske og dermed vide, hvordan man begår sig i verden, er der ikke plads til i det såkaldt rigtige liv. Det er selvfølgelig galt.

Højskolen har således en stor opgave i at være med til at danne hele samfundet. Ja måske gendanne? Ikke mindst i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser har vi brug for mere højskole. Vore unge kløjes i livet og i relationerne til deres omverden, fordi de ikke lærer og oplever de fundamentale ting, der skal til for at blive et fuldt udfoldet, rodfæstet, menneske. De lærer at kigge ind efter. De lærer at måle alt og blive målt. Til gengæld finder de i for ringe grad ud af, at der er noget vigtigt uden for dem selv. Ja – at det reelt er gennem relationer til andre, at man bliver menneske og finder sin retning. Det er en stor del af grunden til, at for mange unge skærer i sig selv eller holder op med at spise. Eller blot generelt er kede af det.

Der er brug for, at højskolen åbner sig op. Går ud og missionerer om vigtigheden af at bruge tid på livet selv. Øve sig i at komme i lag med verden. Alt det, som giver – hvad der på arbejdsmarkedet hedder personlige kompetencer og som reelt er mindst lige så vigtige som det, man kan ifølge eksamenspapiret.

Samtidig har vi brug for højskolen til at hjælpe os med at få de praktiske færdigheder, som livet i det 21. århundrede kræver. 70 % målsætningen på klimaområdet forudsætter en helt anderledes måde at leve på. Det skal læres – fra, hvordan man undgår madspild til, hvordan man etablerer en deleordning. Eller reparerer sit tøj. Greta Thunbergs generation skal have redskaber, så deres berettigede protest og kritik følges op af en bæredygtig praksis blandt dem selv. De unge vil. De skal også kunne.

Højskolen er noget af det mest unikt danske, vi har. Næsten ingen andre i verden har gjort os højskolen efter. Der er meget at være stolt over. Og der er meget fortsat at kæmpe for: Højskolen som idé uden for højskolen selv. Bæredygtig dannelse. Kombineret med den demokratiske og kulturelle dannelse, som højskolen nu har praktiseret i 175 år.

Tillykke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere