Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det usynlige arbejde skaber sammenhængskraft. Påskøn det nu

Udenlandske lastbilchauffører, renovationsarbejdere, hjemmehjælpere, vinduespudsere … og mange andre. Hurra og tak.


Fredag morgen har sin egen lyd i vores gade. Sækkevognens larmen hen ad fortovet. Ugens skrald er på vej væk. Vågner ved, at låget på skraldespanden smækker. Pokkers. Glemte at sætte posen ud på gaden i aftes. Igen. Og reddes – igen – af en overbærende renovationsmedarbejder, der selv slæber sækken ned. Vil løbe ud for at sige tak, men skraldebilen er for længst raslet videre, da jeg er kommet ud af fjerene. Når at hilse på hjemmehjælperen, som har været inde for at se, om alt stadig er vel hos en af genboerne. Det må være ved at være fyraften for hendes vedkommende.

Elsker at ligge og lytte til byen, der langsomt vågner. Næsten hver dag året rundt et sted mellem fire og fem lave motorlyd gennem gaden. Avisbuddets knallert er blevet elektrisk, så syvsoverne ikke forstyrres. Lyden af postkassen og man ved, at nu venter avis, kaffe og langsom morgen. Få minutter senere tændes lyset i nabobygningen. Rengøringspersonalet er i gang med dagens dont. Beskidte toiletkummer og køkkenvaske, som nogle bare efterlod dagen før, bliver ordnet, medens de fleste endnu ikke har fået øjne.

Er det en af de dage, hvor løbeskoene kommer på fra morgenstunden (burde være oftere), møder man andre af arbejdsmarkedets usynlige, men helt uundværlige, mennesker. Vinduespudseren med sin langskaftede kost i fuld gange med at klare skobutikkens vinduer. Godmorgen lyder det muntert, selv om klokken er alt-for-tidlig og du knap selv ved, om der kommer lyd, når hilsenen skal gengældes.

Så pludselig en maskine. Du springer til side for ikke selv at blive slugt af den kørende kost og fejebakke. Ind ryger nattens efterladenskaber, mestendels plastickrus og pizzabakker med de rester, som krager og alliker har sorteret fra. Gaden efterlades fin og ren, klar til at lægge flise til dagen.

Efter en lang arbejdsdag kører vi sidst på aftenen mod sommerhuset. Gør holdt på en rasteplads fyldt med lastbiler og deres sovende chauffører. Udenlandske de fleste. Mennesker, der ofrer helbred og familieliv for at bringe så at sige alle de varer, vi bruger i det daglige, frem. Tøj, biler, møbler, mad har vi mulighed for at købe, fordi nogle, vi sjældent kender, bruger deres liv på at sidde bag rattet i timer, spise halvdårligt mad og sove i de samme få kubikmeter, som de også er vågne i. Mænd, der oven i købet er ugleset, fordi de og deres køretøjer tager plads på veje og på rastepladser. Hvad skal de egentlig her?

Turen fortsætter, og smadder irriterende er det, at vi skal sætte farten ned, da der igen er vejarbejde på motorvejen. Vi snegler os forbi vejnattens gule veste, som arbejder på denne tid af døgnet, så så få som mulig generes af, at vejene skal vedligeholdes. Bliver flov over min irritation.

Vi når sommerhuset først på natten. Klokken fem om morgenen lyd af postkasse. Yes – avisen ligger derude og venter. Ovenikøbet på feriens første dag.

Samfundet fungerer takket være tusinder af menneskers usynlige arbejde. Mennesker, der i bogstavelig forstand skaber den sammenhængskraft, som siges at være forsvundet. Måske skulle vi bare påskønne den og hinanden noget mere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er rektor på Designskolen Kolding og Vice President i Cumulus – sammenslutningen af internationale designskoler. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister. Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg, herunder Etisk Råd og regeringens DesignVision2020-udvalg.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
24.06.19, 15:51
Se hvad du kunne spare, hvis din kommune passede bedre på dine penge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.19, 17:16
Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.19, 05:00
Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.19, 18:04
I dag fejres 10 års selvstyre på Grønlands Nationaldag eller 40 års fallit. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.06.19, 11:05
Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere