Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Død over eliten

Ny forestilling på Odense Teater vækker til demokratisk eftertanke. Og forhåbentlig også til handling
Død over eliten. Odense Teater. Foto: Emilia Terese
Maven knuger sig sammen. Det er næsten ikke til at holde ud at se på det, da den unge lærling er til prøve og igen må sande, at han er for dum til at blive smed. Stave og regne ligger ikke til højrebenet, også selv om hans svend hjemme på værkstedet terper med ham og gør, hvad han kan for at hjælpe kammeraten igennem. Det gør ”samfundet” til gengæld ikke. De ”kloge” har kun hån til overs for den unge fyr, som ikke kan stave til fællesskab. Men hvad hjælper det egentlig at kunne stave til fællesskab, hvis man ikke ved, hvad det er? Spørges der mellem linjerne.

Vi er på Odense Teater, som i disse dage spiller ”Død over eliten” skrevet af Thomas Markmann og instrueret af Moqi Simon Trolin. En forestilling, som foregriber den nære og lokale fremtid – med folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet lige om hjørnet. Teatret er således omdannet til et tv-studie. På scenen duellerer de to statsministerkandidater fra henholdsvis Frihedspartiet og Demokratisk Forløsning. Begge med en klar forestilling om at repræsentere folket, som dog ikke føler sig repræsenteret særlig godt.

For hvor er det egentlig, man skal sætte sit kryds, hvis man som Lene har arbejdet 40 år som rengøringsassistent – og er optaget af at kunne hjælpe datter og barnebarn, når pengene ikke strækker. Men som bliver smidt på porten af kapitalen repræsenteret ved en hærskare af habitter, der bare gør det, systemet og udviklingen kræver. Hun ender med at stemme på Frihedspartiet, som dog viser sig at være ligeglad med mennesker som hende, så snart magten er vundet. Det er i alt fald sådan, hun oplever det.

Eller hvor skal de pæne middelklassepar med de velmenende hensigter gå hen, når hele nabolaget plages af indbrud og bilafbrændinger? At stikke ”dem”/ballademagerne en bog eller invitere på en uforståelig kunstudstilling med pindemadder og hvidvin, ligner ikke umiddelbart gangbare løsninger. Hvad så?

Ja, når politikerne ikke synes at lytte eller lave løsninger på de problemer, mennesker reelt har, griber folk til selvtægt og gule veste. Først kalder den nye modstandsbevægelse sig for fredsengle, men bliver gradvist mere truende og voldelige. Retfærdighed må ske fyldest. Og det sørger vi selv for, når systemet ikke hjælper os …

I JP d. 3/2 understreger instruktøren Moqi Simon Trolin, at der ikke er tale om en gengivelse af en dansk virkelighed, men snarere et sindbillede på, hvad der kan ske, hvis nogle af de tendenser, der ses overalt i den vestlige verden, får lov til at udvikle sig. Tendenser, der peger på mure og ikke broer som samfundets grundpiller.

Stykket giver ingen løsninger. Det slutter med, at en stripper indtager kunstmuseet, hvor hvidvin og transseksuelle er erstattet af bajere og såkaldt almindelige mennesker. Da stripperens røde trusser ryger med hjælp fra en ikke helt veltilpas statsminister, lyder der en eksplosion, og ind marcherer valgets tabere iført røde armbind, medens der råbes: ”Det var den første sten …”

Hvordan sikrer vi, at det bliver ved den første sten? Hvordan undgår vi, at konflikterne og volden ikke bare eskalerer og kommer ud af den demokratiske kontrol, som trods alt stadig er til stede?

Vi må lede efter svarene SAMMEN. Og det haster.

Læs også denne artikel fra JP: Fransk filosof: Macrons angreb på de gule veste virker som benzin på et bål, som kan føre til borgerkrig

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Annika Smith
25.02.20, 16:26
– og det er vores forbandede skyld Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
25.02.20, 15:59
Håndtrykket sætter to streger under om man vil Danmark Læs mere
Af Gitte Seeberg
25.02.20, 13:53
Kvinder og mænd får forskellig løn. Mon det er, fordi kvinderne gør det dårligere i jobbet? At jobbet har fået en lavere værdi? Eller er det, fordi kvinderne er dårligere til at forhandle løn? Eller er der en anden grund jeg ikke kender? Læs mere
Af Nauja Lynge
25.02.20, 11:25
Danmark eksamineres af FN's komite for afskaffelse af alle former for racediskrimination, men man kan ikke afskaffe racediskrimination ved at lukke øjnene for politisk betændte områder. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere