Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem skal redde verden?

Uden det private erhvervsliv går det i alt fald ikke.

Politikerne har selvfølgelig et stort ansvar for at adressere de kæmpeproblemer, verden står overfor – med manglen på rent vand, den globale opvarmning og faldet i biologisk mangfoldighed som de mest presserende eksempler på miljøsiden. Hertil kommer de sociale problemer affødt af fattigdom og ulighed.

Men det står efterhånden også klart, at det reelt er begrænset, hvad politikerne kan stille op. Derfor er det så opløftende at læse rapporten: ”Better Business, Better World”, som Kommissionen for Bæredygtighed og Erhvervsliv er kommet med som en del af arbejdet i regi af World Economic Forum. Rapporten viser, at der ville være rigtig gode penge og mange arbejdspladser at hente, hvis det private erhvervsliv besluttede sig for at udnytte det økonomiske potentiale i de 17 verdensmål vedtaget af FN. Kommissionen skønner, at hvis ansvarlighed og afkast kom til at gå hånd i hånd i langt flere virksomheder, kunne der skabes 380 millioner nye arbejdspladser og den globale vækst forbedres med 12 billioner dollars i 2030. For slet ikke at tale om den forbedrede velstand for en stor del af verdens befolkning.

Med nogle eksempler: I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad i skraldespanden. På globalt plan er det mellem 20 og 30 procent af alle fødevarer, som går til spilde. Madspild er således et af vore værste eksempler på spild af ressourcer. Spild af kalorier, som kunne brødføde de mange millioner mennesker, der stadig sulter. Den socialøkonomiske virksomhed ”Fødevarebanken” er et eksempel på en dansk løsning på problemet. Hver dag henter medarbejdere i Fødevarebanken overskudsmad i forskellige supermarkeder og sørger for, at det bliver bragt ud til udsatte mennesker. Spild bliver til sunde måltider. Og en række mennesker får et meningsfyldt arbejde. Det lader sig kun gøre, fordi nogle private virksomheder vælger at tage et ansvar frem for den nemme løsning: Ud i affaldscontaineren.

Problemet omkring madspild drejer sig også om, at landmandens råvarer fordærver, inden de når markedet. Det gælder blandt andet i mange tredjeverdenslande, hvor manglen på ordentlige pakkemuligheder, kølefaciliteter, angreb af skadedyr, transport og logistik i det hele taget fører til store spildprocenter. Problemer, der sandsynligvis relativt nemt kunne løses, hvis nogen for alvor besluttede sig for at arbejde med problematikken. Tænk blot på, hvor effektivt det danske retursystem for flasker og dåser er. Et system, som sikrer en betryggende emballering af vore drikkevarer, genbrug og genanvendelse, men også arbejdspladser. Hvorfor indfører vi ikke lignende systemer i andre dele af fødevaresektoren?

Energiområdet er et andet sted, hvor der er mange penge at tjene, samtidig med at verden bliver til et bedre sted. I Danmark kommer allerede omkring halvdelen af al energi fra vedvarende energikilder. Også i forhold til energieffektivitet kan vi rigtig meget. I dag går f.eks. 10 pct. af verdens strømforbrug til at drive forskellige former for pumper. Hvis man kun brugte de bedste danske løsninger, ville tallet være ca. 6 pct. Den besparelse kunne familier, virksomheder og lande verden over bruge til andre gode formål: Bedre mad på bordet eller rent drikkevand til flere. Danmark har bevist, at det kan lade sig gøre at forene den gode forretning med ordentlighed i forhold til samfundet og fremtidens generationer.

I disse dage mødes en række af verdens politikere i Polen til et nyt topmøde – COP24 – omkring klimaet. Det er i tolvte time, hvis man skal nå at få oprettet et system, som gør det muligt at implementere handlingsplanen fra et tilsvarende møde i Paris, hvor målet var at stabilisere klimaforandringerne. Man kan kun håbe på, at det faktisk lykkes, og i øvrigt appellere til det private erhvervsliv om at tage fat.

”Better Business, Better World” giver en række meget optimistiske bud på, hvordan det private erhvervsliv kan være med til at redde verden og samtidig tjene penge. Og dermed også forny pagten med det øvrige samfund. En pagt, som i øjeblikket lider under, at mange mennesker har mistet tilliden til beslutningstagerne, uanset hvor i samfundet de er placeret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Denne krig handler ikke om vestlige værdier, men udstiller endnu en gang Vestens hykleri og dobbeltmoralske politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere