Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fabulous friday: Brug noget af det, du allerede har

73 pct. af verdens tøj ender på lossepladsen eller brændes af. Gør noget ved det: Se ind i dit klædeskab, og du finder helt sikker noget fantastisk at tage på.

Fabulous friday: Brug noget af det, du allerede har.

På Designskolen Kolding er black friday forvandlet til fabulous. Derfor har de fleste taget noget tøj på, som de ikke har brugt længe. I går skrev en af vores initiativrige medarbejdere nemlig følgende til os alle sammen:

»Kære alle fantastiske jer

Vi rider med på #blackfriday-modbølgen og lancerer nu fabulous friday: et koncept, der har været under opsejling et par måneder, og som opfordrer dig til at kigge på din garderobe med nye briller. Det er faktisk både muligt og sjovt at lægge dankortet på hylden og gentænke din eksisterende garderobe i stedet for at købe nyt kluns. Lad os alle bryde normer, spare penge, skåne miljøet og være ekstra fabulous. Det bliver en fantastisk mod(e)fest! Reglerne er enkle:

  1. Kig din garderobe efter i sømmene. Hænger der en kjole, som du kun har haft på én enkelt gang, fordi den er for fin til hverdag. TAG DEN PÅ. Hvad med jakkesættet, du havde på til din søsters bryllup, og som nu samler støv? TAG DET PÅ. Gik du lidt for meget amok på sidste black friday og bruger nu kun 10 pct. af det, du købte, fordi du ikke synes resten er dig alligevel? TAG DET PÅ. Mix, match, byt rundt, sæt striber sammen med mønster, tag hæle på og glimmersokker, hat og stok, knæstrømper og knickers, spice op med accessories! Kun fantasien sætter grænser.
  2. Mangler du lidt ekstra spice er det tilladt, i et begrænset omfang, at erhverve sig en ”ny” del – men den skal købes brugt, være givet eller byttet med en ven.«

Og hvor er resultatet inspirerende. Administrationschefen lyser op i guldstøvler og guldbluse. Regnskabsassistenten i en kjole, som har hængt i skabet meget længe, hvad alle nu kan se, er en fejl. Selv er jeg i en sweater, som ikke har været i brug i mindst 10 år, og som mange gange har været på vej til genbrug. Hertil er jeg iført en irgrøn Benetton-skjorte og nogle fabulous leggings med pailletter, købt i Hong Kong for mange år siden. Sidstnævnte var mere fancy, da jeg købte dem, end da jeg kom hjem, så jeg har ikke haft dem på andet end nogle få gange.

Det interessante er, at man jo finder ud af, at skabet er fyldt med spændende og godt tøj, som sammensat på en ny måde får en til at føle sig ny og pæn.

Her på skolen forsker vi i, hvordan vi får en mere bæredygtig modeindustri. Den er nemlig den anden mest forurenende industri i verden, kun overgået af olieindustrien. Omkring 10 pct. af den samlede CO2-udledning skyldes vores hang til konstant at købe nyt tøj, fordi vi ikke bryder os om det, vi har i skabet eller bare har lyst til noget andet. Og ca. 73 pct. af alt verdens tøj ender på lossepladser eller brændes af. Vi er kommet ind i en skidt køb og smid væk-cirkel, som vi er nødt til at hjælpe hinanden med at bryde.

Fabulous friday er en måde at gøre det på. Hermed er ideen givet videre. Jeg lover, at den giver anledning til mange sjove bemærkninger. Og nok så vigtigt: At man finder ud af, at det slet ikke er nødvendigt at benytte sig af black fridays fristelser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Seneste blogs
Af Annika Smith
25.02.20, 16:26
– og det er vores forbandede skyld Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
25.02.20, 15:59
Håndtrykket sætter to streger under om man vil Danmark Læs mere
Af Gitte Seeberg
25.02.20, 13:53
Kvinder og mænd får forskellig løn. Mon det er, fordi kvinderne gør det dårligere i jobbet? At jobbet har fået en lavere værdi? Eller er det, fordi kvinderne er dårligere til at forhandle løn? Eller er der en anden grund jeg ikke kender? Læs mere
Af Nauja Lynge
25.02.20, 11:25
Danmark eksamineres af FN's komite for afskaffelse af alle former for racediskrimination, men man kan ikke afskaffe racediskrimination ved at lukke øjnene for politisk betændte områder. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere