Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mere frås med skattekronerne, tak

Godt, at udenrigsministeren viser vejen for indkøb af godt design.

Tak til Anders Samuelsen for at fråse – som det hedder sig – med skattekronerne. Lad os få mere af det. Udenrigsministeren har brugt lidt over 300.000 på at nyindrette sit kontor med moderne møbler, tæppe, maling etc. Hvor ville det være godt, hvis den praksis blev udbredt til alle offentlige lokaler, herhjemme og ude i verden. Vi står os nemlig ved at sørge for at præsentere vores land og virksomheder på bedste vis over for gæster og kunder. Danmark er verdenskendt for sine smukke møbler og i det hele taget danskernes sans for design og for at indrette sig smukt. Regeringens Vækstteam har netop sat tal på, hvad de såkaldt kreative erhverv betyder for os. Omsætningen er på 248 mia. kr., og eksporten er steget fra 48 mia. kr. i 2009 til 92 mia. kr. i 2016.

Da Thorvald Stauning var statsminister, bestilte han et sæt møbler hos designeren Kaare Klint, nok ud fra den betragtning, at hans gæster skulle opleve det bedste af det bedste inden for dansk kultur. Møblerne stod i Statsministeriet i mange år, og da de blev skiftet ud, kom de på Designmuseum Danmark, hvor de i dag repræsenterer noget af det fineste, vi har lavet. Dengang – for lidt over 80 år siden – kostede disse møbler 30.000 kroner. I dag ville det svare til over 1.000.000 kroner. En arbejderklassens minister var klar over, at godt design koster og er værd at investere i. Det var i øvrigt kendetegnende for hans tid, at det offentlige byggeri og indkøb var præget af høj kvalitet, selv om pengene var små. Se blot på sygehuse og skoler fra den tid. I dag kan en minister eller borgmester ikke købe et nyt skrivebord, uden at det giver en forside.

Udenrigsministeren får selvfølgelig også kritik for sit indkøb. Sådan er det i et land, hvor småligheden og de små sko i stigende grad gør det svært at få det lange lys tændt. Ja, for nylig måtte en borgmester i Københavns Kommune trække sig, fordi han havde insisteret på at indrette sit kontor, så det tjente embedet. Gid han var blevet og havde stået på mål for sit valg.

Lad os håbe, at udenrigsministerens indkøb vil føre til, at det offentlige generelt får mulighed for at bruge penge på kvalitet og godt design. Og dermed inspirere resten af verden til at købe vore produkter. Til fordel for øget eksport og dermed øgede skatteindtægter. Og til fordel for glæde og stolthed over alt det, vi er superdygtige til i Danmark.

Man kunne starte med at skrotte Statens Indkøbsaftaler, som tvinger det offentlige til at købe det billigste frem for det bedste. Og som er årsag til, at der kommer til at stå stadig mere bras i det offentlige rum.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er rektor på Designskolen Kolding og Vice President i Cumulus – sammenslutningen af internationale designskoler. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister. Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg, herunder Etisk Råd og regeringens DesignVision2020-udvalg.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere
Af Christina Egelund
18.06.19, 10:54
Mayday mayday, kalder retsstaten. Sådan rungede det i mit hoved, da jeg læste om den seneste sag om et alvorligt brist i datasikkerheden i staten. Her et brist, der sagtens kan have ført til justitsmord. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.06.19, 09:59
Jeg nyder hvert sekund, velvidende at politikerskabte trængsler formentlig snart vil regne ned over vore syndige hoveder. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.06.19, 06:05
Vi kan lukke øjnene, men står i et valg mellem nationalisme eller imperialisme. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.06.19, 11:45
Det er egentlig vildt nok, at et parti, der i den grad bekender sig til markedskræfterne, ikke har fattet en brik, når det gælder partiets egne kunder i butikken. Læs mere
Af Signe Munk
13.06.19, 12:30
Vores forslag er en klimakonto, hvor vi justerer arbejdsmarkedsbidraget en smule og indfører en grøn topskat. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.06.19, 09:02
Især de to partier vil få en stadig stigende andel stemmer fra muslimer, der er antidemokratiske. Læs mere
Af Casper Hedegaard
12.06.19, 16:30
Som midterparti er det tæt på en naturlov, at Radikale Venstre skal med i regering, men denne gang bør vi holde os udenfor til at starte med. Læs mere