Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pinligt, Danmark! Kravl ned fra den høje hest, og stik i arbejdstøjet – kvinder og minoriteter skal op ad ligestillingsstigen

Danmark ligger på en 32.-plads, når det drejer sig om ligestilling, viser ny rapport.

”Danmark!?” lyder reaktionen ofte, når jeg fortæller folk her i USA, hvor jeg kommer fra. ”Er I ikke verdens lykkeligste land med ligestilling mellem kønnene?”

Som danskere har vi lært at være stolte af vores land, vores kultur, vores historie, vores samfundsmodel. Måske for stolte.

En ny rapport fra World Economic Forum, Global Gender Gap Repport 2022, slår fast, at det generelt går tilbage med ligestillingen. Rapporten peger på, at det vil tage langt over 100 år at nå ligestilling mellem kønnene.

Intet land har fuld ligestilling. Men de 10 lande, der ligger højst, er nogle af dem, vi normalt sammenligner os med – lande som Island, der topper listen med 90 pct., Finland, Norge og Sverige, der alle har en ligestillingsprocent på over 80 pct.

Selv om mange danskere er temmelig selvfede, når de taler om deres land, kan de ikke klappe sig selv på skuldrene over graden af ligestilling. For det står pinligt slemt til. Faktisk er det gået tilbage, viser et lille minussymbol i højre side af kolonnen ud for Danmark i listen over landenes placering.

Danmark er ikke længere et hippie-vi-er-alle-lige-for-vi-brænder-vores-bh-er-og-lader-mændene-strikke-ungernes-huer-land. Danmark er ikke lige så ligestillet, som danskerne går rundt og tror. Vi halter langt efter lande som Rwanda og Namibia. Hvis Danmark gerne vil være i samme liga som vores nordiske naboer, skal adskillige parter se at komme ned fra deres høje hest og trække i arbejdstøjet.

Det gælder mænd, der ikke vil vige pladsen inden for politik og forretningsliv, det gælder mænd i bestyrelsesposter, der har en holdning til, hvordan en person i bestyrelsen ser ud, handler og taler, og det gælder kvinder, der har en forventning til sig selv og deres medsøstre, hvor de lader dem, der har karrieremæssige ambitioner, føle, at de er de værste ravnemødre, hvis hjemmet ikke ligner et Ikeakatalog, maden ikke er lavet fra bunden, og mor ikke går til hvert eneste skolearrangement og putter hver aften.

Og så gælder ligestilling vel også minoriteters adgang til høje stillinger på arbejdsmarkedet og i det politiske liv? Og for dem i vores befolkning, der har evnerne, men som måske ikke er vant til at færdes på de bonede gulve og derfor taler et sprog, der får dem til at virke som fremmede fugle? Disse grupper har et anderledes perspektiv – og det har lille andedams-Danmark brug for, hvis landet skal klare sig i en mere globaliseret verden.

For nogle år siden var jeg til en paneldiskussion på University of Washington i Seattle, hvor bl.a. den daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen, og kronprinsesse Mary talte. Men de klogeste ord kom fra en kvindelig studerende på overbygningen. »Vig pladsen, giv den stol fra dig, du sidder på,« sagde hun. »Kun sådan bryder kvinder og minoriteter glasloftet.«

Danmark er ikke længere et hippie-vi-er-alle-lige-for-vi-brænder-vores-bh-er-og-lader-mændene-strikke-ungernes-huer-land.

Rapporten fra World Economic Forum har ikke uventet chokeret danskerne. I dag lyttede jeg til ”Debatten” på P1, hvor resultatet af Danmarks placering var til debat. Blandt gæsterne var den danske ligestillingsminister, Trine Bramsen, som desværre hverken var en særlig stor retoriker eller klar i spyttet, da hun skulle give bud på, hvad der kan gøres for at få flere kvinder på bestyrelsesgangene samt give dem mod på at springe ud som selvstændigt erhvervsdrivende.

Jeg måtte bande ad min podcast, da hun sagde, at man eventuelt kunne tage en virksomhedskultur op til revision, hvor møder bliver holdt mellem klokken 17 og klokken 20, »altså lige hen over puttetiden«.

Siden hvornår kan den part, f.eks. faren eller kvindens partner, uanset hvordan han eller hun er tilknyttet parforholdet, ikke putte ungerne? Og siden hvornår er det implicit morens rolle? Og hvis hun er single, så er der nok en barnepige, der kan stå for putningen en enkelt aften eller to, uden at puslingerne tager skade af det?

Måske er der simpelthen noget helt fundamentalt og strukturelt galt med den måde, vi ser på moderrollen, når selv Danmarks ligestillingsminister maler med den brede pensel og bruger ord, det virker, som om hverken hun selv eller de andre gæster i radiostudiet studser over. Ord, der helt eksplicit giver udtryk for et syn på fastlåste kønsroller, der måske er et udtryk for det syn, der gennemsyrer synet på familielivet i store dele af Danmark – og som fastholder kvinder i en forventning, de har svært at bryde fri af, hvis de ikke vil udskammes som ravnemødre?

En anden årsag til, at Danmark ligger så helt utroligt dårligt i den nye ligestillingsrapport, kan måske have noget at gøre med det velfærdsland, landet er. Uanset hvad man gør arbejdsmæssigt som dansker, så har man det jo godt. Et almindeligt lønmodtagerjob kan betale hus, bil, ferier, materielle goder – hvorfor slide og slæbe – og hvorfor skille sig ud i en ambitiøs drøm om at nå toppen, når hele jantelovssocialiseringen fra vuggestuen op gennem uddannelsessystemet går ud på, at man netop ikke skal skille sig ud?

Det er selvfølgelig helt i orden at have det sådan – det ser bare ikke så godt ud i en ligestillingsrapport. Og eftersom man ikke både kan blæse og have mel i munden, så må Danmark enten acceptere, at det er prisen for den samfundsmodel, man har valgt, eller gøre noget ved det og aktivt kæmpe for ligestilling og imod janteloven.

Så næste gang en amerikaner stiller mig et spørgsmål om lykke og ligestilling i Danmark, skulle jeg måske svare: ”Ja, Danmark indtager pladsen som nummer to over verdens lykkeligste lande – måske fordi vi ikke forventer så meget. Og faktisk ligger USA højere på ligestillingsindekset end Danmark.”

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.