Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis du kan kontrollere kvindens krop, kan du kontrollere hendes liv

Jeg er på vej til demonstration – nu skal der kæmpes for vores, vores døtres, vores søstres og alle kvinders rettigheder.

”Mænd!, ejer i evnen til at være fair? Det er en kvinde, der spørger. Den ret har hun i mindste. Sig mig: Hvad gav jer retten til at undertrykke det kvindelige køn? Manden vil som en anden diktator bestemme. Det er ignorance, tilsidesættelse af kvinders ret og foragt, der præger samfundet.”

Sådan nogenlunde faldt ordene, der kunne være fra i dag, men blev skrevet i 1791 af den franske aktivist Olympe de Gouges, der endte sine dage i guillotinen efter at have skrevet “The Declaration of the Rights of Women.”

Højesteret har tilbagerullet kendelsen om Roe v Wade, der i 50 år har givet kvinder og ikke de amerikanske delstater ret til at bestemme over deres egen krop, når det drejer sig om abort. Tilbagerulningen, der sætter delstaternes lovgivning højere end kvinders ret er et brutalt angreb, der stjæler kvindernes ret til selvbestemmelse. Og tyveriet bliver foretaget af ingen ringere end Højesteret.

Nu er kvinder de facto andenklassesborgere, hvor mænd bestemmer over kvinders kroppe. Det er en forbrydelse mod menneskeheden, kvindehadende og udemokratisk.

Vi vidste, det var på vej. Dokumentet om, at Højesteret ville tilbageføre kendelsen, blev lækket for nogle måneder siden. Der er ingen undtagelse for voldtægt, incest, eller hvis kvindens liv er i fare.

Nu er kvinder de facto andenklassesborgere, hvor mænd bestemmer over kvinders kroppe. Det er en forbrydelse mod menneskeheden, kvindehadende og udemokratisk.

Langt de fleste amerikanere går ind for, at en kvinde kan få en abort. Men Højesterets kendelse er helt i Trumps kvindehadende ånd. Som bekendt nominerede Trump tre højesteretsdommere, der skulle tække den base, der har højrereligiøse, ultrakonservative overbevisninger.

I USA er kirke og stat adskilt – men nu får alle kvinder stukket en katolsk, højreorienteret, religiøs holdning til abort ned i halsen via lovgivningen.

Og hvorfor? For at mænd igennem lovgivning kan kontrollere kvinder. Dette ønske er bestemt ikke noget nyt. Kvinder har måttet kæmpe for stemmeret, retten til at eje fast ejendom og mange andre ting, til fordel for at mænd har måttet vige pladsen og miste kontrol. Med udmeldingen i dag viser det officielle USA, at kontrollen over kvinders egen krop ikke tilhører dem. Hvis du bliver gravid, så skal du pine død føde et barn og blive mor – selvom det er imod din vilje. Sådan vil mændene have det.

Min mor fik en abort, det samme gjorde min mormors søster. Den ene via det officielle sundhedsvæsen, den anden af en kvaksalver. Abort har altid været kvindens mulighed for autonomi over sin egen krop og fremtid – også selvom eller fordi hun stod i en situation, der var svær.

Og nu vi er ved det: Hvor er fokus på det svære valg, kvinder træffer? Ingen kvinde tager valget om abort let, men hvor er stemmerne, der taler om, hvordan kvinden er endt i en situation, der kræver en livsomvæltende beslutning. Jeg hører heller ingen tale om, hvilket ansvar mænd har for det valg, kvinden skal træffe.

Tænk hvis mænd fik at vide, at de kun måtte have sex med kvinder, hvis de brugte beskyttelse, og at der var livslang straf for det, hvis kvinden blev gravid – så skulle vi nok se politikerne her til lands i aktion. Indtil da må vi kvinder i aktion.

I dag går jeg på barrikaderne sammen med tusindvis af andre kvinder. Vi må vise mændene, at deres magtliderlighed stopper nu. Stop diskriminationen, stop hadet – én gang for alle!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.