Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ingen kvinde, homoseksuel eller minoritet kan vide sig sikker i USA

Den amerikanske højesteret tager politisk standpunkt imod kvinders rettigheder. Tiden er ikke til at fortvivle, den er til at kæmpe – for kvinder, minoriteter og sociale udsatte gruppers rettigheder.

Artiklens øverste billede
En gruppe kvinder protesterer i Washington, efter at et dokument fra den amerikanske højesteret om retten til abort er blevet lækket. Michael Mccoy/Reuters/Ritzau Scanpix

”Hold fingrene fra mit underliv!”, ”Min krop, mit valg!” og ”Abort er en sag mellem en kvinde og hendes læge”, står der på de bannere, demonstranterne bærer. Jeg har de sidste dage fulgt debatten, der har ramt USA som et chok efter at et dokument fra den amerikanske højesteret er blevet lækket. Mit chok stikker dybere end blot en hovedrysten over amerikanernes altid polariserede holdninger til diverse højspændte emner som våben, politik og abort.

For hadet, løgnene, ønsket om magt og undertrykkelse efterlader mig med en sørgmodig uro og følelse af at være blevet både manipuleret og ført bag lyset – også selv om jeg var klar over, at Trumps udnævnelse af hele tre højesteretsdommere kunne få fatale konsekvenser, lang tid efter han forlod Det Hvide Hus.

For næsten 50 år siden blev en sag afgjort i den amerikanske højesteret, der i korte træk giver en kvinde ret til abort. Loven er kendt som Roe vs. Wade – en kvinde sagsøgte delstaten Texas, fordi delstaten forbød abort, medmindre kvindens liv var på spil. Sagen endte for højesteret, der afgjorde, at den individuelle kvindes ret til at vælge abort står over en delstats abortlovgivning.

Måske skulle vi gøre noget ved de strukturelle årsager til, at en omgørelse af abortlovgivningen disproportionalt vil ramme de svageste i samfundet i stedet for at gøre livet sværere for dem?

Siden har debatten bølget frem og tilbage. De seneste måneder har flere stater indført lovgivning for abort, der gør det praktisk taget umuligt for en kvinde at opdage, at hun er gravid, inden tidsfristen for at få foretaget en abort er overskredet.

Der er naturligvis mange argumenter på hver side af de råbende menneskemængder, der demonstrerer med hver deres bannere. Sådan er det i USA, bølgerne går højt, når det drejer sig om værdipolitik.

Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor man ikke blot kan være imod abort – for sig selv? Og så lade andre kvinder afgøre, hvad der er rigtigt for dem at gøre. Hvorfor man føler, at man i sin selvretfærdige harme har ret til at dømme et andet menneske, der kan have tusinde grunde for at være nødt til at handle, som hun gør. Frihed for alle, som amerikanerne påberåber sig, gælder åbenbart ikke en kvindes ret til sin egen krop.

For når selvretfærdige, oftest hvide, ultrareligiøse med privilegier og adgang til sundhedsvæsenet føler sig i deres gode ret til at udbasunere deres antiabortbudskab, så er det helt ærligt til at brække sig over, hvor stort ønsket om selvhævdelse og manglen på empati er.

Det her er USA, og her har man ikke som i Danmark adgang til sundhedsvæsenet, når man har brug for det, uden at skulle have pengepungen op af lommen. Det er primært sorte og latina-kvinder, der har brug for en abort – og det er der mange grunde til.

Måske skulle vi gøre noget ved de strukturelle årsager til, at en omgørelse af abortlovgivningen disproportionalt vil ramme de svageste i samfundet i stedet for at gøre livet sværere for dem? Hvordan man kan mene, man har ret til at pådutte, chikanere og forfølge andre med sit arrogante, kyniske ståsted om noget, der burde være en privatsag mellem en patient og hendes læge, fatter jeg simpelthen ikke.

En af højesteretsdommernes argument for, at Roe vs. Wade aldrig skulle have faldet ud til fordel for den individuelle kvindes ret, er, at grundloven ikke nævner abort. Der er temmelig meget af vores nuværende livsførelse, der ikke nævnes i amerikanernes grundlov fra 1788. Hvis argumentet strækkes, hvilke implikationer har det så for homoægteskaber for bare at nævne ét eksempel?

Flere stater er klar til at indføre lovgivning, der gør det ulovligt at få foretaget en abort. Andre stater har tilkendegivet, at de vil tage imod de kvinder, der ikke kan få foretaget en abort lovligt i deres stat og hjælpe dem med indgrebet. USA er splittet, som det ikke er set i årtier, og kvinders rettigheder er nu en aktiv del af en større bevægelse, der deler landet værdipolitisk.

At ville kontrollere og undertrykke kvinder er ikke noget nyt, mænd har altid villet dominere kvinder og deres ret til at bestemme over deres egen krop. Men hvis du tror, de stopper ved kvinders krop, tager du fejl.

I et samfund med diversitet i forhold til race, kultur og religion og med en enorm forskel på rig og fattig gælder det fra et magtliderligt synspunkt om at kontrollere og undertrykke sårbare borgere og mindretal, hvis man vil bevare magten.

Tiden er ikke til at fortvivle, den er til at kæmpe – for kvinder, minoriteter og sociale udsatte gruppers rettigheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.