Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Corona har ændret mit syn på andre mennesker

Jeg melder mig ud af kulturkrigen, for livet skal leves. Vaccinerede, ansvarlige borgere bør igen kunne møde verden.

For nylig sendte min nabo sine tre unger ud for at lege med områdets andre børn. Naboen vidste, hendes børn var positive med omikron. Familien er kendt for at være republikanere, ultrakristne, maske- og vaccinemodstandere.

”Pandemien har ændret mig, og jeg har mistet venner. Venner, jeg troede var anderledes. Gode mennesker, der har lavet frivilligt arbejde i Afrika. Jeg ville aldrig have troet, at de var vaccinationsmodstandere.”

Samtalen faldt i et konsultationslokale hos en speciallæge. ”Har du ændret dit syn på andre mennesker?”, blev jeg spurgt.

Ja, det har jeg. Jeg har altid haft en enorm nysgerrighed i mødet med nye mennesker. Den nysgerrighed har haft fantastiske vilkår her i USA, hvor jeg har mødt folk fra forskellige dele af verden med vidt forskellige religiøse, kulturelle og socioøkonomiske baggrunde.

Men i de to år, vi nu har levet med pandemien, har jeg ændret min adfærd i en grad, så jeg ikke kan genkende min egen måde at gebærde mig i verden på.

For selvom noget i mig er knækket, nemlig troen på, at vi alle sammen vil det bedste – for hinanden og for fællesskabet, så skal det ikke stoppe mig fra at leve mit eget liv.

Ikke alle er villige til at yde deres del, trække læsset, også når det virkelig trækker tænder ud og er hårdt. Det gør mig både trist, men det har også betydet en enorm ensomhedsfølelse.

Pandemien fangede os på det forkerte ben i forhold til logistik og vacciner – men den satte også fingeren på et enormt moralsk problem. I forhold til vacciner og masker, ser vi denne grundindstilling udforme sig – også selvom det var ”fællesskabet først, individet siden”-tankegang, der var den oprindelige appel til befolkningerne.

Efter to år med virus, ved vi alle sammen godt, hvilke tiltag, der virker. Vælger man at ignorere anbefalingerne, er man kynisk, egoistisk og usolidarisk. Jeg troede, det var et spørgsmål om tid, så ville selv de argeste maske- og vaccinationsmodstandere se fornuften i at følge videnskaben. Sådan gik det ikke.

Danskerne har haft en mere pragmatisk tilgang til deres daglige liv under corona, men her i Seattleområdet, hvor jeg bor, har det været en stærk identitetsmarkør med sin adfærd at vise, at man er på det blå hold – på videnskabens og på Demokraternes.

Splittelsen handler om, hvad der er til samfundets bedste og den individuelle borgers frihedsrettigheder. Og i den splittelse vælger jeg mit og min families bedste. Jeg har gjort mit for fællesskabet. Nu er det på tide at forlade hjemmet, brede armene ud og igen favne verden.

Vi kommer ikke af med virus, vi må lære at leve med den, ligesom vi må lære at leve med mennesker, vi ikke bryder os om. Derfor er det nu tid til, at vi tager situationen op til overvejelse. For vi kan ikke fortsætte med at leve et liv med restriktioner.

Det er ikke let, for der er meget frygt og identitet indbygget i den måde, jeg og andre har vænnet os til at leve de sidste år. Jeg fornemmer, at danskerne har haft en mere pragmatisk tilgang til deres daglige liv under corona, men her i Seattleområdet, hvor jeg bor, har det været en stærk identitetsmarkør med sin adfærd at vise, at man er på det blå hold – på videnskabens og på Demokraternes.

Fordi det at insistere på at vende tilbage til et normalt liv, let kommer til at runge som snak, vi kender fra den ultrahøjreorienterede tv-station FOX og fra ultrahøjreorienterede republikanske Trump-politikere, er det noget af et skridt at tage.

Uanset om man føler, man med sin covid-opførsel viser sin sympati eller sin antipati med en bestemt politisk tilgang, sit had til autoriteter, eller hvilken modstand, det er, man ønsker at tilkendegive, så kender covid ikke til politik eller etik. Den leder efter ledige steder, den kan trives.

Men er man vaccineret og har fået sit tredje stik. bærer maske og gebærder sig ansvarligt, bør man igen kunne møde verden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.