Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tak for det politiske mod til ghettolisten – den virker

Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen.

Ghettoplanen – eller parallelsamfundslisten, som den hedder på politisk korrekt dansk – har været genstand for stor debat.

Parallelsamfundsområder (ghetto), omdannelsesområder (hårde ghettoer) udsatte boligområder (områder, man skal være særligt opmærksomme på), forebyggelsesområder – kært barn har som bekendt mange navne. Listerne er et udtryk for områder, der har en skæv befolkningsmæssig fordeling med store sociale problemer.

Ønsket er, at folk skal bo i hele byområdet og have naboer, der er en del af det normalsamfund, der er kendetegnende for det meste af Danmark.

De områder, der ikke længere er på listen, har grebet opgaven ambitiøst an – ved bl.a. nedrivning af boligblokke og fleksibel udlejning, hvor visse personer, f.eks. dem i arbejde, kommer foran i boligkøen.

Gennemsnitligt er der siden 2018 sket en positiv udvikling, siden ordningen er trådt i kraft.

Vi har hørt argumenterne imod ghettoplanen. Man kommer langt væk fra sin omgangskreds, bliver tvunget til at flytte. Men de drastiske forandringer i omgangskreds og hverdag er jo lige præcis det, der er meningen med det ambitiøse projekt.

Listen skal ikke afskaffes, for den virker. Arbejdsløsheden i problemområderne er faldet mere end i det omgivende samfund, og samtidig er flere i arbejde flyttet til de tidligere ghettoer.

Kriminaliteten er også faldet i flere af områderne, ligesom der nu er blevet mere ro. Hvem ved, måske kommer stigmatiseringen ved at bo i disse områder måske en dag til at forsvinde?

Jeg forstår godt, at nogle af beboerne slår sig i tøjret og ikke synes om det, nogle ser som en formynderisk statslig indblanding. Al forandring er svær, og det ligger i den menneskelige natur at kæmpe imod – også når forandringerne i virkeligheden gavner en selv og ens omgivelser og samfundet generelt.

Den positive forandring i de tidligere så belastede boligområder skal selvfølgelig ikke stoppe nu, den skal fortsætte – til gavn for beboerne og til gavn for samfundet.

Hvis Danmark ønsker et samfund uden satellitområder med arbejdsløshed, kriminalitet, social kontrol og generelle livsformer langt fra det, landet normalt accepterer, ser det ud til, at denne drastiske model, hvor folk bliver en del af det omgivende samfund, virker. Jeg letter på hatten over det politiske mod og tror, at Danmark om få år vil prise sig lykkelig for, at de ikke bare lod stå til.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen