<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark løfter alle Corona-restriktioner, imens USA strammer reglerne

Den danske vaccinations-succeshistorie trækker i dag overskrifter i amerikanske medier.

Danmark var det første land i Europa til at indføre Coronapas. De gjorde det muligt danskere at opretholde et seminormalt liv. Imens ordningen kørte, blev flere og flere danskere vaccineret. Takket være danskernes samfundssind er alle Coronarestriktioner nu løftet. Lørdag er der kæmpekoncert i København, som mere end 50.000 mennesker har købt billet til.

Imens er tilstandene mildest talt noget anderledes her i USA.

Jeg fik min Moderna Covid-19-vaccine længe før mine danske veninder. Men så begyndte vaccinationsmisinformationen her i cowboyland, og Danmark har for længst overhalet USA i hvor stor en procentdel af befolkningen, der har modtaget vaccinen.

I går kom det frem, at en familie på en ”middle school” her i området (6-8 klasse) havde sendt deres barn i skole i fem dage med viden om barnets positive coronatest, vel at mærke uden at informere skolen. Jeg minder om, at børnene her har været hjemme fra skole i 540 dage og akkurat lige har været tilbage i en uge. Hvilken hån mod de ofre det har krævet af børnene, familierne, lærerne og skoler, da de først måtte forholde sig til onlineundervisning og nu endelig - med et hav af restriktioner - er tilbage i klasseværelserne!

Er det så underligt, at landets næststørste skoledistrikt, der ligger i Californien, nu kræver at elever fra 12 år og op skal være vaccinerede, hvis de vil have lov til at komme i skole?

I sidste uge testede 250.000 amerikanske børn positive. Vi er gået fra at ligge på et niveau, hvor 10.000 amerikanere testede positive om dagen til at tallet nu ligger på 150.000 hver eneste dag. Hver dag dør 1500 amerikanere af Covid-19.

Alligevel vil mange helt almindelige amerikanere ikke tage vaccinen. Hospitalerne er fyldt med dem, flere steder er lighusene fyldt op og kølevogne er blevet tilkaldt. Cancerbehandling sættes på pause, ikke-livstruende operationer udskydes. Sådan behøvede det ikke at være.

Endelig reagerer onkel Joe, der ellers ikke er meget for konflikter. Det er slut med at trygle og lokke med gulerod. Nu svinger han pisken.

Torsdag holdt Biden et pressemøde, hvor han bl.a. andet sagde: ”Hvad mere er det, I brug for at vide? Vaccinationerne er gratis, sikre og det er let at få dem. De er FDA-godkendte. Vi har været tålmodige, men vores tålmodighed er tyndslidt.”

Politikerne har forsøgt at nå de skeptiske vaccinemodstandere med gulerødder i form af kontante dollarbeløb, gratis uddannelse, øl og hotdogs. Det har ikke virket, nu må pisken frem, og det er i den grad på tide.

Hvis du ikke vil lade dig vaccinere af personlige årsager, så kan du ikke forvente at kunne spankulere rundt på hverken arbejdsplads, i supermarkedet eller i skolen og sprede din virus.

Grebet strammes, og Biden gør det nu lovpligtigt for alle offentligt ansatte, underleverandører og sundhedspersonale at blive vaccineret. Desuden skal medarbejdere på virksomheder med 100 eller flere ansatte vaccineres eller tilvejebringe en negativ Corona-test én gang om ugen.

Men amerikanerne er et stædigt folkefærd, der hæger om deres individuelle frihed som et fundamentalt princip også i situationer, hvor det er hovedløst åndssvagt. Selv Trump blev for nylig buhet, da han opfordrede tilhørerne til at blive vaccineret.

Modstanden mod at myndighederne fortæller befolkningen, hvad de skal gøre, har altid været der. Men når folk er villige til at sætte deres eget og andres liv på spil for et princip, de først forstår alvoren af, når de ligger i en hospitalsseng med slanger i næsen og gisper efter luft, er det fuldstændig vanvittigt.

Imens håber jeg, at USA og dens befolkning vender blikket mod lille Danmark, der ser ud til at have fundet balancen mellem respekten for individets behov og rettigheder og en ansvarlig sundhedspolitik – med de frihedsrettigheder, vi indtil videre kun kan drømme om i dette indtil videre så bevægelseshæmmede land.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere