<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor opfordrer sundhedsmyndighederne igen alle i USA til at bære mundbind

Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre

De sidste par måneder, og især siden 4. juli, har vi her i huset igen deltaget i sociale arrangementer, ikke båret maske udendørs og ladet børnene lege, svømme og ses med venner og veninder – alt sammen udelukkende uden for, men dog helt anderledes, end før sommerferien.

Men efter sundhedsmyndighederne de sidste dage har ændret deres budskab om, hvordan delta-varianten spreder sig, har vi igen måttet genindføre restriktioner i vores egen og i børnenes omgang med omverden. Nu bærer de igen masker, også når de ses med venner uden for.

Det stopper åbenbart aldrig, Coronasagaen fortsætter, og videnskaben halser efter med en lind strøm af ny information til verdens borgere i forsøget på at hjælpe os til at mindske spredningen.

Lad det først stå helt klart: At blive vaccineret er stadig dit bedste våben for at beskytte dig selv imod at blive syg.

Vi vidste efterhånden alle sammen godt, at delta-varianten er den hidtil mest smitsomme af varianterne. Vi vidste også, at en fuldt vaccineret person kan blive smittet og at vaccinen betyder, at langt de fleste har milde symptomer. Men det er nyt at en smittet, der er vaccineret, har lige så meget virus i sit system som ikkevaccinerede, og at vedkommende altså kan smitte lige så meget.

Derfor opfordres alle, både vaccinerede og ikkevaccinerede, nu her i USA til igen at bruge masker indendørs og uden for, når vi færdes i det offentlige rum.

Hvad ligger til grund for sundhedsmyndighedernes udmelding? 4. juli er en af de største festdage her for alle - måske med undtagelse af nogle oprindelige befolkninger, men lad nu det ligge - hvor hverken politisk eller religiøst tilhørsforhold påvirker den gode feststemning. Det viser sig nu, at myndighederne har fulgt et stort udbrud af deltavarianten, der begyndte den 4 juli, hvor flere hundrede mennesker, blev smittet med virus. Til trods for, at de var fuldt vaccineret.

Virus udvikler og tilpasser sig konstant. Vi ved ikke, hvad den næste variant byder på – måske får vi snart en, vaccinationerne ikke virker imod.

Den risiko er højest, når et samfund har mange vaccinerede, samtidig med at niveauet af smittespredning er høj, sådan som tilfældet er nu. Derfor skal vi hverken slække på kravene til at bære maske eller andre forholdsregler som fx at holde afstand. For jo flere, der er smittede, jo større mulighed har virus for at mutere til et niveau, hvor den til sidst er vaccineresistens.

Det behøver ikke gå så galt. Hvis alle bliver vaccineret hurtigt. Vi har ikke andre våben, der kan standse en udvikling, der kan få katastrofale konsekvenser for os alle.

Min søn er 11 og derfor ikke vaccineret. Min datter er 13 og har i flere måneder været fuldt vaccineret. Det samme er desværre ikke tilfældet for alle hendes venner, hvis forældre, for nogles vedkommende, har betænkninger ved at vaccinere deres børn. Indtil alle, der kan, lader sig vaccinere, betaler samfundet på en myriade af forskellige områder en pris – på makro- og mikroniveau.

På det mere personlige plan er jeg nok ikke den eneste, der gerne vil se glade børn, der leger og skaber sociale kontakter og har en normal børne- og ungdomshverdag. Jeg vil for den sags skyld også meget gerne se voksne i alle aldersgrupper, der kan færdes sikkert og trygt inde og ude uden at bekymre sig om at smitte eller blive smittet. Hvis vi skal nå dertil, må alle – også de med betænkeligheder – smøge ærmet op, blotte overarmen og lade sig vaccinere og så se at iføre sig den maske. Gør vi ikke det, vinder vi aldrig hver især og sammen vores frihed tilbage.

Det er egentlig ganske let, både for dem der er for og for dem, der er imod vacciner og masker. For vi vil jo det samme. Have vores liv tilbage. I dét ønske, kunne vi måske, uanset om det er med forskellige overbevisninger, danne fælles front. Så kan vi altid bagefter vende tilbage til vores liv ud fra de overbevisninger og ideologer, vi finder det bedst og bagefter skændes på kryds og tværs.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere