<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Østrig forbyder den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab – bør Danmark gøre det samme?

Mange terroristorganisationer har frit spil i de europæiske demokratier.

Østrig har for nylig forbudt den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab. I alle de arabisktalende lande - undtagen De Forenede Arabiske Emirater, Libanon og Yemen - er den fundamentalistisk islamistiske og politiske organisation Hizb ut Tahrir forbudt.

Der er mange grupper, der er kendt for islamistisk ideologi og terrorisme. Denne blog skelner ikke mellem små ideologiske forskelle grupperne imellem. De grupper, jeg er interesseret i her, er dem, der agiterer for, at det er legitimt at benytte sig af udemokratiske virkemidler, som intimidering, vold og drab, når det drejer sig om at fremme deres budskaber.

Jeg hører igen og igen argumentet, at det ikke er muligt at kæmpe imod en stærk ideologi uden at tilbyde et alternativ. Det helt og aldeles fantastisk frisættende alternativ, vi har i Europa, er også det, der gør os svage, nemlig vores demokrati.

For i Europa kan vi tale, tænke og handle frit – inden for de demokratiske og lovmæssige spilleregler, naturligvis. Dét gør det muligt for dem, der ønsker et andet ufrit samfund, hvor ytringsfrihed, lighed mellem kønnene osv. osv. knægtes, kan få ret frie muligheder til at fremme deres rædselsfulde ideologi.

Disse organisationer stiller ikke spørgsmål inden for de rammer, vi er vant til, når vi diskuterer vores uenigheder med hinanden. Hvor der er fanatisk ild i øjnene, ligger trangen til fanatisme og lurer.

Skal vi følge Østrigs eksempel og gøre det strafbart for disse dybt udemokratiske grupper at operere? Tyskland har gjort noget lignende, deres fokus var dog at hæmme økonomisk aktivitet.

Hvordan kan vi med demokratiske midler møde udemokratiske kræfter, der ville knuse alt, der ikke stemmer overens med deres syge ideologi, hvis de havde muligheden for det?

Sandheden er, at det kan vi ikke. I hvert fald ikke, hvis vi ikke vil gå på kompromis med de frihedsrettigheder, der er indbegrebet af selve demokratiet. At hæmme deres ret til at ytre sig, ville på sin vis være det samme, som deres mål er, når de ønsker at lukke munden på modstandere af deres ideologi. Men vi kan gøre noget andet.

Vi kan føre sager ved domstolene, når vi mener, der er bevis for, at grupperne bryder loven. Og det skal vi gøre. Og så skal vi passe på med, hvilke lovændringer, vi indfører eller fjerner i forhold til, om de kan bruges imod vores demokrati og få den modsatte virkning af, hvad de var tiltænkt.

Men vores stærkeste våben er, at der i Europa er flere demokratisk sindede end det modsatte. Måske viser det sig en dag, at det bliver nødvendigt for flere europæiske lande at følge Østrigs eksempel. Jeg håber det ikke.

Jeg er klar over, at denne indstilling kan få katastrofale og urovækkende konsekvenser. Hvis ikke de europæiske lande, og dermed selvfølgelig også Danmark, formår at sælge varen, og vise hvilket fantastisk frisættende liv, demokratiet rummer muligheder for, så er alternativet at udemokratiske kræfter på et tidspunkt vinder, og at det bliver de demokratiske spilleregler, der gør det muligt.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.07.21, 12:15
Kirkefolket har naturligvis samme ytringsfrihed som alle andre. Om igen, Venstre. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.07.21, 20:00
Krænkeren er problemet. At vende det på hovedet er provokerende og blokerer for løsninger. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.07.21, 00:00
Den socialdemokratiske totalstat er lige præcis det, som det borgerlige Danmark mangler for at vågne op Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.07.21, 00:00
Boligministeren kan glemme alt om at tvinge danskere til at bosætte sig i områder med høj koncentration af ikkevestlige beboere. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.07.21, 20:00
Sentimentaliseringen af alt det udenom cykelsporten er et led i en bredere samfundsudvikling. Læs mere