<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Måske kunne de fleste af os klare det hele på den halve tid?

Vi bliver åbenbart ikke mindre produktive af at arbejde én dag mindre om ugen. Det tyder et islandsk studie i hvert fald på.

Der er prestige i at arbejde, og der er prestige i at arbejde lange dage og mange timer. I mange arbejdsmiljøer får man point hos kolleger og venner, når man siger, man har supertravlt, arbejder lange arbejdsdage og i det hele taget giver udtryk for at være et menneske, der tager sit arbejde så alvorligt, at man er villig til at gå på kompromis med personlige og familiære prioriteter.

Alt er naturligvis relativt. Jeg har hørt om arbejdsgivere i Danmark, der kører deres ansatte uhørt hårdt med en forventning, der slet ikke er tidssvarende eller stemmer overens med den ansattes ønske om arbejdspres.

Der ligger en forskel i de to scenarier. Den handler om, hvem det er, der forventer de arbejdstimer, man lægger i sit arbejde.

Hvorom alting er, så er der nu noget, der tyder på, at det faktisk ikke er så sejt at arbejde lange dage og mange timer. To nye studier fra Island viser, at en firedages arbejdsuge ikke alene forbedrer ens velvære, men også ens produktivitet målt på diverse parametre. Cirka 1 pct. af Islands arbejdsstyrke deltog i forsøget, og der var samlet set ingen reduktion i deres produktivitet.

Hvilken fordel er der for arbejdsgivere ved en firedages arbejdsuge? Medarbejderne trives bedre, fordi balancen mellem arbejde og privatliv bliver lettere at håndtere, medarbejdernes ydeevne forbedres, og sidst, men ikke mindst så er det ifølge rapporten godt for miljøet, bl.a. fordi færre forurener på vej til og fra arbejde.

Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at resultatet ser ud til også at gøre sig gældende for de nordiske lande. Få lande har så gode arbejdsforhold med så mange ferie- og fridage.

Her i USA har vi en 40 timers arbejdsuge og ret til to ugers ferie om året. På mange white-collar arbejdspladser (kontorarbejdspladser) regnes det som en selvfølge, at man lægger mere end 40 timer. Alt afhængigt af branche kan du være heldig at forhandle dig til mere ferie – men aldrig i nærheden af noget, der ligner danske standarder. Er du i en fagforening, og det er de færreste, ligger landet muligvis anderledes.

For at give et eksempel fra min egen lille andegård, som meget godt illustrerer, hvordan det er for de fleste i vores område, kan jeg berette, at min kære mand, der efter sigende arbejder i en branche, der er yderst gavmild med ferieugerne, nemlig inden for it, har efter 20 år på arbejdsmarkedet fået forhandlet sig til fire uger hos sin amerikanske arbejdsgiver. Han er glad for og tilfreds med de fire uger, han nu har arbejdet sig frem til. Det ville være absolut uhørt med en sådan ferieugeluksus for 10-15 år siden. Der er sket meget herovre, men måske ikke nok, hvis man ser tingene gennem danske brilleglas.

Det er svært for mig at se, at man kan arbejde meget mindre, end man gør i Danmark, og stadig få hjulene til at køre og velfærdssamfundet til at fungere. Men jeg tager måske fejl.

Her i USA bruger folk gerne enhver mulighed for at arbejde hjemmefra og på den måde skabe en kortere arbejdsuge, så de både slipper for timevis af transport og kan få lidt ekstra tid til børn, ægtefælle og sig selv. Der er mange måder at få tingene til at fungere på, hvis man føler sig tyndslidt.

Måske er der langt fra et islandsk studie til virkeligheden ude på arbejdspladserne? Måske kan man stille spørgsmål på en bestemt måde for at få de svar, man gerne vil have?

Eller måske skal jeg, næste gang jeg hører nogen sige, at de har så frygtelig travlt og arbejder +50 timer om ugen, lægge hovedet lidt på skrå og kigge medlidende på dem – for måske kunne de fleste af os klare det hele på den halve tid?


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere