<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det Hvide Hus sender et signal om, at vi har vundet over corona – men er det for tidligt at fejre?

For få vælger at lade sig vaccinere, alligevel skal der være plads til flag, farver og fadøl.

Huset er pyntet i rødt, blåt og hvidt og med amerikanske flag, selvom det i disse tider er blevet lig med et politisk signal af den slags, jeg ikke bekender mig til. Men jeg nægter at lade mig kue. Republikanerne skal ikke tage patent på et flag, der er vores alle sammens og gøre brugen af det til et politisk statement. I hvert fald ikke på USA’s største festdag.

For et år siden sad jeg sammen med min familie i Danmark og så med rædsel på udviklingen af coronapandemien i USA. Vi var i Danmark på grund af sygdom i familien, og prøvede på bedste vis at forstå, hvad det dog var, der foregik ”derhjemme.” Dødstallene steg og steg, imens vi i Danmark slentrede op og ned ad gågader og labbede softice i os.

Som bekendt blev det meget værre og det officielle dødstal ligger nu her i USA på den forkerte side af 600.000, selvom institutioner som University of Washington mener, tallet snarere ligger højere end 900.000. Antallet af daglige smittetal ligger nu stabilt (med en tendens til at visse delstater har kraftigt stigende tal) på ca. 12.000 med ca. 300 dødsfald om dagen, langt fra det daglige smittetal på 200.000, vi havde den dag, Biden blev indsat som præsident.

Udviklingen er vendt, hos os buldrer det ikke længere derudaf med indlæggelser og dødsfald. I år er det første gang, vi skal fejre 4th of July efter Trump og efter, at vi så nogenlunde har fået kontrol med covid-19.

Derfor har Biden inviteret til fest på sin græsplæne uden for Det Hvide Hus. Hans målsætning var, at mindst 70 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år den 4. juli skulle have haft mindst ét skud af en af de vacciner, der er tilgængelige her. Det mål når han ikke helt, tallet ligger på 67 pct.. Men nu har han alligevel inviteret 1.000 gæster til fest på søndag. Dog lyder det fra Det Hvide Hus, at vi endnu ikke har vundet, at vi skal fejre vores fremskridt, men ikke lade paraderne falde.

Selv er jeg gået fra et liv i nærmest fuldkommen isolation i over et år til inden for en måned at have åbnet døren og vinflaskerne i selskab med folk, jeg ikke deler adresse med. Børnene ses nu med deres venner – oftest uden maske. Det har været overvældende, skræmmende – og også fantastisk.

Her i det amt (King County), hvor jeg bor, er 76 pct. af befolkningen over 18 år fuldt vaccineret. Sådan står det desværre ikke til i alle dele af landet, eller i andre dele af den stat, jeg bor i. Som med så meget andet her er selv det at blive vaccineret blevet til et politisk standpunkt.

Men i morgen fejrer vi alle sammen uafhængighedsdagen – sammen. Og det gør vi uanset om vi endnu ikke er helt ude på den anden side af pandemien, uanset hvad vi mener det amerikanske flag repræsenterer og uanset, hvordan vi har det med vacciner.

Happy 4th!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere