<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig skal vi vaccinere vores egne borgere, inden vi sender vacciner til andre lande

Danmark og Europa diskuterer, om man bør sende vacciner til de lande, der ikke har nok i stedet for at begynde at vaccinere unge ned til 12 år.

Indien er verdens største vaccineproducent, og deres seruminstitut sendte indtil for nylig Covid19-vacciner ud af landet. Det skulle de aldrig have gjort. Coronaepidemien raser, og folk dør som fluer på hospitalsgange og i deres private hjem. Landet har nu meldt ud, at de ikke kommer til at eksportere de lovede vaccinedoser til de lande, de havde kontrakter med før tidligst ved udgangen af året. De vil i stedet bruge vaccinerne på deres egne borgere.

Er der noget vi har lært, siden Corona blev en del af vores ordforråd og daglige liv, så er det, at intet er forudsigeligt i håndteringen af dette rædselsmonster. Ét land klarer sig godt den ene måned og forfærdeligt den næste.

Min datter på 13 har som en ud af mere end 600,000 unge mellem 12 og 16 for længst modtaget sin første Pfizer-dose og på Grundlovsdag modtager hun sin næste. Her blev der åbnet for denne aldersgruppe den 10. maj, og den 11 fik hun sin første dose. De seneste uger har hendes venner og veninder fået deres stik i overarmen, og via min datter hører jeg om en boblende forventning til snart at kunne genoptage sociale aktiviteter.

Siden sidst i februar 2020 har min datter og hendes venner gået i skole hjemmefra, de har udelukkende haft deres sociale interaktioner via Zoom og kreativiteten har været stor. Bl.a. har hun bagt småkager simultant med en ven og indøvet k-pop danserutiner med nogle veninder. Næste skoleår kommer til at foregå i et fysisk klasselokale. Det glæder min datter sig til. Indtil da er hun begyndt at færdes uden for med venner efter skoletid, og resultatet er en sprudlende glad teenager – hende har vi savnet.

Jeg har absolut ingen dårlig samvittighed over, at hun har modtaget en vaccine. Tværtimod føler jeg, at vi med stikket har bidraget til at gøre vores borgerpligt.

Der er mange grunde til, at det er det rigtige at gøre.

Jeg ved godt, at de fleste børn reagerer relativt mildt på Covid-19, men der er altså børn, der dør af denne sygdom. Min læge-veninde fra Brasilien fortalte for et par uger siden, at over 1000 børn er døde i hendes hjemland. Desuden kender vi ikke de potentielle langsigtede kognitive konsekvenser af børn og unge, der har været smittet med Covid-19.

Børn og unge er virkelig gode smittespredere, og derfor kan de nemt smitte voksne, der ikke reagerer lige så mildt på virus, som de børn, der har smittet dem.

Nogle hævder, at det at vaccinere børn, der i langt de fleste tilfælde reagerer mildt på smitten og dermed ikke har gavn af vaccinationen, bryder med danske vaccinationsprincipper. Men kan man se så snævert på situationen?

I et større samfundsmæssigt perspektiv har det afgørende betydning, om man kan få udbrud under kontrol – og for at få det, er man nødt til at have en stor del af befolkningen vaccineret, herunder børn.

Vi kommer på grund af modstand imod vacciner aldrig til at få flokimmunitet her i USA, men jo flere, der er vaccinerede, jo flere hospitalsindlæggelser og dødsfald undgår vi.

Og så er der det aspekt, der handler om de unges trivsel. De trænger i den grad til at komme ud og få lov til at være unge og sociale – på en måde, der er sikker for resten af befolkningen.

Selvfølgelig skal andre lande hjælpes og ressourcerne skal fordeles. Pandemien har om noget sat fokus på, at der i denne verden er forskel på, hvem der har adgang til ressourcer, og hvem der ikke har. Vi skal hjælpe, både fordi det er det rigtige at gøre, men også for at undgå mutationer, der ikke reagerer på de vacciner, vi har tilgængelige nu.

Men vi skal vaccinere vores egne befolkninger og redde os selv, inden vi rækker en hjælpende hånd ud til andre lande. Vi kan ikke hive folk op på tømmerflåden, hvis vi selv befinder os i vandet. Én vaccine ad gangen får vi ændret situationen – og så kan vi hjælpe andre lande. Hver ting til sin tid.

Nu mangler vi bare at også de mindste børn bliver godkendt til vaccinen, helst inden skolestart først i september, og dér står jeg også klar med min 11-årige søn – uden den mindste dårlig samvittighed.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere