<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Melodigrandprix kommer til USA – og det har landet lige så meget brug for som Europa har

Giv mig glitter og guitarrytmer, lad os samles i stedet for at splittes.

”Whoop, whoop, vi vandt melodigrandprix”, sagde jeg til alle de kolleger, jeg mødte på min vej ind på kontoret. I 2013 arbejdede jeg på det skandinaviske institut på University of Washington som lektor, og det kom som et chok for mig, da mine amerikansksvenske og norske kolleger kiggede undrende på mig, så jeg måtte forklare, at Emilie de Forest havde vundet Europas store sangkonkurrence med ”Only Teardrops.”

Der er stort set ingen her i USA, der ved, hvad melodigrandprix er, men det bliver der måske ændret på i den kommende tid. ”American Song Contest” hedder et nyt show, der kommer til at løbe af stablen i 2022.

Tv-stationen NBC har købt rettighederne, og alle 50 stater samt USAs 5 territorier + hovedstaden Washington, D.C kommer til at være repræsenteret. Soloartister, DJs, duos og bands kan stille op i kampen for at vinde ”Best Original Song.” Formålet er at fejre USAs mange forskellige musikgenrer.

Tanken er jo ganske smuk: lad os lade populærmusikken samle os og skabe glæde og fællesskab på tvært af grænser. Det var vist det, der oprindeligt var meningen med den europæiske sangkonkurrence.

USA oplever i disse år en enorm splittelse. Efter Trump, George Floyd og covid har vi brug for et boost, der får os til at se, at vi har mere til fælles end det, der skiller os.

Er der noget, USA kan – Oscar-festen i år ikke medregnet – så er det at sætte et stort show op. Jeg kan lige se det for mig. Hver delstat udvælger til stort opsatte tv-visninger sin favoritsang med små og store private arrangementer, hvor naboer, venner og bardeltagere hepper og hujer på tværs af sofabordene og bardisken. I nogle delstater vil der være palietter og lysshow, i andre vil der være en mere nedtonet grungestemning, alt afhængig af den enkelte delstats kulturelle identitet.

I Europa er der i melodigrandprix plads til russiske babushkaer, hård italiensk rock og tåkrummende firserlyd med arkaisk gammeldags tekster fra danske ”Øve os på hinanden.” Og det er godt – jo mere diversitet og sjov og ballade, jo mere plads til identifikation, debat og engagement i en festlig atmosfære.

Jeg glæder mig til, at der bliver fokuseret på almenmenneskelig glæde, rytmer, og sprudlende engagement.

Vi har her i Guds eget land i al for lang tid fundet en form for forbindelse, hos den gruppe, vi har identificeret vores ideologiske ståsted med, når vi har fokuseret på at se forskellene i den anden ideologgruppe. Vi har fokuseret på konfliktområder, vi hver især har kunnet hamre løs på – privat og i medierne.

Jeg glæder mig til at opleve, hvordan vi på tværs af ideologiske forskelle kan samles og uagtet meningsforskelle deltage i fest og dans. Måske er det naivt, men håbet er som bekendt lysegrønt.

Jeg tror, vi er mange, der trænger til et pusterum fra den retorik, der kun ser ud til at få et ekstra nyk i den retning, vi ellers normalt fortæller vores børn, at de skal holde sig for gode til.

Ligesom Europas lande har forskellige karakteristika og kulturer, har hver delstat her sin egen kulturelle identitet, og om noget kommer den til udtryk på den musikalske scene. Det er selvfølgelig lidt skarpt trukket op, men noget er der om snakken. F.eks. er vi her i delstaten Washington kendt for vores rock og grunge, ligesom Tennessee er kendt for deres countrymusik og Florida for deres latinamerikanske rytmer.

Jeg bliver helt glad ved tanken om, hvilken slags musik, vi kommer til at se repræsenteret. Der vil være kunstnere i cowboyhatte og frynsede støvler, der synger country and western, vi vil se sangere, der ser ud, som er de taget ud af et modemagasin, der synger polerede popsange, hvor glitter og glamour daler fra loftet, der vil være blød soul og R&B, hård rap og latinamerikanske rytmer. Og måske alle mulige blandede genrer og musikeksperimenteren der imellem.

Med andre ord vil musikken være lige så forskellig som de indbyggere, landet repræsenterer. Men for en gangs skyld vil vi se den præsentable side af hinanden, ikke den der skaber ophedet debat og slagsmål i medierne og gaderne.

Tænk, hvis det er så simpelt, at man med et vrid i hoften og et smil på læben kan finde sympati for sin nabo og for en stund glemme alt det, der skiller os og i stedet finde en fælles forståelse for, at vi alle er borgere, der under den hårde retorik i bund og grund ønsker det samme.

Så enkelt er det nok ikke, men ligesom vi kender fornemmelsen, når vi sætter os foran skærmen i Danmark og ser det ene land præsentere sin sang og sit land efter det andet, så har jeg tænkt mig, om ikke andet den ene aften om året, at drømme mig væk i tyld og taft og lade rytmer og rim forføre mig.

Jeg glæder mig til showet i 2022, for så inviterer jeg mine naboer over på drinks og dans - også ham, jeg ikke har så meget til fælles med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere