<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig skal den 13-årige dreng i IS-fangelejren ikke til Danmark alene eller med sin familie

– han skal i afradikaliseringslejr hos kurderne på afstand af sin familie.

Foreningen Repatriate The Children trækker den danske stat i retten. Foreningen mener, at Danmark bryder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når regeringen ikke vil hente danske børn i syriske fangelejre hjem. Det siger advokat Knud Foldschack.

Sagen handler konkret om en 13-årig dreng, der bor i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Drengen står til at blive fjernet fra sin mor for at blive afradikaliseret af kurderne. Sagen er ikke enkel, som altid betaler børn prisen, når forældrene træffer forfærdelige beslutninger.

I alt befinder 19 danske børn sig i de syriske fangelejre. Når børnene bliver 13 år, kommer de i en af kurdernes afradikaliseringslejre, hvor de hverken har kontakt med forældre eller søskende. Det er foreningen Repatriate The Children imod.

Foreningen, der kæmper for at få børnene til Danmark, er ifølge deres hjemmeside også imod at skille børnene fra deres forældre. Så hvis foreningen får held med deres mål, kommer børnenes mødre – og senere vel også deres IS-krigerfædre, et barn har jo ret til samvær med begge sine forældre, - med i pakken, hvor de kan placerer sig som tikkende bomber rundt omkring i det danske land.

Drengen i al-Roj-lejren har mareridt, skriger om natten og er ”helbredsmæssigt knust.” I mine øren lyder det klart som en dreng, der ikke har det godt i den familie, han bor i og ikke skal være sammen med dem – hverken i en IS-fangelejr eller i Danmark.

Måske er det lige netop fordi han bor sammen med sin radikaliserede familie, at han har mareridt? Hvis det er tilfældet, skal han jo netop fjernes fra familien, beskyttes og hjælpes til at noget af alt det farlige sludder, han hver dag bliver fodret med kommer ud af systemet, så han forhåbentlig som voksen kan se ideen i at indgå i et fællesskab, hvor værdier som ytringsfrihed, lighed mellem køn og hvor vigtigt det er at kunne tænke selvstændigt.

Jeg er ikke i tvivl om, at kurderne har mere erfaring og viden om, hvordan man håndterer medlemmer af IS og potentielle terrorister. Jeg er meget taknemmelige for, at de er villige til at arbejde med de unge mennesker og dermed forhåbentlig gøre os alle mere trygge i fremtiden - én radikaliseret terrorist mindre i denne verden er efter min mening en god ting.

Som tidligere Jehovas Vidne, kan jeg skrive under på, at familien har en enorm indflydelse på, hvordan man handler og agerer, hvad man siger og gør – især udadtil. Magten og manipulationen er enorm, muligheden for at få et frirum til at tænke selvstændigt er ikke-eksisterende. Jeg forestiller mig, at det er det samme i de radikaliserede IS-samfund.

Derfor giver det mening at skille familiemedlemmer ad og, inden indoktrineringen er nærmest umulig at vende, få de unge mennesker væk fra den påvirkning, de lider under.

Hvis den unge dreng, hans mor og eventuelle andre søskende kom til Danmark og blev installeret i en lejlighed, er jeg ikke sikker på, at afradikaliseringen ville være lige så effektiv.

Derimod har jeg større tiltro til at projektet lykkes, hvis drengen bliver sat fri af sin familie - i kurdernes lejr.

Der er ingen tvivl om, at drengen har det skidt. Lad os håbe, at kurdernes afradikaliseringslejr kan hjælpe ham med at få det bedre – på afstand af sin familie og Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere