<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen for demokrati slås endegyldigt ned i Hongkong – og Danmark, Europa og USA gør intet

Hvis man er en økonomisk supermagt, kan man åbenbart føre sine imperealistiske drømme ud i livet uden konsekvenser.

Så skete det, Den Nationale Folkekongress vedtog lovforslaget fra Kinas kommunistiske parti, der siger, at man kun kan stille op til valg i Hongkong, hvis man er loyal over for Kina og tilmed elsker landet.

Demokratiet er slut, det har det været i noget tid, unge prodemokratiske kræfter har uden held forsøgt at råbe verden op. Jeg er klar over, at der er mange nuancer i Hongkongs situation og at nogle vil sige, der aldrig har været demokrati i landet, men faktum er, at der har fundet en demokratisk proces sted siden 1980erne.

Men når verdens næststørste økonomi spiller med musklerne, bliver der stille i de politiske haller – selv fra Europas ukronede politiske leder Angela Merkel.

Europa står normalt som den lysende stjerne og bannerførere for demokratiet og har generelt intet problem med at pege fingre - i hvert fald ikke, når det er over for nationer, hvor der ikke umiddelbart er økonomiske interesser på spil. Moral er godt, dobbeltmoral gør det svært at respektere politikernes hule ord om at respektere demonstranter og behandle dem ordentligt.

Det har ingen konsekvens for Kina, at de nu inddæmmer Hongkong i deres storrige. Millioner af indbyggere er vokset op med troen på demokrati og at deres individuelle stemme tæller. Det er slut nu, selvstyret og demonstrationerne for demokrati er både i gaderne og bureaukratisk blevet kvalt, og ingen gør noget.

Man kan åbenbart tillade sig meget, uden at det får nogen konsekvenser, både i forhold til anseelse og respekt og økonomisk, hvis bare man er stor nok til at tryne sig vej igennem. Europa og USA burde indføre restriktioner og sanktioner, der kan mærkes – man kunne indføre ordninger, der gjorde det svært at afsætte varer, man kunne gøre det vanskeligt for kinesere at få visum til at komme ind i både Europa og USA. Man kunne gøre så meget, men indtil videre ser det ud til at man blot ser på og accepterer Kinas partimaskines fremmarch.

Måske er det for sent, at utopisk ønske. Verden skulle have sagt fra for længst, det har stået klart i årevis, at Kina har kunnet bryde menneskerettigheder imod sin egen og andres befolkning – uden at det har haft konsekvenser.

Jeg håber stadig at se Biden reagere, men jeg frygter, han som så mange præsidenter før ham er for isolationistisk til at komme med andet end et par forblommede ord om demokrati, frihed og individets ret til selv at bestemme.

For Europas vedkommende, så er jeg begyndt at tvivle på, om landene er så sikre på deres identitet som demokratisk supermagt og som etikkens højborg, som de tidligere har været. Om Europas lande står i et vadested, hvor de kan vælge at bøje nakken eller stå op og sige fra. Jeg tvivler på, at landene vælger det sidste, dertil har signalerne været for vage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere