<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvinder betaler prisen, når vi nægter at forholde os til indvandringens udfordringer

Voldshandlinger er uacceptable, også når de begås af folk, vi synes, det er synd for

”Kan du ikke tage en kompliment, din fucking luder!?” Ordene kom fra en en ung mand i den gruppe, jeg lige havde passeret på Blågårds Plads. Jeg var midt i 20´erne og boede dengang på Nørrebro.

Jeg var i færd med at krydse Blågårds Plads, hvor en flok unge mænd råbte ”Hey smukke! Hvad er dit telefonnummer?” Jeg ignorerede dem, og til svar fik jeg ovenstående kommentar. Pladsen var deres, ikke min, måtte jeg forstå.

En anden gang sad jeg over for en ung mand i S-toget, da han tog sin lille ven mellem benene frem og begyndte at onanere foran mig, mens han fastholdt mit blik. Jeg protesterede højlydt for at tilkalde mig andre passagerers opmærksomhed og bad ham pakke sammen. I begge tilfælde var de unge mænd mellemøstligt udseende. Igen foregik der en markering af, at jeg var sårbar i et offentligt rum, jeg aldrig tidligere havde stillet spørgsmål ved at færdes i alene.

De fleste danske kvinder har oplevet noget lignende, og det jeg her deler, kan vel i det store billede anses for at være relativt harmløse episoder, ikke? Måske nok, men måske er de et udtryk for et dybereliggende samfundsproblem, ikke blot i Danmark men i hele Europa.

For et par dage siden udkom Ayaan Hirsi Alis bog ”Prey – Immigration, Islam, and the Erosion of Women´s Rights.” Bogen er hårrejsende men nødvendig læsning, hvis man er interesseret i at se immigrationens konsekvenser realiteterne i øjnene og gøre noget ved dem.

Hirsi Ali er oprindeligt fra Somalia og flygtede fra et arrangeret ægteskab, inden hun endte i Holland, hvor hun blev politiker. Hun måtte flygte til USA, fordi den hollandske stat meddelte, at de ikke længere kunne beskytte hende. Hvad skulle hun beskyttes imod? Imod rabiate mandlige muslimer, der gentagne gange forsøgte at myrde hende, fordi de ikke kunne lide, at hun delte sine egne og andre kvinders oplevelser om religiøs kvindeundertrykkelse og tillod sig at tale højt om kvindeundertrykkelse inden for islam.

I bogen ”Prey” stiller Ayaan Hirsi Ali spørgsmålet: Hvorfor er der flere steder i Europa, hvor kvinder er fuldstændigt fraværende i det offentlige rum?

For at svare på spørgsmålet, ser Hirsi Ali på statistikker for vold og voldtægter i flere europæiske lande, bl.a. Danmark. Tallene taler deres klare sprog: der er en overrepræsentation af vold og seksuelle overgreb på kvinder begået af mellemøstlige og afrikanske mænd.

Nu nægter nogle at læse med videre. Det er problematisk, når mange vælger at lukke øjne or ører for virkeligheden, og det er en af årsagerne til, at udviklingen får lov at fortsætte. Når man forholder sig til tabuer og problemer, så kan man ændre dem, det kan man ikke med hovedet i busken.

Det har i flere år undret mig, at det er et totalt brud på god takt og tone så meget som at påpege, at der er et problem med unge ikkevestlige mænds opførsel i det offentlige rum. Mange ruller med øjnene, nægter at føre den samtale.

Diskursen er sådan her: Europa er stort og rigt, vi har plads nok, vi er rige nok og har hjerterum nok til at hjælpe. Desuden er det vores skyld, at de er her, vi har startet og støttet krige.

Ja, ja, ja og ja og joh, siger jeg.

I mange år troede man, at hvis man gav de nye tilflyttere en generation eller to, så ville de tilpasse sig den kultur og de normer, de blev en del af i Europa. Vi kendte dog tidligt til statistikkerne, vidste godt, at kvinder i disse familier i højere grad end etnisk danske kvinder blev udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold. Men det havde vi åbenbart ikke noget problem med. De var jo ikke os, lignede ikke os, boede ikke som os, havde andre vaner.

Der er nu gået adskillige generationer, og det har vist sig at der stadig er en overrepræsentation af vold begået af mænd med ikke-vestlig baggrund. Desuden ser vi samme tendens hos de migranter, der kommer til Europa i disse år. Forskellen er, at ringene fra de tidligere generationer har bredt sig ud i samfundet, så det nu ikke ”kun” er i den nærmeste familiesfære og i ghettoerne, at overgrebene begås, nu går det også ud over Jeanette og Pia.

De ikkevestlige indbyggere behøver ikke blive en del af det franske, belgiske eller danske samfund men kan leve et helt liv i deres egen lille mellemøstlige enklave i Paris, Bruxelles eller København, og det har det vist sig, at en stor del af dem, der er kommet til Europa, ikke føler et ansvar for at aflægge den middelalderlige indstilling, de har til kvindekønnet. Det afspejler sig i deres opførsel, verbalt og fysisk inden for og uden for hjemmet.

Nej, jeg opildner ikke til had og fremmedgørelse, tallene taler for sig selv. Jeg vil ikke have, at højrepopulister skal have lov at definere dagsordenen med deres hadtale. Det bør være i orden at påpege problemer, når de er der – også uden at blive udråbt til at gå et hadefuldt ærinde.

I Europa tager man imod dem, der tilfældigvis ankommer – i både eller på anden vis. Man kan dårligt andet. Nogle får asyl, andre gør ikke. Mange bliver, selvom de er blevet nægtet ophold. Den største gruppe, unge mænd, er også den gruppe, der er flest problemer med og som begår mest vold og seksuelle overgreb.

Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvordan integrationen i Europa ville have set ud, hvis man havde haft en asylpolitik, der opfordrede de, der virkelig har behov for beskyttelse, nemlig kvinder og børn, til at komme i stedet for at lade unge, stærke mænd være den største gruppe af asylansøgere? Uanset hvad de unge mænd flygter fra, så er faktum altid, at i krigshærgede lande, er det kvinder og børn, der er de svageste.

Ud fra et ligestillingsperspektiv, er det problematisk, at mange, der kommer eller er vokset op i Europa i et miljø med ikkevestlige normer ikke ser vold mod kvinder som et problem. Det er ikke noget, jeg finder på, det kan aflæses i diverse statistikker fra de lande, der er modige nok til at lægge dem ud til offentligt skue.

Jeg har svært ved at forstå, at mange, i en insisteren holden fast i en romantiseret forestilling om immigranter og asylansøgere, er villige til at lukke øjnene og ofre kvinders, både etniske minoritetskvinders og etnisk danske kvinders, rettigheder.

Hvordan kan noget være så akavet og ubehageligt at forholde sig til, at vi hellere holder fast i en løgn med enorme konsekvenser for dem, vi burde beskytter, nemlig kvinderne?

Måske er det svært for mennesket at forstå, at du godt kan være et stakkels menneske, samtidig med, at du udøver vold, undertrykkelse og seksuelle overgreb.

Det undrer mig såre, at det er virkelig dårlig skik at sætte spørgsmålstegn ved, om det dog ikke er ok, at Europa har en holdning til, hvem de gerne vil have flytter ind i fællesskabet. Man bliver hurtigt udskammet som racist, og der ligger undertoner af en eller anden form for 1930´racerenhedsfilosofi. Hvis det aldrig er ok at få en åben debat om, hvad det er, vi ønsker af folk, der kommer til vores breddegrader, og hvordan vi lykkes med projektet, så bliver det kvinderne, der betaler prisen i form af afskæring fra at færdes frit i det offentlige rum.

Jeg er på ingen måde imod indvandring. Jeg er selv udlænding i det land, jeg har valgt at bosætte mig i. Men der er tale om systemisk glidebane, når systemet lukker øjnene, og kvindernes rettigheder udvandes og systemet af skræk for at blive udråbt som frekkedfjendske, lukker øjnene for og accepterer en udvikling, vi aldrig burde acceptere i et vestligt demokrati.

Langsomt forsvinder kvinder fra visse offentlige rum, og når de bevæger sig ud, er det med en ny årvågen bevidsthed – vil vi kvinder og vil I mænd, virkelig acceptere det?

Tror du, jeg igen krydsede Blågårds Plads, og tror du, jeg siden tog s-toget alene? Selvfølgelig gjorde jeg det. Men oplevelsen sad i mig, og gav mig en vagtsomhed, jeg ikke tidligere havde haft som ung kvinde i København.

Fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb findes i alle samfund, vestlige som ikke-vestlige og den begås af både blåøjede og brunøjede. Vold mod kvinder er en fundamental krænkelse af menneskerettigheder og skal aldrig accepteres - heller ikke, når de begås af en gruppe, vi synes, det er synd for.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Desiree Ohrbeck, cand.mag. I dansk og historie. Tidligere Sendelektor på University of Washington, Seattle. Sidder i Scandinavian Studies Departments Advisory Board. Prikker til den danske selvforståelse og skriver om dansk-amerikanske forhold ud fra en position med et ben i hver lejr.
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere